Klare mål og alignment | - Tydeliggør læringsmålene. Tal løbende med de studerende om de faglige mål i undervisning og tydeliggør hvilke læringsmål der arbejdes hen imod i den enkelte undervisningssession eller aktivitet.
- Italesæt relevansen. Sørg for, at de aktiviteter de studerende skal arbejde med i undervisningen afspejler de færdigheder og kompetencer de forventes at tilegne sig i kurset og bliver bedømt på til eksamen. Tal løbende med de studerende om det.
|
Struktur og instruktioner | - Hav en plan for undervisningen. Gør dig tanker om, hvordan undervisningen skal forløbe og hvor lang tid der skal bruges på hver aktivitet. Del din plan med de studerende og tal løbende om hvor langt I er kommet.
- Giv klare instruktioner når du sætter de studerende i gang med en aktivitet: Hvorfor, hvordan og hvor længe skal de arbejde med opgaven? Hvilket output forventer du af deres arbejde og hvordan følger I op?
- Italesæt det uvante. Hvis din undervisning har et andet format end det de studerende er vant til fra anden undervisning, kan det være nødvendigt, at du er ekstra omhyggelig med at begrunde og tydeliggøre hvordan undervisningen skal forløbe
- Tilpas gradvist dine instruktioner. Når de studerende er blevet vant til din undervisning og ved hvad der forventes af dem i faget kan du gradvist lade opgaverne være mere åbne og give færre instruktioner. Målet er, at de efterhånden kan løse opgaverne uden dine instruktioner.
|
Balance mellem fleksibilitet og kontrol | - Vær forberedt på at justere din tidsplan, hvis der f.eks. er noget, som viser sig at være særligt svært eller interessant for de studerende. Hvis du på forhånd har gjort dig helt klart hvad de vigtigste pointer og læringsudbytter er, kan du bedre justere planen og sikre at I kommer i mål med det vigtigste alligevel.
- Bevar kontrol og retning. Som klasseleder har du ret (og pligt) til at parkere spørgsmål eller diskussioner, som ikke er relevante for flertallet i øjeblikket. Sørg for at gøre dette i respektfuld dialog med de studerende og vend eventuelt tilbage til spørgsmålet på et senere tidspunkt, hvis det er relevant.
- Giv mulighed for indflydelse. Lad gerne de studerende få indflydelse på hvordan undervisningen skal forløbe, men sæt klare rammer for hvilke dele de kan få indflydelse på og dosér efter hvor erfarne de studerende er. Med dit faglige overblik og erfaring som underviser må du tage den overordnede styring med undervisningen.
|
Aktiv deltagelse og variation af aktiviteter | - Få de studerende på banen. Det er kernen i studentercentreret undervisning, at de studerende lærer bedst, når de selv arbejder aktivt med stoffet. Derfor er det vigtigt, at du prioriterer aktiv deltagelse i undervisningen. Du kan eksempelvis mindske tiden du forelæser ved at optage dit faglige oplæg til studerendes forberedelse og i stedet bruge undervisningssessionen til at få de studerende mere på banen. Få inspiration til at bruge video i undervisningen her.
- Gør det nemt og ufarligt at deltage i undervisningen. Det kan du gøre ved at bruge små, hyppige aktiviteter som f.eks. quiz og afstemninger, summegrupper eller andet.
- Engager studerende fra starten af kurset og den enkelte lektion, og sørg for at give tid til at få alle med. Det gør det nemmere at skabe aktiv deltagelse i resten af lektionen og kurset, hvis I kommer godt fra start.
- Skift jævnligt mellem forskellige typer af aktiviteter, så du skaber mange forskellige muligheder for at deltage. Vi lærer forskelligt, og dine studerende har forskellige forudsætninger for at deltage i undervisningen. Skift derfor jævnligt mellem plenum, gruppe og individuelle aktiviteter, eller mellem mundtlige og skriftlige, korte og langvarige aktiviteter. Jævnlige skift er også med at at bevare motivation og engagement.
|