Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Teoretisk og praktisk håndtering af materialer

Fakultet: Arts. Uddannelse: Kunsthistorie. Kursus: Tværfaglig workshop: Tekstilers medialitet og materialitet. Studieniveau: KA. Holdstørrelse: 25 studerende.

Kort om kurset

Kursets emne er tekstil som materiale og som medium. Med udgangspunkt i et igangværende forskningsprojekt om tekstil som billedmedium præsenterer faget forskellige tilgange til at undersøge tekstiler og deres særegne potentialiteter med henblik på bedre at forstå, hvad der kendetegner tekstilers anvendelse, fremstilling, perceptionen samt beskrivelser af dem osv.

Motivation

Jeg ønskede at give de studerende praktisk erfaring med at håndtere og producere det materiale, som vi beskæftigede os med i workshoppen – tekstil – således at de kunne få bedre forudsætninger for at forstå kursets analyseemne og tekniske beskrivelser i kursuslitteraturen. Samtidig ønskede jeg at udvide de studerendes forståelse af, hvilket potentiale teknologier som tekstilteknologien har til at forme de kulturer, hvori de praktiseres dagligt.

Aktiviteten kan bruges i studier af specifikke materialer, medier eller genstande samt deres anvendelse inden for og prægninger af specifikke (historiske) kontekster.

Læringsmål:

Den studerende vil få indsigt i fire forskellige basale tekstilteknologier og efterfølgende være i stand til at praktisere mindst en af dem. Den studerende vil være i stand til at beskrive historiske tekstilteknologier, samt hvorledes de blev praktiseret i udvalgte historiske samfund. Derudover lærer den studerende at diskutere pågældende teknologiers potentiale til at præge kulturen i de enkelte samfund samt sammenligne forståelser af teknologierne inden for de enkelte samfund.

Beskrivelse

Aktiviteten består af to delaktiviteter. Den ene er baseret på læsning, præsentation og diskussion af litteratur om historiske tekstilteknologier, og den anden er baseret på praktisk udførelse af historiske tekstilteknologier. 

Første delaktivitet: læsning, præsentation og diskussion af litteratur om historiske tekstilteknologier 

  • Ved semestrets start har jeg inddelt holdet i studiegrupper.
  • Som forberedelse til denne undervisningsgang, har jeg bedt halvdelen af grupperne om at læse to tekster om tekstilteknologier i den præ-columbianske Andes-region og den anden halvdel om at læse to tekster om tekstilteknologier i det antikke Grækenland.
  • I undervisningen får studiegrupperne 30 minutter til at forberede præsentationer på 10 minutter af de to tekster. Under præsentationerne skal de bl.a. beskrive en teknologi, der indgår i teksterne, og redegøre for, hvorledes teknologien ifølge teksterne har præget det historiske samfund, teksterne omhandler.
  • Derefter sætter to grupper (én der har læst det ene sæt tekster, og én der har læst det andet sæt tekster) sig sammen og holder præsentationerne for hinanden. Dette får de knap 30 minutter til.
  • Til slut opsamles der i plenum, hvor der er fokus på at få centrale pointer fra teksterne præsenteret fra hele holdet, samt på at få de studerende til at reflektere over, hvordan de har oplevet at skulle tilegne sig viden om en teknologi gennem læsning og formidle denne viden verbalt.

Anden delaktivitet: praktisk udførelse af historiske tekstilteknologier

  • Jeg har forberedt opgaveark, der beskriver, hvordan man udfører 4 forskellige historiske tekstilteknologier, samt rummer forslag til forsøg med at rekonstruere elementer fra specifikke historiske tekstiler, vi har beskæftiget os med på kurset. Jeg har derudover indkøbt materialer til øvelsen.
  • Som forberedelse til undervisningen har de studerende læst om, hvordan praksisarbejde kan ledsage de teoretiske studier i den akademiske undervisning som en metode til at generere viden gennem handling.
  • I undervisningen introducerer jeg øvelsen og præsenterer formålet med den: at generere viden gennem praksis-eksperimenter.
  • Sammen opstiller vi 4 arbejdsstationer i undervisningslokalet, én til hver af de 4 aktiviteter, som de studerende skal prøve kræfter med. Ved stationerne ligger de nødvendige materialer og opgavearkene.
  • De studerende fordeler sig ved bordene og begynder at udforske teknologierne. Der sættes 1 time og 30 minutter af til det. De studerende har 20 minutter ved hver station.
  • Ved undervisningens afslutning udvælger hver studerende én teknologi, som de vil arbejde videre med derhjemme og udvikle et produkt med. De skal medbringe produktet den sidste undervisningsgang, hvor det vil udgøre analyseobjekt for andre øvelser.

Udbytte

  • De studerende fik erfaring med at videreformidle en teknologi til deres fagfæller verbalt. Dvs. de måtte sætte sig ind i teknologien i sådan et omfang, så de var i stand til at videreformidle den og tage de termer, der knytter sig til den, i brug. De fik også anledning til at reflektere over, hvordan teknologier kan præge de kulturer, som de praktiseres i.
  • Under første delaktivitet skabte præsentationerne dialog om teknikkerne og diskussion om deres virkninger på kulturerne – herunder sammenligninger af, hvorledes samme teknologi kan have virket på to adskilte kulturer.
  • Ud fra første delaktivitet kunne jeg formulere en problemstilling, som vi skulle forsøge at løse gennem den anden delaktivitet – nemlig det, at de studerende havde haft udfordringer med at forstå og gengive de teknikker, som de havde læst om, netop fordi de ikke selv havde erfaring med at udføre dem. Gennem anden delaktivitet kunne de studerende således prøve de teknologier af, som de havde læst om, og få skabt en forståelse for teknologierne, som de ikke havde kunnet opnå gennem læsning alene.

Værd at overveje

  • Hvis jeg skulle gentage øvelsen, ville jeg først og fremmest sørge for, at der var rigeligt tid til den, evt. ved at bede de studerende om at forberede dele af øvelsen hjemme.

Aktiviteter

Under udvikling


    Links og materialer til praksiseksemplet: