Specialevejleder og specialestuderende planlægger et struktureret online vejledningsforløb, der strækker sig over et år og på tværs af landegrænser. Rammen for vejledningen er en forskningslog, som den studerende løbende udfylder og reflekterer over videnskabelige fremskridt. Specialevejleder giver løbende feedback på forskningslog og eventuelle dokumenter indenfor 7 dage og har månedlig online møder til mundtlig feedback.
Efter at være blevet forflyttet til Danmark vejleder jeg stadig specialestuderende i biogorganisk kemi på FCT NOVA i Portugal. Deres specialeprojekter er forskningsbaserede og strækker sig over 1 år (60 ECTS). Grundet den fysiske afstand kan jeg ikke længere benytte mig af min uformelle og personlige ‘min dør er åben’ tilgang, hvilket medfører, at jeg ikke oplever, at jeg kan tilbyde høj nok grad af vejledning og støtte til de studerende. Derudover oplever jeg, at online vejledning ofte kan føre til en overvældende stigning i mængden af emails og digitale beskeder, der skal besvares, hvilket kan være belastende for både mig og den studerende.
Målet med projektet er, at strukturere et vejledningsforløb for specialestuderende, som sikrer selvbestemmelse og kritisk tænkning. Processen skal understøttes af effektiv kommunikation gennem digitale værktøjer og fast feedback.
CASENS FORLØB | ||||
Indledende fase | Forventningsafstemning. I projektets indledende fase fokuseres der i høj grad på forventningsafstemning mellem vejledningsteamet og den studerende samt oprettelse af forskellige systemer. Vejledningen foregår som følgende:
| |||
Planlægning af forløbet. Den studerende arbejder herefter selvstændigt på at identificere og forfine undersøgelsesspørgsmålet samt udarbejdelse af literature review. Vejledningen foregår som følgende:
| ||||
Undersøgelsesfase | Udarbejdelse af forskningslog. Den studerende opdaterer sin forskningslog hver 2.-3. uge, hvori han/hun dokumenterer sit arbejde i laboratoriet og reflekterer over sine videnskabelige fremskridt. Vejledningen foregår som følgende:
| |||
RESSOURCER TIL STUDERENDE | SUPPORT TIL STUDERENDE |
|
|
Kvaliteten af indholdet i forskningsloggen viste tydelige tegn på kritisk tænkning samt at de studerende oplevede et ejerskab over processen og indholdet.
De studerende gav udtryk for, at de var tilfredse med den rettidige og brugbare feedback, hvilket skabte fundament for effektiv kommunikation, tidsstyring og mindre nervøsitet omkring deadlines.
De studerende demonstrerede en øget selvstændighed i arbejdet igennem forløbet og var i stand til at italesætte og imødekomme faglige udfordringer.
De månedlige onlinemøder samt skriftlig feedback inden for 7 dage var afgørende for de studerendes motivation og bidrog til opretholdelse af momentum.
Brugen af et fælles onlinebibliotek er et godt værktøj til deling af dokumenter, så man undgår deling via email samt kludder i versionshistorik.
Generelt forløb kommunikationen effektivt, og hverken vejlederteamet eller den studerende bliver overvældet med emails eller onlinebeskeder.
De studerende leverer nogle gange ufærdige forskningslogs eller undlader at opdatere relevante protokoller og dokumenter, hvilket gør det udfordrende at tilbyde en kvalificeret vejledning.
Den strukturerede vejledningsmodel passer muligvis ikke til alle studerendes lærings- og arbejdsstil, da nogle studerende har behov for større fleksibilitet eller praktisk vejledning.
Fjernadgang til laboratorieudstyr kan være upålidelig på grund af netværksproblemer eller uopdateret hardware eller software.
Skab en tydelig struktur for projektet og vejledningen for at støtte de studerendes selvstændige arbejde.
Del dokumenter med cloudbaserede løsninger fremfor via email.
Digitale værktøjer supplerer men erstatter ikke, personlig vejledning.
| Undervisers navn | Paula Guedes |
| Fakultet og institut | Institut for miljøvidenskab |
| Uddannelse | Bioorganisk kemi |
| Studieniveau | KA |
| Kursus | Specialeprojekt |
| Antal studerende | 1-3 |
| Undervisningsform | Vejledning |
| Gennemførelsestidspunkt | F25 |
Underviser har udarbejdet casen som en del af et større udviklingsprojekt på universitetspædagogikum, som beskrives i dokumenterne nedenfor.
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.