I kurset forskningsmetoder lærer de studerende at foretage teoristyret kodning af kvalitative data, og undersøger samtidig, hvordan GAI kan anvendes som støtte i kodningsarbejdet. De studerende afprøver forskellige værktøjer til kodning og sammenligner resultater fra GAI med egne koder og analyser for at vurdere gyldighed og kvalitet af resultaterne.
Jeg bruger selv GAI dagligt i mit arbejde og oplever, hvordan teknologien kan både understøtte og udfordre den analytiske proces. I undervisningen ønsker jeg derfor at skabe et rum, hvor de studerende kan afprøve, diskutere og vurdere, hvordan GAI kan anvendes i teoristyret kodning af kvalitative data. Målet er at styrke deres kritiske sans og refleksion over anvendelse af GAI i deres akademiske arbejde, for at forberede dem på at navigere kompetent i deres fremtidige virke.
Formålet med aktiviteten er, at de studerende:
Introduceres til, hvordan GAI kan anvendes som støtte i teori-styret kodning af kvalitative data
Træner og reflekterer over, hvordan GAI kan integreres i kvalitative analyseprocesser
Opnår indsigt i forskelle mellem AI-genererede og menneskelige koder og deres betydning for analysens gyldighed
CASENS FORLØB | |||
Forberedelse | Forberedelse af materialer. Til aktiviteten udvælger jeg nogle enkle og gensidigt udelukkende koder, f.eks. Mortimer & Scott, der egner sig til teoristyret kodning.
| ||
I undervisningen | |||
Forelæsning | Indledende oplæg (20 min). Jeg indleder undervisningen med at gennemgå og demonstrere teoristyret deduktiv dataanalyse. | ||
Plenum | Introduktion til aktiviteten (10 min). Jeg introducerer de studerende til aktiviteten, formålet med denne og udleverer casen og dokumenter indeholdende trin-for-trin beskrivelsen, samt prompten til aktiviteten. | ||
Par | Teoristyret analyse (15 min). På baggrund af det indlendende oplæg foretager de studerende selv en teoristyret analyse på den udleverede case.
| ||
Par | Teoristyret analyse med GAI (10 min). Efter den manuelle kodning gentages øvelsen men med hjælp fra GAI.
| ||
Par/grupper | Opfølgende refleksion (10 min). Som opfølgning reflekterer de studerende over deres resultater og identificerer forskelle i fortolkning, samt diskuterer metodiske og etiske komplikationer.
| ||
Plenum | Afsluttende opsamling (10 min). I den afsluttende opsamling diskuteres resultaterne i plenum og der reflekteres i fællesskab over, hvordan GAI kan anvendes indenfor det akademiske felt for kvalitativ analyse.
| ||
RESSOURCER TIL STUDERENDE | SUPPORT TIL STUDERENDE |
|
|
Jeg har gennemført undervisningen på fire hold med 126 studerende i alt.
De studerende udfyldte anonymt TaskCards om deres erfaringer:
Alle grupper fremhævede det positive i at afprøve manuel kodning.
Flere fremhævede GAI’s potentiale for at validere egne fund.
Resultaterne fra chatbotten stemte i begrænset omfang overens med gruppernes fund.
Gentagende prompts med samme ordlyd gav forskellige resultater.
De studerende ser GAI som et stærkt værktøj til at afprøve ideer, bl.a. hvilken teori der vil være hensigtsmæssig at benytte analytisk på en case.
De studerende tilskriver ikke GAI høj validitet eller reliabilitet men betragter det som et supplerende værktøj til inspiration.
En case til analyse skal overholde gældende GDPR-rettigheder.
Og den anvendte GAI-model bør være datasikker og ikke bruge en case i træningsøjemed.
Hvis de studerende har kendskab til begrebet inter-rater reliabilitet, kan grupperne beregne en kappa-værdi for overensstemmelsen mellem deres egne koder og chatbottens kodning.
Alternativt kan de anvende en simpel procentvis overensstemmelse. Dette giver en konkret forståelse af, hvordan pålideligheden kan vurderes og fortolkes i kvalitative analyser, både med og uden brug af GAI.
| Undervisers navn | Niels Bonderup Dohn |
| Fakultet og institut | ARTS, DPU |
| Uddannelse | Generel pædagogik |
| Studieniveau | Kandidat |
| Kursus | Forskningsmetoder |
| Antal studerende | 30 |
| Undervisningsform | Holdundervisning |
| Gennemførelsestidspunkt | E2024 |
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.