Aarhus Universitets segl

Træning i tandbehandlinger med AR simulator

Kort beskrivelse

De studerende træner forskellige tandbehandlinger på en træningssimulator, der anvender virtual reality (VR). Simulatoren stiller de nødvendige instrumenter til rådighed og giver haptisk feedback, så det opleves som at udføre behandlingen på en rigtig patient.

Motivation

  • De kunstige tandmodeller, som ellers anvendes til træning, er dyre at producere. Ved at bruge VR træningssimulatoren kan de øve sig igen og igen uden at det koster ekstra. 

  • De studerende har tidligere ikke haft et læringsmiljø, hvor de kan træne tandbehandlinger gentagne gange.

Video: Training of dental treatment skills with AR simulator
(danske undertekster)

      

Læringsmål

  • Træning af kompetencer ud i tandbehandlinger forud for behandling af rigtige patienter.

Udførelse

CASENS FORLØB

Beskrivelse af AR-simulatoren

SIMtoCARE Dente er en træningssimulator, der anvendes til at træne studerende i tandbehandlinger.

Simulatoren består af et fantomhoved, en VR-skærm, haptic tools samt et betjeningspanel, hvor man kan vælge den behandling, man ønsker at træne. Kigger man på fantomhovedet gennem VR-skærmen, kan man se det område af “patienten”, som skal behandles.

Behandlingen gennemføres ved at anvende de tilhørende instrumenter. Instrumenterne har ikke direkte kontakt til fantomhovedet, men giver haptisk feedback, så det opleves som at udføre en rigtig behandling.  


Your Image Description

Individuel

  • Den studerende tilgår simulatoren og vælger en behandling relateret til dagens undervisning.  

  • Imens den studerende træner via simulatoren, gives der feedback på udførelsen af behandlingen, samt hvor lang tid der er brugt. Er udførelsen ikke tilfredsstillende udført, kan den studerede starte forfra.  

  • Den studerende kan gentage behandlingen, indtil vedkommende er tilpas ved at udføre behandlingen.  

Your Image Description

Efter undervisning

De studerende opfordres til at anvende simulatorerne så meget som de vil uden for undervisningen, så de træner deres færdighed og oplever tryghed ved at udføre de forskellige behandlinger.  

RESSOURCER TIL STUDERENDE

SUPPORT TIL STUDERENDE

  • VR træningssimulatoren “SIMtoCARE Dente” 
  • Simulatoren giver den studerende feedback under udførelsen. 

Erfaringer

Udbytte:

  • Det giver de studerende en stor ro, at de kan træne behandlingen i en simulation, hvor der ikke sker noget ved at udføre en dårlig behandling. 

  • Anvendelse af simulatoren resulterer ofte i en form for gamification, hvor de studerende konkurrerer internt om at udføre den mest præcise behandling på kortest tid. 

Evt. udfordringer:

  • SIMtoCARE Dente simulatorerne er dyre, og instituttet råder derfor kun over et begrænset antal, hvilket betyder at den ikke altid er tilgængelig for de studerende. 


Basisinformationer

Undervisers navn Jan Wolff 
Fakultet og institut Health: Institut for Odontologi og Oral Sundhed 
Uddannelse Odontology
Kursus Practical dentistry and oral surgery 
Antal studerende 40 studerende
Omfang Aktivitet i undervisningen
Undervisningsform Klinikundervisning

Kontakt

Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.