Det er helt almindeligt, at der forekommer problemer og konflikter i en studiegruppe. Og selvom det kan være udfordrende både for de studerende og underviser at håndtere, kan problemer og konflikter være en god kilde til udvikling og læring, hvis man forholder sig til dem. Nogle af de mest typisk forekomne konflikter (Le et.al, 2016):
manglende samarbejdskompetencer
at nogle ikke bidrager
at gruppen har højstatus- og lavstatus-medlemmer, som henholdsvis dominerer og ignoreres
at venskaber kan forårsage, at gruppen arbejder mindre disciplineret og mindre kritisk.
Disse konflikter optræder ofte, hvis der er et stort fagligt fokus uden et tilsvarende fokus på samarbejdskompetencer. Som underviser kan du med andre ord understøtte det gode samarbejde i studiegruppen ved også at sætte fokus på samarbejdet, fx ved at forventningsafstemme om eller evaluere på samarbejdet i grupperne.
Uenighed kan bidrage med nye perspektiver, der kan bidrage til videnskabelse og fornyelse. Hvis gruppen grundlæggende har ens forståelser, bliver der ikke meget rum for nybrud og læring. Konflikter i gruppeprocesserne kan åbne for muligheder for læring, fordi det stiller de studerende over for noget, der ikke passer med den forståelse, de allerede har og udfordrer deres forståelse, fordi de møder andres perspektiver og forståelser (Hagedorn-Rasmussen 2013). Men det forudsætter selvfølgelig en vis tryghed at lade sig udfordre på den måde.
Hvis du oplever, at de studerende har modstand mod gruppearbejdet, kan det skyldes, at de oplever uklarheder om, hvad de skal i gruppen (Allan, 2016). Det er derfor en fordel at være proaktiv og eksplicit vedr. formålet med gruppearbejdet, fx med
Forventningsafstemning. Bed gruppen arbejde med forventningsafstemning og blive enige om nogle grundregler eller en kontrakt for gruppens arbejde, fx om forberedelse forud for møderne, mødetider, arbejdsformer etc. Se eksempel på forventningsafstemning i gruppen på AU Studypedia.
Præcise mål og rammer. Ved at give præcise mål og rammer for gruppens arbejde, præges etableringsfasen ikke af uklarheder, uenigheder og frustrationer, om hvad det er, gruppen skal. Se et eksempel på hvordan en underviser har arbejdet med at indledende gruppearbejde på Educate.
| Afklaring fra underviser | En runde i gruppen | Aktiv lytning i 3 trin |
|---|---|---|
Når konflikten er opstået, kan man fx hjælpe gruppen videre ved at spørge ind til, hvad uenighederne egentlig handler om. Måske er der tale om faglige uenigheder eller usikkerheder, som egentlig bare trænger til en faglig afklaring fra underviseren. Eller måske er bare det at skulle formulere uenighederne for en udenforstående person tilstrækkeligt til, at gruppen kan komme videre. | Få de studerende til at lave en runde i gruppen, hvor hver enkelt person fortæller om sin oplevelse af situationen, efterfulgt af en dialog blandt medlemmerne (Petersen og Sørensen, 2019). Forløbet kan fx være:
| Hvis konflikten virker fastlåst kan du prøve aktiv lytning i tre trin (Felder og Brent, 2001).
|
Problemer og konflikter bliver først problematiske, hvis gruppen bliver hængende i konflikten. Her kan det være relevant at forholde sig til, hvordan gruppedynamikken typisk udfolder sig. Tuckman (1965) har beskrevet, hvordan grupper typisk udvikler sig gennem følgende faser:
Forming-fasen, hvor gruppen etableres. Her vil der herske en vis usikkerhed, indtil formål etc. er på plads.
Storming-fasen, hvor gruppen er i gang med arbejdet. Her vil der ofte opstå konflikter og forskellige holdninger til, hvad opgaven egentlig går ud på, og hvordan man skal løse den.
Norming-fasen (normdannelsesfasen), hvor konflikterne bliver landet. Her ser man mere på de fælles mål end på de individuelle.
Performing-fasen, hvor man sammen præsterer det, der kræves.
Adjourning-fasen, hvor gruppen kan blive lidt sorgfuld over, at gruppen nu er i en ”farvel-fase” – hvis gruppen skal opløses.
Du kan være opmærksom på, hvornår konflikterne typisk optræder, og om du kan gå ind og forebygge eller håndtere disse konflikter særligt med fokus på de faser, som studiegrupperne går igennem. Lad dig inspirere af forslagene ovenfor.
Tuckman, B. W. (1965). Developmental sequence in small groups. Psychological bulletin, 63(6), 384.
Allan, E. (2016). I hate group work! In: InSight: A Journal of Scholarly Teaching. 2016, Vol. 11, p81-89. 9p.
Hagedorn-Rasmussen, Peter (2013): Konflikter som anledning til læring. I: Mac, Anita og Hagedorn-Rasmussen, Peter (red.) (2013). Projektarbejdets kompleksitet. Viden, værktøjer og læring. Samfundslitteratur
Petersen, Eva Bendix og Sørensen, Kasper Anton (2019): Projektgruppen – hvordan gør vi? Samfundslitteratur.
Felder, R. M., & Brent, R. (2001). Effective strategies for cooperative learning. Journal of Cooperation & Collaboration in College Teaching, 10(2), 69-75.
Borg, M., Kembro, J., Holmén Notander, J., Petersson, C., & Ohlsson, L. (2011). Conflict management in student groups – a teacher’s perspective in higher education. Högre utbildning, 1(2), 111-124. https://lucris.lub.lu.se/ws/portalfiles/portal/5308517/2862084.pdf
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.
