Aarhus Universitets segl

Akvariediskussion

Kort beskrivelse

De studerende skal observere en diskussion der foregår mellem en gruppe studerende. På den måde ser de en faglig dialog udefra.

Formål

FORMÅL MED AKTIVITETEN

TRÆNE VIDENSKABELIG METODE

  • Aktiviteten sætter både fokus på hvordan en faglig diskussionen kan tage form og træner de studerende i at observere.

Udførelse

FORBEREDELSER

UNDERVISERS FORBEREDELSE

  • Forbered et emne som de studerende skal diskutere i undervisningen. Det kan fx være med udgangspunkt i en særligt svær tekst.  

STUDERENDES FORBEREDELSE

  • Bed de studerende om at forberede sig til diskussionen inden undervisningen, fx ved at læse særlige tekster. 

I UNDERVISNINGEN

PLENUM

(5min)

  • Underviser præsenterer aktiviteten og det emne, som de studerende skal diskutere. Hvis de studerende skal påtage sig en særlig rolle under diskussionen, fx tekstnær, djævlens advokat, så introduceres disse også.  

  • Herefter spørger underviser, hvem der gerne vil deltage i diskussionen.  

I GRUPPER

(5-10min)

  • De studerende, der selv melder sig, sætter sig i midten af lokalet, hvor resten af holdet placerer sig rundt om dem. Gruppen diskuterer nu emnet, mens resten af holdet observerer. 

I PLENUM

(10 minutter)

  • Når diskussionen er slut kan underviser og de øvrige studerende entensupplere med svar og perspektiver på den faglige diskussion eller give feedback på formen. 

Værd at overveje

VÆRD AT OVERVEJE

SKAL DE STUDERENDE HAVE EN SÆRLIG ROLLE?

  • Overvej om de studerende skal have særlige roller i diskussionen. Det kan fx være en tekstnær, en perspektiverende rolle eller at agere djævlens advokat. 

HVORDAN KAN DU SKABE TRYGGE RAMMER?

  • Aktiviteten kan være grænseoverskridende for nogle studerende, hvorfor det er en god idé at lade dem selv melde sig. Kan du derudover rammesætte aktiviteten, så forventningerne er tydelige for de studerende og der ikke er fokus på deres faglige præstation under diskussionen? Overvej, hvad du ellers kan gøre for at skabe et trygt rum for de studerende. 

Variationsmulighed

VARIATIONSMULIGHED

GENTAG AKTIVITETEN

  • Udfør aktiviteten med flere runder, fx hvor alle de studerende skal deltage i minimum én diskussion i midten af lokalet. På den måde bliver presset på de studerende mindre, da alle de studerende skal igennem øvelsen. 

ONLINE

  • Aktiviteten udføres online ved at gruppen, der skal diskutere er de eneste, med lyd på i det online rum, fx i Zoom, hvor resten af holdet er muted. Overvej om det kun er gruppen eller hele holdet, der skal tænde deres kamera undervejs i diskussionen. 

Overblik

Tidsramme 1 time
Hvornår In class
Organisering Plenum
Undervisningsform Holdundervisning
Aktivitetstype Information & viden og Kommunikation & diskussion
Hvordan Tilstedeværelse, Online

Tidsramme

Ét semester
Hvornår udføres aktiviteten? In class
ORGANISERING Hele holdet
Primær aktivitetstype Information og viden 
Hvordan kan aktiviteten udføres? Tilstedeværelse
Relevant tekonologi Panopto

Kontakt

Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.