Peer feedback øger mængden af feedback til den enkelte studerende og styrker de studerendes færdigheder med at give og modtage feedback. Ved at give feedback til andre forbedrer den studerende sin evne til at forstå og anvende kriterier til at vurdere andres og deres egen præstation. På den måde styrker peer feedback også den studerende faglige forståelse, fordi man, når man giver feedback, må forklare og begrunde sin vurdering. Ved at læse og vurdere andres arbejder kommer den studerende desuden til at få større forståelse for, hvad der gør en præstation god og hvorfor.
| Stimulering af interne feedbackprocesser | Sammenligning og aktiv vurdering af andre studerendes arbejde sætter gang i en intern feedbackproces hos den, der giver feedback. Processen genererer nye ideer om styrker og svagheder ved feedbackgiverens egen aflevering, samtidig med at den giver indsigt i, hvordan andre studerende har løst den foreslåede opgave. Det meste af læringen stammer derved fra vurderingsprocessen og ikke kun ved de kommentarer, som de studerende modtager fra deres medstuderende (Nicol & McCallum, 2022). |
Forbedring af selvvurdering og | Ved at opstille kriterier med afsæt i kursusbeskrivelsen og anvende eksplicitte standarder i gennemgangsprocessen får de studerende en bedre forståelse af kvalitet for deres arbejde, når de sammenligner de forskellige afleveringer med et sæt standarder. Den studerende reflekterer ikke kun over kvaliteten af deres medstuderendes arbejde i denne proces, men vurderingen kan også overføres til den studerendes eget arbejde (Tai, Ajjawi, Boud, Dawson, & Panadero, 2017). |
| Mere feedback – drage fordel af peer-dialog | Ved store hold kan det være svært for underviseren at nå hver enkelt studerende og få en dialog om misforståelser eller forbedringer i opgaven. Men ved at inddrage de studerende som aktive bidragsydere i feedbackprocessen, kan hver studerende modtage skræddersyet og specifik feedback. Studerende i peer-feedback-aktiviteter får ikke kun feedback fra flere kilder, men de studerende får også selv indsigt i, hvordan andre studerende løser den samme opgave. I forhold til underviseren er de studerende ofte også i stand til at skrive kommentarer i et mere meningsfuldt og relateret sprog, fordi de løser den samme opgave (Nicol, 2010). En løbende dialog om feedbacken er også nemmere at organisere, fordi de studerende selv kan fortsætte diskussioner på egen hånd, eller underviseren kan facilitere opfølgende samtaler for alle eller i feedbackgrupper. |
Peer feedback-aktiviteter skal udformes med baggrund i fagets faglige mål. Det vil sige, at de kriterier, som feedbacken skal forholde sig til, er de samme som de kriterier, de studerendes præstation bliver vurderet ud fra. Inden de studerende går i gang med peer feedback-aktiviteter er det vigtigt, at du som underviser diskuterer relevante kriterier med dem, så de er klædt på til at give feedback.
Du kan fx sætte de studerende til at give feedback på tidligere, anonymiserede produkter, så de får mulighed for at øve sig i at give kriterie-baseret feedback. Derudover bør du bede de studerende om at begrunde deres feedback og give konkrete forslag til, hvordan en præstation eller et produkt kan forbedres.
Grundlæggende omfatter peer feedback to centrale aktiviteter: at skabe et produkt og give feedback. Der er dog også behov for en ordentlig introduktion til peer feedback-processen for at sikre de studerendes engagement i aktiviteten. For at feedbacken skal gøre indvirkning, skal de studerende reflektere og handle på de input, de modtager, og derfor bør en tydelig afslutning af feedback-loopet også finde sted. De fire nedenstående integrerede processer udgør fire faser, der hver kræver underviserens tilstedeværelse og vejledning for at sikre en udbytterig læringsoplevelse.
Litteraturen viser, at det er en fordel at bede de studerende give feedback til flere medstuderende, således modtageren får feedback fra flere medstuderende undervejs, og feedback-giveren kan se forskellige løsningsmuligheder og dermed udvide deres opfattelse af, hvordan en god præstation kan tage sig ud. Som underviser kan du desuden sørge for, at de studerende skal give feedback til hinanden på udkast frem for færdige præstationer eller produkter. På den måde bliver det lettere for den enkelte studerende at bruge feedbacken og indarbejde den i den endelige version. Det vil også øge de studerendes motivation, da det bliver tydeligere, at de kan bruge feedbacken direkte til at forbedre deres arbejde.
For at støtte studerende med at give og modtage peer feedback kan du dele retningslinjerne for peer feedback fra AU Studypedia.
Hvilke kriterier skal de studerende give feedback ud fra?
Hvordan forberedes de studerende på at give feedback til hinanden?
Hvad anvender de studerende den modtagne feedback til?
Hvad er underviserens rolle i aktiviteten?
Anewalt, K. 2005. Using peer review as a vehicle for communication skill development and active learning. J. Comput. Sci. Coll. 21, 2 (December 2005), 148-155.
Lundstrom, K. and Baker, W., 2009. To give is better than to receive: The benefits of peer review to the reviewer's own writing. Journal of Second Language Writing, 18(1), pp. 30-43.
Nicol, D., Thomson, A. and Breslin, C., 2014. Rethinking feedback practices in higher education: a peer review perspective. Assessment & Evaluation in Higher Education, 39(1), pp. 102-122.
Nicol, D. (2010). From Monologue to Dialogue: Improving Written Feedback Processes in Mass Higher Education. Assessment & Evaluation in Higher Education, 5, 501-517.
Nicol, D., & McCallum, S. (2022). Making internal feedback explicit: exploiting the multiple comparisons that occur during peer review. Assessment & Evaluation in Higher Education, 47(3), 424-443.
Papadopoulos, P.M., LAGKAS, T.D. and Demetriadis, S.N., 2012. How to improve the peer review method: Free-selection vs assigned-pair protocol evaluated in a computer networking course. Computers & Education, 59(2), pp. 182-195.
Van Gennip, N.A.E., Segers, M.S.R. and Tillema, H.H., 2009. Peer assessment for learning from a social perspective: The influence of interpersonal variables and structural features. Educational Research Review, 4(1), pp. 41-54.
Tai, J., Ajjawi, R., Boud, D., Dawson, P., & Panadero, E. (2018). Developing evaluative judgement: enabling students to make decisions about the quality of work. Higher Education, 76(3), 467-481.
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.
