Aarhus Universitets segl

Indsigt i undervisers forskning

Kort beskrivelse

Studerende skal læse og diskutere forskningsartikler, som underviser enten selv benytter i sin forskning eller selv har produceret i sin forskning. De får indsigt i forskningsprocessen og laver peer review på undervisers tekst

Beskrivelse af aktiviteten

Overordnet forløb

Undervisningen, der er bygget op omkring forelæsninger, holddiskussioner, gruppearbejder og cooperative learning, lægger vægt på at skærpe de studerendes sans for teoriernes rækkevidde og begrænsning i forhold til emnefeltet.  

Alt i alt, lægger jeg vægt på at de studerende skal lære at læse, analysere og argumentere kritisk og med en konsistent brug af logik og begreber. I den forstand er form, metode og tilgang vigtigere end selve emnet. 

Dynamisk pensumliste 

Pensumlisten er dynamisk og udskiftes med ca. 15-20% hvert år. 

Formåls- og kursusbeskrivelse er rammesættende og tilpas generisk til at jeg kan anvende ny forskning og integrere ideer, emner og tekster fra de studerende.

Jeg inviterer dem eksplicit til at komme med forslag og fortæller at jeg er åben for at revidere læselisten, hvis emne- og tekstforslag er gode og relevante. 

Aktivt arbejde med teksterne

Nogle tekster er dem, jeg selv anvender i den forskning jeg aktuelt sidder med. Her er jeg selv interesseret i at vide, hvordan de studerende læser dem. To gennemgående arbejdsspørgsmål til teksterne er således:  

  1. Hvad kan vi bruge teksten til? Hvilke indsigter bringer den frem? 

  1. Hvor langt kan konklusionerne trækkes med de opstillede forskningsspørgsmål, de anvendte metoder og designs, resultaterne og styrken af argumentation og logik? 

Indsigt i undervisers forskning 

Andre tekster er mine egne forskningsartikler eller bogkapitler, og her inddrager jeg de studerende i: 

  • selve forskningsprocessen og hvordan artiklen blev til. 

  • Diskussion af styrker og svagheder af mine artikler. De skal gøre det så indgående som skulle de lave et peer review. 


Basisinformationer

  • Fakultet: Health
  • Uddannelse: Idrætsvidenskab
  • Kursus: Krop, medicin og sundhed
  • Studieniveau: KA, 1. semester
  • Holdstørrelse: -
  • Undervisningsform: Forelæsning/Holdundervisning
  • Omfang: Kursus
  • Primær aktivitetstype: Information & viden/Kommunikation & diskussion
  • Anvendt teknologi: -
  • Hvordan casen blev gennemført: Tilstedeværelsesundervisning

Læringsmål

De studerende skal lære at læse, analysere og argumentere kritisk og med en konsistent brug af logik og begreber.