En undervisningsrække i kvantitative metoder understøttes gennem feedback fra de studerende via Mentimeter. De studerende angiver anonymt, hvilke begreber fra forberedelsen de finder svære. Besvarelserne afdækker videnshuller, som anvendes til at tilpasse undervisningen i realtid og tilrettelægge efterfølgende undervisningssessioner, så den bedre matcher de studerendes forståelsesniveau og behov.
At give studerende større engagement. Mange studerende på uddannelsesvidenskab har tidligere bevidst undgået at beskæftige sig med kvantitative metoder, da de føler sig usikre eller ligefrem angste for matematik. Dette har tidligere ført til lavt engagement og en passiv tilgang til undervisningen.
At få indsigt i de studerendes forudsætninger. De studerende har mange forskellige fagligheder, grundet deres forskellige bacheloruddannelser, hvilket resulterer i, at de har forskellig erfaring med kvantitative metoder. Det kan derfor som underviser være svært at finde ud af, hvad de studerende har brug for af faglig støtte.
Formålet med aktiviteten er at:
identificere centrale udfordringer og svære koncepter for de studerende med henblik på at imødekomme disse og tilpasse undervisningen herefter.
skabe et trygt læringsrum, hvor de studerende kan dele deres udfordringer.
give de studerende oplevelsen af ejerskab over deres læringsproces for at øge deres engagement og deltagelse i undervisningen.
CASENS FORLØB | |||
Før undervisningen | |||
Studerendes forberedelse | Kvantitative koncepter og begreber. De studerende læser relevant undervisningsmateriale og får kendskab til grundlæggende begreber og koncepter vedrørende kvantitative metoder. | ||
Undervisers forberedelse | Opsætning af Mentimeter. Jeg opsætter en Mentimeterbesvarelse til dagens undervisning. Det er vigtigt, at besvarelsen er anonym. | ||
I undervisningen | |||
Plenum | Feedback i Mentimeter (5 minutter). Jeg starter undervisningen ved at stille spørgsmålet ”Hvilket begreb var sværest at forstå ved forberedelsen til dagens undervisning?”
| ||
| Plenum | Tilpasning af undervisning. På baggrund af de studerendes besvarelser tilpasser jeg dagens undervisning ’on-the-spot’.
| ||
Efter undervisningen | |||
| Undervisers forberedelse | Tilpasning af fremtidig undervisning. Efter undervisningen gennemgår jeg de studerendes besvarelser og identificerer videnshuller.
| ||
RESSOURCER TIL STUDERENDE | SUPPORT TIL STUDERENDE |
Fra den første undervisningsgang medvirkede øvelsen til et øget engagement blandt de studerende, som kunne deltage aktivt i undervisningen og påvirke undervisningen på en anden måde end tidligere.
Muligheden for anonyme besvarelser medvirkede til, at de studerende kunne dele deres udfordringer i et trygt læringsrum uden frygt for at blive udstillet.
Besvarelserne førte ofte til opfølgende diskussioner, der var mere dybdegående end de indledende besvarelser. Kvaliteten af disse diskussioner steg gradvist gennem semesteret i takt med, at de studerende blev mere trygge ved at udtrykke deres usikkerheder.
De studerende, der i forvejen var stærke i kvantitative metoder, oplevede ikke det samme udbytte af øvelsen.
Ikke alle af de studerendes besvarelser var lige relevante.
Spørgsmålet ”Hvad synes du var svært?” er meget bredt, hvilket kan resultere i irrelevante og vage besvarelser. Det kan derfor være en god idé at bruge mere specifikke og afgrænsede spørgsmål til øvelsen.
De studerende gav udtryk for, at de også gerne ville have uddybende forklaringer i videoformat, som de kan pause og spole tilbage i. Aktiviteten kan derfor integreres i et flipped classroom format.
| Undervisers navn | Emil Smith |
| Fakultet og institut | DPU – Institut for Pædagogik og sociologi |
| Uddannelse | Uddannelsesvidenskab og Pædagogisk Sociologi |
| Studieniveau | KA |
| Kursus | Kvantitative metoder |
| Antal studerende | 150 |
| Undervisningsform | Holdundervisning |
| Gennemførelsestidspunkt | F25 |
Underviser har udarbejdet casen som en del af et større udviklingsprojekt på universitetspædagogikum.
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.