Aarhus Universitets segl

Studentervideo som forberedelse til mundtlig eksamen

Kort beskrivelse

Forelæser på et stort forelæsningshold forbereder de studerende på den kommende mundtlige eksamen. Dette blev gjort ved at underviser selv optog 2 forskellige mundtlige hypotetiske eksamensbesvarelser og de studerende optog selv 3 hypotetiske eksamensbesvarelser gennem semestret. 

Motivation

Eksamensformen var ændret fra en 3 timers skriftlig eksamen til en 20 minutters mundtlig eksamen uden forberedelse. Dette stillede nye krav til, hvordan man som underviser skal forberede de studerende til eksamen.  

Video om forløbet "Studentervideo som forberedelse til mundtlig eksamen" med Anna Piil Damm

Læringsmål

  • At gøre bedømmelseskriterierne til eksamen tydelige for de studerende 

  • At træne de studerende i selve eksamenssituationen med udgangspunkt i bedømmelseskriterierne 

  • At strukturere en mundtlig besvarelse. 

Udførelse

CASENS FORLØB

Forud for semestret

  • Forelæseren optog, f.eks. med Soapbox, 2 (OBS: nu anvendes Panopto) hypotetiske eksamensbesvarelser med sig selv i hovedrollen som "studerende" forud for semestret. Den ene video viste en middelmådig besvarelse, den anden en besvarelse til topkarakter. 

  • Videoerne blev lagt ud på Blackboard (OBS: nu anvendes Brightspace) forud for semestret.  

I løbet af kurset

  • De studerende blev i læsegrupper bedt om at se de to videoer og fik 3 gange gennem semestret til opgave selv at optage en video, hvor de besvarede et hypotetisk eksamensspørgsmål.  

  • Videoerne med besvarelserne blev uploadet i en wiki på Blackboard (red. Vi anbefaler at anvende FeedbackFruits), som kun var tilgængelig for læsegruppen og studenterinstruktorerne.  

  • Herefter modtog de studerende feedback på deres besvarelse fra hhv. instruktor og medstuderende med støtte fra en rubric, som forelæseren havde forberedt.  

Eksamen

  • For at gå videre til eksamen skulle de studerende bestå mindst en besvarelse, som vurderes af instruktor.  

RESSOURCER TIL STUDERENDE

SUPPORT TIL STUDERENDE

Erfaringer

Udbytte

  • De studerende var generelt motiverede af opgaven med selv lave videoer. 

  • Til eksamen var de gode til at strukturere deres besvarelser når de trak et ukendt eksamensspørgsmål. De var i høj grad selvkørende i eksamenssituationen, da de vidste, hvad der blev forventet af dem. Ofte strukturerede de deres svar ud fra de rubrics, de havde arbejdet med i undervisningen. 

  • 52% af de studerende mente, at det var motiverende for deres deltagelse på kurset, at man selv skulle uploade hypotetiske eksamensbesvarelser i løbet af semestret. 

Gode råd til andre undervisere

  • Det er afgørende, at instruktorerne har sat sig grundigt ind i rubric'en for at kunne give kvalificeret feedback og vurdere de studerendes indsats. 


Basisinformationer

Undervisers navn Anna Piil Damm
Fakultet og institut BSS
Uddannelse Økonomi
Studieniveau Bachelor
Kursus Microeconomics analysis of markets, organization and behavior
Antal studerende 70
Omfang Kursus
Undervisningsform Holdundervisning, forelæsning
Hvordan er casen blevet gennemført? Online

Links og materialer


Kontakt

Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.