Den konkrete motivation for vejledning i grupper er, at studerende kan lære af hinanden. Som underviser kan jeg i mange tilfælde bedst forklare en pointe ved at krydsreferere til medstuderendes arbejde - de studerende forstår hermed oftest mine pointer bedre, når de forklares ved at sætte deres spørgsmål eller problemstillinger i sammenhæng med andres arbejde. Derudover kan jeg som underviser og vejleder bruge min ’konfrontationstid’ mere fornuftigt, når jeg ikke behøver gentage mine kommentarer og pointer, men blot give dem til flere studerende på en gang.
Denne aktivitet foregår i samme kursus som beskrevet under “Peer-feedback med Feedbackspillet”. De studerende har hermed i samme undervisningsforløb et peer-feedback forløb, hvor de undervejs i semesteret bruger hinanden som læsere på deres eksamensopgavetekst. Der er forskellige formål med henholdsvis gruppefeedback og vejledning. Forskellen artikulerer jeg til de studerende som følgende:
I BA-projektforløbet mødes jeg med de studerende på årgangen en gang om ugen. Jeg har indlagt to-tre vejledningsgange, hvortil der ca. hver anden uge afholdes supplerende peer-feedback i grupper. Nogle af disse peer-feedbacks fungerer som forberedelse til vejledningen hos mig. Ugen inden de studerende skal aflevere tekst, overvejelser omkring eller delelementer af deres BA-projekt til mig, afleverer de først til deres feedbackgruppe. Hos dem får og giver de feedback til hinanden, hvorefter de omskriver og sender deres materiale til mig.
I nedenstående eksempel har de studerende netop afleveret synopser til deres BA-projekt. Efter afleveringen har jeg læst deres synopser og grupperet dem i forhold til de udfordringer, jeg har vurderet, de vil støde på i deres videre forløb. De bliver hermed ikke nødvendigvis inddelt i grupper i forhold til emne, men derimod i forhold til, hvordan de, ifølge mig, bedst muligt kan lære af hinandens faglige situation. I en mail, hvor jeg angiver hvem, de studerende er i gruppe med, skriver jeg:
En måned efter er der vejledning igen. Her følger jeg samme format (de afleverer, jeg læser og inddeler i grupper). Dernæst er instruktionen: ”Ligesom da I sidst var til vejledning, forventer jeg, at alle i gruppen har læst hinandens afleveringer. Jeg forventer også, at I efter vejledning bliver sammen i en times tid og bruger hinanden til at debriefe, hvad der skete til vejledningen. Denne del er næsten lige så vigtig som vejledningen selv. I ikke får meget ud af vejledningen, hvis ikke I kan omsætte den til handling, og det er det godt at bruge sine medstuderende til.”
Med vejledning i grupper får de studerende både vejledning på deres egne opgaver, men kan ligeledes drage nytte af deres medstuderendes vejledning. Den studerende får svar på spørgsmål, de måske ikke selv fik stillet samt et indblik i andre opgavers tilgange, undersøgelsesdesign, fordele og ulemper. Derudover har den studerende 'medlyttere' med til deres vejledning med mig, hvilket gør, at de bedre kan huske det, der bliver sagt, og hermed bedre kan bruge det i deres opgave.
Med gruppevejlening slipper jeg som underviser for at sige det samme til flere studerende, eftersom jeg kan krydsreferere i løbet af hver enkelt vejledningssession. Dermed kan tiden bruges mere fornuftigt. Der er ofte tid til at tage generelle diskussioner op; både om emnerne, opgaveskrivning og kurset generelt.
Lone Koefoed Hansen modtog i september 2012 Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris. Prisen gives hvert år til en fremtrædende forsker som har gjort en særlig stor indsats inden for det universitetspædagogiske område.
Læs mere i artiklen kronikken Diskussion om timetal er oldnordisk.