Der er tale om et af de første universitetsforløb, de studerende gennemfører efter gymnasieniveau. Forløbets formål er at give dem et systematisk overblik over den forhistoriske kulturudvikling fra sidste istid og frem til år 0.
En meget stor del af studiet er selvstudie, hvilket giver et særligt behov for på anden vis at organisere sin viden. De studerende oplever vanskeligheder ved at målrette selvstudiet og læsningen i forhold til eksamen.
Forløbet har et meget stort pensum, der dækker en over 15.000 år lang periode, og de studerende mister derfor let overblikket.
Aktiviteten kan både udføres i starten af semestret og fungere som pejling for, hvor meget de studerende ved, eller den kan udføres i slutningen af semestret som forberedelse til eksamen. I dette eksempel har jeg brugt det i starten af et forløb.
Underviseren udskriver A2/A3-ark, som har til formål at organisere de billeder, de studerende får udleveret. Arket er opdelt i to således, at der står 'Yngre Bronzealder' i venstre halvdel og 'Ældre førromersk jernalder' i højre halvdel (se illustrationer nedenfor).
Underviseren udskriver i alt 40-60 mindre billeder (ca. 10 pr. A4-ark), der illustrerer forskellige fænomener/materiel kultur fra henholdsvis Yngre Bronze- og Ældre Førromersk Jernalder. Det er en fordel, hvis der for hvert billede er minimum én pendant fra den anden periode, fx en husplan fra både Bronze- og Jernalder samt en overgangsform, fx et billede af en krukke fra både Bronze- og Jernalder etc.
De studerende bliver opdelt i grupper af tre, der hver får udleveret et A2/A3-ark og et sæt billeder. Disse sæt er ens for alle grupperne. De studerende skal nu for hvert billede placere det i oversigten og komme frem til et bud på:
De studerende skal fortsætte indtil alle billeder er placeret på A2/A3-arket.
Afslutningsvis tager vi - ét for ét - alle billederne op i plenum på en Power Point og diskuterer funktion og datering på genstanden, samt hvilket billede, der kan være dens pendant. Sidstnævnte er der ikke nødvendigvis noget ’rigtigt’ eller ’forkert’ svar på, men det skal medvirke til, at de studerende reflekterer over forandringer, kontinuitet og overgangsformer mellem de to perioder - også gerne på tværs af almindelige italesættelser/forklaringsrammer.
De studerende motiveres til det nye undervisningsforløb. Man skaber en fortrolig atmosfære i lokalet, idet alle skiftevis kommer til at byde ind på den samlede diskussion. Spillet medfører en genkendelighed med materialet, når de studerende efterfølgende genser billederne i pensum. Der lægges vægt på refleksion og diskuteres en række problemstillinger og sammenhænge/diskontinuitet på tværs af forløbene, som de studerende ellers ikke kan læse sig til.
Spillet vil let kunne tilpasses andre forløb og faggrene:
Formålet er at få de studerende til at reflektere over stoffet på tværs af almindelige periodeskift og kategorier ved at ’lege’ sig frem til nogle resultater. Aktiviteten skal gerne skabe fortrolighed og genkendelighed med det nye materiale. Derudover giver aktiviteten underviser en pejling på, hvor langt de studerende er inde i stoffet og evt. videnshuller, der skal samles op på. Metoden fungerer derfor rigtig godt som en del af første undervisningsgang til et nyt forløb.
