Aarhus Universitets segl

Hvad har vi tilfælles?

Kort beskrivelse

De studerende lærer hinanden at kende ved at finde ting, som de har tilfælles. 

              

Formål

FORMÅLET MED AKTIVITETEN

ICE BREAKER

  • Aktiviteten er en god måde at bryde isen og lære hinanden at kende på holdet og mellem de studerende i forbindelse med studiestart, sammenlægning af forskellige fagligheder fx ved valgfag. 

GRUPPEDANNELSE

  • Aktiviteten kan anvendes som indledende øvelser forud for dannelse af studiegrupper, hvor de studerende får talt om, hvad der er vigtigt for dem i et studiegruppearbejde. 

Udførelse

I UNDERVISNINGEN

PLENUM

(5min)

  • Introducer aktiviteten 

  • Inddel de studerende i grupper af 3-5. De skal sidde sammen. 

GRUPPER

(10min)

  • De studerende finder tre ting de har til fællesuniversitetet. Giv evt. forskellige kategorier: fritidsaktivitet, interesser, musik, idoler, yndlingsmad, yndlingsfarve. 

GRUPPER

(10 minutter)

  • I de samme grupper skal de studerende tale om hvad der er vigtigt i en studiegruppe. Her skal de også finde tre ting de har tilfælles. Det kan handle om taletid, læsebyrde og arbejdstider. 

(GRUPPER)

  • Hvis det er et stort hold kan du lave flere runder, så de studerende får mulighed for at tale med forskellige medstuderende 

PLENUM 

(5 minutter)

  • Spørg grupperne om hvad de snakkede om og fandt ud af. 

    • Var der nogen i gruppen som havde noget kuriøst tilfælles? 
    • Hvad kan vi fremhæve som vigtige ting i studiegruppen? 

Værd at overveje

OVERVEJ

SÅRBARHED I GRUPPEDANNELSE

  • At danne studiegrupper kan give anledning til konflikter på holdet og nogle studerende kan komme til at føle sig udstillet. For at få de gode snakke frem, kan det være vigtigt at fremhæve, at formålet med øvelsen alene er at få talt sammen, og ikke nødvendigvis at finde sammen i grupper. På AU Educate kan du læse mere om, hvordan du kan danne studiegrupper, og håndtere konflikter der måtte opstå

Variationsmulighed

VARIATIONSMULIGHED

ONLINE UDFØRELSE

  • Aktiviteten kan gennemføres online ved at dele de studerende ud i break out rooms, fx i Zoom. Når tiden er gået samles holdet i det fælles rum og fortæller om, hvad de fandt ud af.  

NÆSTE SKRIDT

  • Du kan bruge øvelsen som en indledende snak til gruppedannelsen. Som næste skridt kan du bruge nogle af de andre aktiviteter fra AU Educate til at danne grupper.

Overblik

Tidsramme 30 minutter
Hvornår In class
Organisering Grupper
Undervisningsform Holdundervisning
Aktivitetstype Kommunikation & diskussion
Hvordan Tilstedeværelse, Online
Teknologi

Kontakt

Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.