Studerendes engagement opstår ikke af sig selv, men formes i mødet mellem undervisningens faglige indhold og de fællesskaber, de studerende bliver en del af.
En undersøgelse fra Aarhus Universitet (2026) peger på, at studieengagement med fordel kan forstås som et begreb med to tæt forbundne dimensioner:
De to dimensioner påvirker hinanden gensidigt, og studieengagement formes derfor ikke af én enkelt faktor, men i samspillet mellem undervisningens faglige indhold, de studerendes oplevede udbytte og de fællesskaber, de bliver en del af.
I forlængelse heraf fremhæver Kahu (2013), at engagement må forstås som et dynamisk fænomen, der udvikles i relationen mellem den studerende, undervisningen og den institutionelle kontekst. Forskning peger samtidig på, at engagement hænger tæt sammen med læringsudbytte, motivation, trivsel og vedholdenhed i studiet (Trowler, 2010; Kahu & Nelson, 2018).
Studerendes engagement har stor betydning for både læring, motivation og trivsel. Engagement handler ikke kun om synlig aktivitet, men også om de studerendes tanker, følelser og investering i læringsprocessen.
Engagement er ikke blot et individuelt personlighedstræk, eller et spørgsmål om den enkelte studerendes motivation, men noget der formes og påvirkes løbende af undervisningens design, relationerne mellem studerende og undervisere samt de læringsmiljøer, undervisningen foregår i (Fredricks, Blumenfeld & Paris, 2004).
Når studerende er engagerede, oplever de typisk undervisningen som meningsfuld, relevant og motiverende. De investerer opmærksomhed, energi og refleksion i deres læring og deltager aktivt i faglige aktiviteter.
Studerendes engagement kan antage forskellige former. For nogle kommer engagement til udtryk gennem aktiv deltagelse, dialog og synlige bidrag i undervisningen, mens det for andre viser sig mere indirekte gennem refleksion, koncentration og faglig fordybelse. Dette understreger behovet for en nuanceret forståelse af engagement som et fænomen, der ikke altid er umiddelbart synligt eller let genkendeligt (Zepke, 2018).
Som underviser kan du styrke oplevelsen af fagligt udbytte og hjælpe til at undervisningen opleves meningsfuld, relevant og værdifuld. I videoen kan du høre mere om arbejdet med studerendes progression.
Som underviser kan du styrke de studerendes tro på, at de kan lykkes, og gøre undervisningen mere tryg og overskuelig. I videoen kan du høre mere om psykologisk tryghed for de studerende.
Følelsesmæssigt engagement | Handler om interesse, motivation, tilhørsforhold og oplevelsen af mening i undervisningen (Fredricks et al., 2004). Refleksionsspørgsmål:
|
Kognitivt engagement | Handler om de studerendes mentale investering i læringsprocessen – fx refleksion, problemløsning og faglig fordybelse (Biggs & Tang, 2011). Refleksionsspørgsmål:
|
| Handler om synlig deltagelse, fx fremmøde, aktivitet i undervisningen, samarbejde og bidrag til diskussioner (Kuh, 2009). Refleksionsspørgsmål:
|
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.
