Semesterrapporteringsmøde

Kort beskrivelse

Aktiviteten med semesterrapporteringsmøder foregår som en fast del af evalueringskulturen på tværs af kursus og studieniveau på litteraturhistorie og involverer både studerende og undervisere. På møderne samles alle undervisere og repræsentanter for de studerende fra alle kurser og gennemgår sammen forrige semesters undervisning.

Underviserens motivation

Aktiviteten har til formål at få studerende og undervisere til i fællesskab at se på et undervisningsforløb fra flere perspektiver og i forhold til hele uddannelsen. Studerende og undervisere skal sammen reflektere over studenterevalueringerne og bringe erfaringerne videre fra semester til semester. Det ønskede udbytte med aktiviteten er, at studenterevalueringerne bruges aktivt til at forbedre undervisningen, at der skabes en klarere rød tråd blandt fagene på uddannelsen, og at både studerende og undervisere føler sig set og hørt.

Beskrivelse af aktiviteten

Til møderne deltager alle undervisere og repræsentanter for de studerende fra alle kurser på Litteraturhistorie. Repræsentanterne fra holdene vælges ved den sidste undervisningsgang inden eksamensperioden.
Møderne er placeret mellem semestrene (i slut-februar for efterårssemesteret og slut- september for forårssemesteret) og der tages hensyn til eksamensperioden.
Forud for mødet skal der laves en kvalitativ rapport for hvert fag. Denne laver underviser på baggrund af den mundtlige og digitale evaluering i kurset. I rapporten medtages lektionsplan og kvalitativ evaluering af underviser som også ”underskrives” af fagets studenterrepræsentanter. De digitale evalueringer med kvalitative kommentarer sendes til afdelingsleder men medtages ikke i rapporten til semesterrapporteringsmødet. Rapporten sendes til afdelingskonsulenten, som samler alle kursusrapporterne til en fælles rapport, som sendes rundt til alle, der gennemgår den inden mødet.
På møderne gennemgås forrige semesters undervisning, og det diskuteres blandt andet, om sammenhængen mellem undervisningsforløbets aktiviteter og eksamensformen er optimal.
- Mødet tager cirka tre timer, og dagsordenen består udelukkende af en gennemgang af omkring femten semesterrapporter.
- Tonen er uformel og konstruktiv, og der adresseres både problemer og ”best practice”.
- Der er afsat cirka et kvarter pr. kursus. Underviseren lægger i reglen for med en kort kommentar til sin rapport, før de studerende giver deres besyv, og så gives ordet frit.
- Når hvert kursus på et semester er gennemgået, ser man på det samlede semester: hvordan den samlede arbejdsbyrde har været, og hvordan den har været fordelt.
Der tages referat undervejs af afdelingskonsulent, som deler referatet med alle på afdelingen på BlackBoard (OBS: Nu benyttes Brightspace).

Udbytte af aktiviteten

Møderne giver både studerende og undervisere en følelse af medejerskab over uddannelsen, fordi vi træder ind i et forpligtende rum, der er større end det isolerede forløb. Underviserne får samtidig en forståelse for, hvad der foregår i de andre kurser på uddannelsen og herved en bedre forudsætning for at koble sit eget fag med de resterende discipliner på uddannelsen.
Den didaktiske refleksion over faget højnes blandt undervisere, og det giver anledning til at udvikle undervisningen ud fra evalueringen.
Møderne er væsentlige som forberedelse til studieordningsjusteringer og -ændringer
Erfaringsindsamlingen fra møderne og rapporterne kan benyttes i undervisningsplanlægningen, herunder især af nye undervisere, der kan gå tilbage og se, hvordan der blev undervist sidst, og hvordan det blev evalueret.
Møderne har skabt en åbenhed omkring evaluering i afdelingen og gjort det mindre sårbart at blive evalueret og få konstruktiv kritik.
Studenterdeltagelsen er med til at vise de studerende, at evaluering tages alvorligt, og at de er en vigtig del af kvalitetssikringen af uddannelsen.

Værd at overveje

Forskellige fagmiljøer har brug for forskellige måder at videregive erfaringer på. Men skabelsen af et rum for samtale, hvor både studerende og undervisere indgår på tværs af en uddannelse med et stærkt fokus på de enkelte kurser, giver grundlag for en stærk erfaringsudveksling og for skabelsen af en gensidig respekt mellem alle parter.

LÆS MERE OM FØRSTE STUDIEÅR

Aktiviteter

Praksiseksempler

Basisinformationer

Fakultet: Arts
Uddannelse: Litteraturhistorie
Kursus: Alle
Studieniveau: Alle

Holdstørrelse: Deltagelse af to studerende fra hvert kursus
Omfang: Aktivitet
Hvordan casen blev gennemført: Tilstedeværelsesundervisning

Tore Rye Andersen

Lektor, viceinstitutleder

M torerye@cc.au.dk
H 1580, 349
P +4587163082

Praksiseksemplet er udviklet i forbindelse med Projekt 1. studieår, hvor fastholdelsesinitiativer på Arts Aarhus Universitet blev kortlagt.

Søg:

Revideret 24.11.2023

AU Educate redaktionen