I en lektion om populisme og demokrati får de studerende hver tildelt en rolle som en teoretiker, der har belyst emnet. Herefter skal de studerende diskutere postulatet “populisme underminerer demokratiet” med hinanden i par. I rollespillet skal de studerende påtage sig rollen som den teoretiker, de har fået tildelt, og de skal finde frem til forskelle, ligneder og fælles ståsteder.
Kurset er meget teoretisk og kan opleves som abstrakt og fremmedgørende for de studerende. Med aktiviteten ønsker jeg derfor at skabe en læringssituation, hvor de studerende gennem leg og rollespil kan gøre teorierne konkrete og opleve, hvordan de kan bruges aktivt i diskussion.
Formålet med aktiviteten er at:
de studerende opnår bekendtskab med abstrakte teorier omhandlende populisme.
engagere de studerende gennem dialogisk aktivitet.
udstyre de studerende med modeller for, hvordan kritik fungerer i demokratier (gennem rationelle diskussioner, disruption, symbolske præsentationer osv.)
CASENS FORLØB | |||
Studerendes forberedelse / individuel | Gennemgang af teori. Aktiviteten foregår i slutningen af en tre timers holdundervisning. Forud for aktiviteten har de studerende læst og diskuteret teorier om populisme. | ||
Plenum | Introduktion til aktiviteten (5 min). Jeg introducerer de studerende til rollespilsaktiviteten samt forklarer læringsmålene.
| ||
Grupper | 1. runde (10 minutter). De studerende præsenteres nu for postulatet “Populisme underminerer demokratiet.”
| ||
Par | 2. runde (15 minutter). De studerende skal nu finde sammen med en medstuderende fra en anden gruppe og diskuterer postulatet. I diskussionen skal de finde frem til, hvor de er enige/uenige.
| ||
Plenum | Afsluttende diskussion (10 min). Jeg afslutter aktiviteten med en fælles diskussion på plenum om lighederne og forskellene mellem teoretikerne. De studerende har også mulighed for at italesætte de spørgsmål og usikkerheder, som der opstod under rollespillet. | ||
De studerende nød overordnet øvelsen. Jeg observerede, at de engagerede sig i rollespillet og positive diskussioner. Når de skulle påtage sig en karakter, blev de samtidig mere investerede i de teoretiske konflikter, som var blevet berørt tidligere i undervisnigen.
De studerende gav i evalueringen udtryk for, at øvelsen bidrager til at gøre teorierne mere jordnære og lettere forståelige.
Flere gav også udtryk for, at de opdagede flere teoretiske udfordringer i teksterne, som de ikke havde identificeret forud for undervisningen.
Nogle af de studerende var tilbageholdende med at deltage i rollespillet, som de oplevede som for løs og ustruktureret.
Nogle studerende havde svært ved at løsrive sig fra deres noter på deres laptops, som de medbragte gennem øvelsen. Det medførte, at blev mere fastlåst og ikke så legende og løssluppent, som det var hensigten.
Stilladsering, herunder rammesætning af øvelsen er vigtig, og det er vigtigt at understrege det legende element.
De studerende skal føle sig trygge i øvelsen for at kunne engagere sig fuldt ud i øvelsen, hvilket understreger vigtigheden af stilladsering.
Overvej at de studerende skal undlade at benytte sig af laptops under øvelsen.
| Undervisers navn | Johan Gøtzshe-Astrup |
| Fakultet og institut | Aarhus BSS, Institut for Statskundskab |
| Uddannelse | Statskundskab |
| Studieniveau | BA |
| Kursus | Democatic Critique and Unruly Politics |
| Antal studerende | 20 |
| Undervisningsform | Holdundervisning |
| Gennemførelsestidspunkt | F25 |
Underviser har udarbejdet casen som en del af et større udviklingsprojekt på universitetspædagogikum.
