Fakultet: Arts. Uddannelse: Pædagogisk Psykologi. Kursus: Specialekoordination. Studieniveau: Kandidatuddannelse /speciale. Holdstørrelse: 170 - 200.
Efter indførslen af specialekontrakter som krav og forudsætning for vejledning og eksamen har der været en tendens til, at mange studerende udskyder specialekontrakterne længst muligt for at undgå at miste eksamensforsøg. Derudover har studerende erfaret at skulle henvende sig til mange forskellige potentielle vejledere, før det lykkes dem at få en aftale om specialevejledning i hus. Det er væsentligt, at studerende hurtigt muligt bliver tilknyttet et vejledningsforløb, der kan støtte og bidrage til at målrette deres specialearbejdet. Med koordineret vejledningstildeling bliver det foruden at forbedre de studerendes specialemuligheder ligeledes lettere administrativt at planlægge og prioritere vejlederressourcer til de specialestuderende.
Formålet med koordineret vejledningstildeling er at tilbyde studerende relevante specialevejledere, så den enkelte studerende kan påbegynde, målrette og gennemføre sit specialearbejde, som det er tiltænkt i studieordningen. Det skal sikre, at de studerende kan komme godt i gang med deres specialeproces, og at vejlederne bedre kan planlægge deres arbejdstid i forhold til vejledningen. De studerende skal, til en fastsat tidsfrist hvert semester, ansøge om at få tildelt en vejleder indenfor et nærmere angivet emneområde.
Efter indførelsen af fælles frist for ansøgning om specialevejledere er det blevet muligt for potentielle vejledere at prioritere og planlægge specialevejledning i forhold til andre opgaver. Det har lettet arbejdsplanlægningen for den enkelte medarbejder og givet de studerende langt bedre mulighed for at planlægge og få vejledning i specialet.
Studerende skal ikke længere henvende sig til mange forskellige potentielle vejledere og være afhængige af held for at få en specialevejleder. Samtidig støtter og presser ansøgningsfristen studerende til at forholde sig til og planlægge deres specialearbejde, så de kommer i gang hurtigere end tidligere, forudsat at vejledningssamarbejdet fungerer. For størstedelen af de studerende er dette en stor fordel.
Det er desuden nu blevet muligt at tilbyde fælles specialeseminarer, hvor de studerende introduceres til formalia vedrørende speciale og afslutning af uddannelsen, overvejelser om etik og anmeldelse til Datatilsyn, kvalificering af deres problemformuleringer, litteratursøgning og øvrigt arbejde med State of Art, deres undersøgelsesdesign, teori, metode og analyse. Studerende melder tilbage at disse seminarer er en stor både faglig og social støtte i arbejdet med specialet. Seminarerne er relevante for mange da deres arbejdsprocesser i højere grad er parallelle efter at specialevejledning påbegyndes i begyndelsen af hvert semester. Dette er blevet muligt gennem indførelsen af ansøgning om specialevejledning.
Procedurens tidsfrister ser dog ud til at bidrage til at nogle studerende udsættes for betydeligt tidspres, og der er eksempler på at specialestuderende som følge af stress forsinkes i specialearbejdet. Desuden har betoningen af, at specialekontrakter skal udfyldes tidligt i vejledningsforløbet ført til en stigning i antallet af kontraktforlængelser sammenlignet med tidligere, hvor studerende først skrev kontrakt senere i forløbet.