I kurset Værkanalyse arbejder underviseren systematisk med stilladsering. Gennem kurset anvendes forskellige stilladseringsteknikker på et organisatorisk, socialt og kognitivt niveau for at øge de studerendes deltagelse, autonomi og selvtillid. Under kurset blev stilladseringen en gradvist reduceret, mens de studerende fik mere ansvar og indflydelse på undervisningens indhold.
De studerende udtrykker, at de opfatter kurset som skræmmende og ekskluderende. De beskriver nervøsitet over den afsluttende mundtlige eksamen og rapporterer, at musikanalyse er særligt krævende på en måde, der afskrækker engagement. Derudover varierer de studerendes færdigheder i værkanalyse meget. De studerendes følelse af intimidering synes at påvirke både deres motivation, engagement og deres lyst til at deltage i det analytiske arbejde.
Formålet med at anvende stilladseringsteknikker er at yde støtte til de studerende i de tidlige faser af kurset, både organisatorisk, socialt og kognitivt. Ved gradvist at reducere stilladseringen er målet at styrke de studerendes kompetencefølelse og reducere opfattelsen af kurset som alt for udfordrende.
CASENS FORLØB | |
Organisatorisk stilladsering | I begyndelsen af kurset er undervisningen meget struktureret og stilladseret. Efterhånden som kurset skrider frem, forsøger jeg at øge de studerendes autonomi ved gradvist at strukturere lektionerne mere løst og give dem større medbestemmelse ift. hvordan de skal arbejde med et specifikt emne. Konkret tilgår jeg undervisningen med en stadig mere åben plan, der kan bevæge sig i flere retninger: Baseret på de studerendes spørgsmål, undren og forberedelsesniveau til undervisningen diskuterer vi noget i plenum, i små eller større grupper, i matrixgruppeøvelser, i individuel refleksiv skrivning eller i gruppepræsentationer for hinanden eller i plenum. I kursets første lektion indsender de studerende via Mentimeter, hvilke kunstnere eller genrer eller teoretiske begreber, der interesserer dem. På baggrund af resultaterne udvælger jeg fire genrer og kunstnere, som udgør det faglige indhold i de sidste fire ud af tolv lektioner. For hver kunstner/genre vælger jeg at fokusere på metodologiske og teoretiske begreber, der stemmer overens med både den relevante kunstner/genre og med områder, vi skal dække i kurset. På denne måde dækker vi det akademiske indhold, vi skal, men vi anvender det på materiale, de har selv valgt. |
Kognitiv stilladsering | I begyndelsen af kurset giver jeg de studerende tydelige arbejdsopgaver til deres forberedelse uden for undervisningen. Jeg fortæller dem eksplicit, at den primære tilegnelse af viden ideelt set sker under deres egen forberedelse, mens selve undervisningen er et rum, hvor de skal anvende deres viden. Som semesteret skrider frem, bliver arbejdsopgaverne gradvist mere generiske, hvilket tvinger de studerende til at træffe mere aktive beslutninger om, hvordan de skal løse en opgave. Derudover bruger jeg meta-kommunikation gennem hele kurset, hvor vi reflekterer over selve læringsprocessen. Jeg gør dette for at tydeliggøre læringsmålene og gøre de studerende bevidste om min gradvise reduktion af stilladseringen og gradvise stigning i forventninger. F.eks. nævner jeg eksplicit, at “du vil bemærke, at arbejdsopgaverne for næste uge ikke er så omfattende og mere generiske. Det er fordi, jeg vil have dig til at beslutte, hvilke faktorer der kan være relevante at analysere i dette specifikke tilfælde.” |
Social stilladsering | I begyndelsen af semesteret begynder jeg lejlighedsvis lektionen med simple, refleksive øvelser, der er designet til at få de studerende til at anvende den korrekte terminologi i samtale med hinanden. For eksempel laver jeg en "delt liste"-øvelse og en flashcard-øvelse. Målet er at skabe en mere imødekommende og engagerende atmosfære, hvor de studerende hurtigt føler sig trygge og kompetente. |
Baseret på mine egne refleksioner og indtryk oplevede jeg, at de studerende var meget motiverede, især i de sidste fire lektioner. Her var de studerende, der tidligere havde været mindre aktive, markant mere aktive og entusiastiske.
På den mindre positive side, var en lille gruppe studerende stadig meget svære at aktivere i plenumsessionerne selv om klasserumsdynamikken blev forbedret, hvilket måske indikerer, at de stadig følte sig dårligt rustet til at deltage, eller at de fandt det sociale rum mindre sikkert end andre. Heldigvis var disse studerende aktive i andre former for smågruppeaktiviteter.
Evalueringen var overvældende positiv. De studerende fremhævede de forskellige undervisningsformer, undervisningsaktiviteter, meta-kommunikation samt instruktionerne og arbejdsopgaverne mellem timerne.
At øge de studerendes autonomi og deres indflydelse på undervisningens indhold indebærer, at undervisningen kan bevæge sig i forskellige retninger. Dette kræver mere forberedelse, da jeg skal forberede mig på forskellige scenarier.
At forberede de sidste fire lektioner, mens jeg underviste i de andre, var udfordrende.
Selvom det var meget tidskrævende at lade de studerende have indflydelse på undervisningsformatet, var deres respons overvældende positiv. Næste gang jeg underviser på dette kursus, vil jeg derfor dedikere mindst én ekstra lektion til et format, en genre eller et metodologisk emne, som de studerende vælger.
Fordi vi skal dække meget i kurset, føles det ikke altid godt at afsætte tid til icebreakerøvelser, hvor læringen måske ikke er den højeste. Men efter sådanne icebreakere var de studerende markant mere engagerede i resten af lektionen, og overordnet set er jeg overbevist om, at det øgede deres læring.
| Undervisers navn | Thomas Husted Kirkegaard |
| Fakultet og institut | ARTS. Afdeling for Dramaturgi og Musikvidenskab |
| Uddannelse | Musikvidenskab |
| Studieniveau | Bachelor |
| Kursus | Værkanalyse |
| Antal studerende | 23 |
| Omfang | Hele semestret |
| Undervisningsform | Small class teaching |
| Gennemførelsestidspunkt | F26 |
