I starten af undervisningsforløbet besvarerer de studerende et survey angående deres forudsætninger, kompetencer og engagement inden for fagområdet. På baggrund at svarene sammensættes heterogene studiegrupper bestående af studerende med forskellige kompetencer, så der skabes engagement i studiegrupperne via peer teaching.
I kurset undervises de studerende i anvendelse af statistiske modeller i programmeringssproget ‘R’. Sammensætningen af studerende er kompleks både ift. programmatiske forudsætninger samt motivation for at lære at programmere: størstedelen er biologistuderende, som ikke har stor motivation for undervisningen. De biologistuderende har dog tidligere gennemført et basalt kursus i programmering og statistik og er derfor bedre forberedt end kursets øvrige studerende, der kommer fra andre fakulteter. Målet er derfor at engagere de biologistuderende gennem peer teaching, ved at sammensættes dem i studiegrupper med studerende fra andre andre fakulteter, som de skal hjælpe.
Målet med aktiviteten er at forstærke de studerendes engagement i deres læringsproces på trods af forskellighederne i deres faglige baggrunde og forudsætninger.
CASENS FORLØB | |||
Undervisers forberedelse | Design og udsendelse af survey: Tidligt i undervisningsforløbet udsendes et survey, der spørger ind til de studerendes forudsætninger, kompetencer og engagement i det faglige indhold. Spørgeskemaet spørger eksempelvis ind til:
| ||
Studerendes forberedelse | De studerende besvarer survey: Målet er, at de reflekterer over deres egne programmeringskompetencer og vigtigheden i statistiske færdigheder. | ||
Undervisers forberedelse | Sammensætning af grupper: På baggrund af de studerendes besvarelser sammensættes studiegrupper bestående af tre studerende, som havde både lave og høje programmeringskompetencer. Denne sammensætning skal sikre, at de studerende med høje programmeringskompetencer får styrket deres peer teaching kompetencer. | ||
I studiegruppen/i undervisningen | Programmeringsopgave: Hver gruppe får en programmeringsopgave, som starter nemt men bliver gradvist sværere.
| ||
RESSOURCER TIL STUDERENDE | SUPPORT TIL STUDERENDE |
| Under alle øvelser italesætter jeg, at det er vigtigt, at de arbejder sammen som en gruppe og hjælper hinanden. De skal prøve at løse problemerne sammen før de spørger mig om hjælp. |
I begyndelsen af kurset var 33% af de studerende uenige i, at statistik i biologi er spændende. Efter flere indsatser, med fokus på studentercentrerede læringsaktiviteter samt blended learning aktiviteter, var dette tal faldet til 23,5%.
Surveyundersøgelsen viste, at studerende med lav motivation også havde lave programmeringskompetencer ved kursets start. Disse studerende viste ligeledes den største forøgelse i kompetencer og motivation i løbet af kurset.
Pas på med at undervurdere studerendes diversitet i kompetencer og engagement.
Design surveyet, så det både måler kompetencer, fagligt engagement og den mere personlige motivation.
Studerende, fra andre fakulteter, har typisk brug for noget introducerende materiale for at etablere samarbejdet i studiegrupperne.
| Undervisers navn | Mads Fristrup Schou |
| Fakultet og institut | NAT |
| Uddannelse | Biologi |
| Studieniveau | Kandidat |
| Kursus | Adfærdsbiologi |
| Antal studerende | 54 |
| Undervisningsform | Holdundervisning |
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.