Jeg havde en fornemmelse af, at den måde jeg bedømte opgaver på, var for tilfældig. Desuden savnede jeg ofte noter, når jeg sad med censor – og når jeg eventuelt gav den studerende feedback.
Skemaet kan bruges af både eksaminator og censor, men jeg har mest erfaring med at bruge det som eksaminator.
Forarbejdet til bedømmelsesskemaet er, at du gør det klart for dig selv og de studerende, hvad det er, du vil bedømme i en opgave. Du kan ikke bedømme opgaver, hvis du ikke ved præcist, hvad det er, du skal/vil kigge efter. En ’fornemmelse for akademisk arbejde’ eller ’genrekendskab’ er alt for løst. For mig har arbejdet med at lave og løbende tilpasse skemaet hjulpet mig til at reflektere over mine bedømmelseskriterier. Dette er dog en separat og omfattende problemstilling.
1. Jeg tilpasser bedømmelsesskemaet (pdf), så det matcher det aktuelle fag og den aktuelle eksamen. Vedlagte bilag er tilpasset kurset Studium Generale, sådan som jeg har kørt det på Medievidenskab i nogle år. Bedømmelsesskemaet har felter for alle de elementer, jeg vurderer som væsentlige for bedømmelsen af den pågældende eksamen. Jeg har i undervisningen klart kommunikeret, hvad jeg lægger vægt på ved bedømmelsen. Det handler om såkaldt alignment.
2. Jeg printer bedømmelsesskemaets tre sider på A3 og folder det på midten. På den måde fungerer skemaet samtidig som omslag for eksamensopgaven.
3. Under læsningen af en eksamensopgave udfylder jeg løbende skemaets felter. Det er vigtigt, at jeg skriver noget ved alle felterne – uanset opgavens kvaliteter. Skemaet fungerer dermed som en tjekliste, der sikrer, at jeg forholder mig til de samme (og de rigtige) kriterier, når jeg bedømmer opgaven.
Skemaet er udformet sådan, at side 1 i hovedsagen udfyldes løbende, mens side 2 og 3 i højere grad udfyldes som opsummering efter læsningen af opgaven. Jeg gør især meget ud af side 3, hvor det er vigtigt at få det hele med. Både småting og store linjer. Plusserne og minusserne skal vurderes kvalitativt ved karaktergivningen.
Flere af felterne indeholder en graduering, der matcher karakterskalaen. Firkanten ved siden af den sure smiley svarer til 02, mens firkanten ved siden den glade smiley svarer til 12. Jeg synes, det er lettere at vurdere opgavens samlede kvaliteter, når jeg har givet ’karakter’ til de enkelte kapitler eller elementer, men det er nok meget en smagssag.
4. Under voteringen med censor bruger jeg sammenfatningen af opgavens styrker og svagheder på side 3 som udgangspunkt for dialogen. Jeg har sikret mig, at jeg både har fået markeret styrker og svagheder.
5. Under en eventuel feedback bruger jeg skemaet på samme måde. Jeg kan faktisk give feedback udelukkende ved at læse mine sammenfattende kommentarer på side 3. Dette kan lade sig gøre, fordi jeg har været meget omhyggelig med at skrive noter under læsningen af opgaven.
Det handler først og fremmest om at skabe øget kvalitet i bedømmelsesarbejdet. Skemaet har følgende fordele:
Det tager mere tid at bedømme opgaver med en liste som denne (eller lignende) sammenlignet med blot at læse/skimme en opgave og give en karakter ud fra fornemmelsen eller ved hjælp af nogle spredte noter. Kvalitet i bedømmelsesarbejde ’koster’. Man kan ikke få høj kvalitet uden at investere timer i det. Når det er sagt, så ligger der faktisk en rationaliseringsgevinst i en fremgangsmåde som denne, hvilket gør, at merarbejdet i sidste ende formentlig ikke er så stort trods alt.
Bedømmelsesskemaet udfyldes under læsningen af eksamensopgaver og bruges sidenhen ved karaktergivningen og ved en eventuel feedback til den studerende.
Indholdet på denne side er udviklet af Anders Foss, tidligere ansat ved Aarhus Universitet.
