Fakultet: Arts. Uddannelse: Forhistorisk arkæologi. Kursus: Bachelorprojekt. Studieniveau: 5. semester. Holdstørrelse: Individuel vejledning.
Min motivation var dels den studerendes interesse og ønske om at skrive bachelorprojekt inden for området, dels min egen interesse for at udvikle mig som underviser og at forløbet kunne danne grundlag for fremtidig undervisning, forskning og publikation. Når det lykkes, er det win-win for studerende og underviser.
Vejledningen i bachelorprojektet, der skal demonstrere viden, analysere og søge faglig information om et specifikt arkæologisk emne eller problemstilling.
Vejledningen fulgte et fuldt forskningsforløb fra den begyndende ansøgning om prøvetilladelse til indsendelse af forslag til kommende publikation. Gennem forløbet har de centrale læringsmål været at:
Aktiviteten har haft størst vejledning i begyndelsen af forløbet, hvor vejleder har været til stede under de praktiske aktiviteter. Et andet mål har derfor været gennem forløbet at opnå, at den studerende følte sig komfortabel med den nye viden og tog ejerskab over projektet og resultaternes fortolkning.
Gennem aktiviteten har den studerende artsbestemt 24 kamme eller forarbejder til kamme af tak eller ben fra det middelalderlige Odense med metoden ZooMS (Zooarchaeology by Mass Spectrometry). Arbejdet dannede grundlag for en diskussion af kamproduktion og ressourcer i middelalderens Odense. Arbejdet med at kombinere forskning med bacheloropgaven kan deles op i seks elementer, som kort bliver beskrevet herunder:
Ved at indgå i et forskningsrelateret vejledningsforløb modtager den studerende en helt anden kvantitet af fagspecifik vejledning, end det ellers er muligt på forhistorisk arkæologi. Som vejleder har jeg for det første fået analyseret et sæt prøver, som jeg ellers ikke ville have kunnet undersøge, og jeg bliver medforfatter på en artikel til museets årbog.
Derudover har jeg som underviser fået erfaring med at vejlede og tilrettelægge et laboratoriebaseret arkæologisk bachelorforløb. I denne proces har jeg tilegnet mig viden om, hvilke dele der er svære og lette, og hvordan laboratoriebaseret undervisning kan implementeres på universitetet. Vejledningsforløbet har indtil videre også ledt til et forsøg med undervisning i og formidling af den naturvidenskabelige metode og vejlederens arkæologiske forskning til et hold gymnasieelever på Statens Naturhistoriske Museum i København.
En meget væsentlig overvejelse under et laboratoriebaseret forløb er den tidsmæssige ramme. Den studerende må ikke forsinkes pga. fejlende apparatur eller lignende. Vejleder skal derfor have en høj grad af kontrol over processen. Det er derfor vigtigt at begynde processen så tidligt som muligt og afsætte tid til uforudsete hændelser. Det kan være en god idé at være forberedt på, hvordan eventuelle udfordringer i laboratoriet, fx negative prøveresultater, kan håndteres. Laboratorieprojekter kræver desuden som oftest økonomisk afklaring før start og samarbejdsaftaler. Formentlig vil aktiviteten være mest succesfuld for den selvstændige, initiativrige studerende, som trives med udfordringer, som i dette tilfælde hvor den studerende henvendte sig på baggrund af egen interesse.
Der er lagt et stort timetal i aktiviteten, men som det fremgår, har den givet et stort udbytte på flere fronter, som også kan retfærdiggøres, fordi den indgår i vejleders forskning. I et længere perspektiv ville det være muligt at fortsætte et samarbejde med interesserede studerende, som evt. ville kunne indgå i specialeprojekter og endda måske studierelevant arbejde. Dette ville yderligere belønne en stor tidsinvestering i et bachelorprojekt.
Praksiseksemplet er udarbejdet af Luise Ørsted Brandt.
