Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Spørgeteknik i undervisningen

Overblik

Undervisere stiller spørgsmål for at finde ud af, hvad de studerende har forstået og misforstået, for at stimulere de studerendes tænkning og for at invitere de studerende ind i den fælles samtale. Dygtige undervisere stiller gode spørgsmål, giver de studerende gode betingelser for at kunne svare og bygger videre på de svar, de får.  

 

De gode spørgsmål

Hvad der er et godt spørgsmål afhænger af faget, de studerende og undervisningssituationen. Når det er sagt, så tag alligevel at overveje følgende. Stil åbne spørgsmål, og begræns brugen af lukkede spørgsmål. Åbne spørgsmål giver plads til flere mulige svar, mens lukkede spørgsmål indsnævrer svarmulighederne. Stil spørgsmål, fordi du ønsker at høre de studerendes svar, ikke nødvendigvis det rigtige svar. Studerende bryder sig ikke om gætte, hvad underviseren tænker. Start med at stille forholdsvis enkle og konkrete spørgsmål og stil gradvist mere svære og abstrakte spørgsmål. På den måde varmer du samtalen op. Forbered de mest centrale spørgsmål på forhånd og skriv dem ned. Gode spørgsmål kræver tid at konstruere.

Motiver de studerende til at svare 

Der er stor forskel på, hvordan undervisere stiller spørgsmål, og derfor er der også forskel på, hvor villige studerende er til at svare. Stil dig derfor midt i rummet, kig ud på de studerende, og stil så dit spørgsmål. Tal ikke for hurtigt. På den måde viser du med dit kropssprog og din stemme, at nu kommer der et spørgsmål. Vent så! De studerende har brug for at tænke. Kig rundt i lokalet. Lad være med at tage den første, der rækker hånden op. Vær tålmodig. Hvis kun få rækker hånden op, kan du eventuelt gentage dit spørgsmål. Undgå at besvare dit eget spørgsmål. 

De mest centrale spørgsmål bør du give de studerende et minut til at tænke over, bed så de studerende tale sammen to og to inden du spørger om deres svar. Det giver dem mulighed for at udvikle og afprøve deres svar, og det giver dig mulighed for at spørge en gruppe, også selv om de ikke nødvendigvis har markeret.

Byg videre på de studerendes udsagn 

Det er ikke kun vigtigt at stille gode spørgsmål. Det er også vigtigt, at du bygger videre på de svar, du får. Mange undervisere er tilbøjelige til hurtigt at tage ordet tilbage, men som du kan se af figuren, er der andre veje at gå. At spille ’ping-pong’ betyder, at vi indleder en samtale med en enkelt studerende. Hvis vi er usikre på, hvad den studerende egentlig har ment, kan vi udforske udsagnet. Hvis vi godtager udsagnet, men gerne vil have den studerende til at inddrage flere aspekter, kan vi udvide udsagnet (se figuren). Vi kan også ’spille bolden rundt’ for at invitere flere ind i samtalen. Når vi gør dette, har vi naturligvis et ansvar for, at tonen er konstruktiv og saglig, og at vi diskuterer udsagnet, ikke personen. Hvis Lisa har sagt, at ”Danmark var en del af de allierede under 2. verdenskrig” er det vigtigt at spørge ”Vurderer I andre, at Danmark var blandt de allierede?” og ikke ”Er I enige med Lisa?”

 

Kilde: Herrmann & Bager-Elsborg (2014) Effektiv Holdundervisning, Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Overvej som underviser

  • Hvad ønsker du at opnå med at stille spørgsmål?
  • Tænk på undervisere, som du synes, har været gode til at engagere de studerende. Hvad spurgte de om? Og hvordan?
  • Hvad vil du gøre, hvis ingen svarer lige med det samme?
  • Har du overvejet at fortælle de studerende, hvorfor du stiller spørgsmål, og hvorfor det er vigtigt at høre deres svar?

            Aktiviteter

            Under udvikling

              Praksiseksempler

                Videre læsning

                Herrmann, K. J., & Bager-Elsborg, A. (2014). Effektiv holdundervisning: en håndbog for nye undervisere på universitetsniveau. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

                Wichmann-Hansen & Wirenfeldt Jensen (2015). Processtyring og kommunikation i vejledning. I: Universitetspædagogik, (329-350) Frederiksberg: Samfundslitteratur.

                Brown, G., & Atkins, M. (1988). Effective teaching in higher education. Oxon: Routledge.

                Christensen, R. (1991). The Discussion Teacher in Action: Questioning, Listening, and Response. In: Education for Judgment (s. 153-174). Boston: Harvard Business School Press.

                 

                Sidens indhold er udarbejdet af Kim J. Herrmann og Anna Bager-Elsborg