Du kan vælge at sammensætte studiegrupperne med baggrund i forskellige kriterier. Hvilke kriterier, der er de bedste for lige præcis din undervisning, afhænger af hvilket formål du har med studiegrupperne, men du kan eksempelvis lægge vægt på:
Særlige kriterier. De studerende sammensættes ud fra særlige kriterier for eksempelvis deres faglige baggrund, interesser, geografiske placering eller færdigheder.
Typer af studerende. De studerende sammensættes med fokus på samarbejdet, fx ud fra deres roller i gruppearbejde.
Tilfældighed. De studerende blandes så tilfældigt som muligt, hvilket ofte giver heterogene grupper.
Selvvalgte grupper. De studerende danner selv grupper. Her ender det ofte ud i homogene grupper.
Når der skal dannes studiegrupper, kan du overveje om det er vigtigt, at de studerende kommer i homogene eller heterogene grupper.
Homogene grupper samler samme type studerende, eksempelvis ud fra faglig kompetence, forventninger til samarbejdet, interesse, personlighed eller deres baggrund. Hvis de studerende selv kan sammensætte deres gruppe vil det ofte resultere i homogene grupper. Nogle studier viser, at det kan være en fordel med fagligt homogene grupper, hvis gruppen skal arbejde med højt specialiserede færdigheder som fx at lære sprog, fordi gruppens medlemmer kan kommunikere på samme niveau (Aranzabal et al. 2021).
| Fordele | Ulemper |
|---|---|
|
|
Heterogene grupper blander de studerende, så de skal samarbejde med nogen, som ikke tænker som dem selv. De studerende kan fordeles i heterogene grupper ud fra særlige kriterier, fx faglig baggrund, færdigheder, eller holdninger.
| Fordele | Ulemper |
|---|---|
|
|
Du kan overveje, om de studerende skal indgå i faste grupper, eller om de skal skifte gruppe løbende, så de skal samarbejde med nogle forskellige og lære hinanden at kende på tværs af holdet.
Det kan være en fordel med skiftende studiegrupper på første studieår eller på mindre uddannelser, hvor det prioriteres, at de studerende får et tilhørsforhold til hele årgangen. Skiftende grupper kan også være en god idé for at fremme variation og at lære noget om egen samarbejdsform, når de studerende prøver forskellige gruppekonstellationer. Det forbereder dem til arbejdsmarkedet, hvor de skal samarbejde med mange forskellige mennesker. Du kan se et eksempel på, hvordan du kan opbygge roterende studiegrupper her og afprøvning af forskellige gruppekonstellationer her.
Det kan være en fordel med faste grupper, at de studerende opbygger gode rutiner i samarbejdsrelationen og derfor løser opgaver mere effektivt og bliver nødt til at forholde sig til eventuelle uenigheder og konflikter, hvilket er med til at udvikle deres samarbejdskompetencer.
Du kan sammensætte studiegrupper ud fra personlighedsprofiler (fx Insights) eller teamroller (fx Belbins test). De originale versioner af disse test er ret bekostelige og forudsætter autorisation af dem, der udfører testene, men nogle kan anvendes med gratisversioner.
Belbins teori handler om, hvilke roller man påtager sig i grupper. Teorien kan anvendes til at øge forståelsen af, hvordan gruppen fungerer, og hvordan man selv bidrager. Ud fra teorien er der brug for ni forskellige roller i et godt samarbejdende team:
Tænkende roller: idemager, analysator og specialist
Handlende roller: opstarter, organisator og afslutter
Sociale roller: koordinator, formidler, kontaktskaber
Der er ikke nogen roller, der er forkerte eller dårlige – de er alle vigtige for gruppen. Én person kan sagtens varetage flere roller i samme gruppe – og påtage sig helt andre roller i en anden gruppe. Belbins teori kan bidrage til at bevidstgøre de studerende om samarbejdskompetencer og give et sprog til at tale om samarbejde, hvor det ikke handler om at nogen er forkerte, men om at man har indtaget forskellige roller i samarbejdet. Det kan være et produktivt udgangspunkt for at tale om samarbejdet og om hvad der skal til for at løse evt. problemer i gruppen. Det kan også være på kommende arbejdspladser.
Der er udarbejdet en test på baggrund af Belbins teori, og den kan være et godt udgangspunkt for dannelse af grupper samt til at tale konstruktivt om samarbejdet og de enkelte medlemmers bidrag til gruppen (Aranzabal et al. 2021; Mac 2013).
Ved at have en samtale om gruppens roller kan det give en erkendelse af, hvor gruppen samlet set er svag eller stærk, fx hvis der er en overvægt af tænkere, som har svært ved at handle. På den måde kan gruppen prøve at tage højde for fordelingen af roller i gruppen.
OBS: Den originale Belbin-test består både af en selv-vurdering og en vurdering fra de andre i gruppen. Hvis man vil anvende Belbin uden autoriserede testere, må man fokusere på selvvurderings-delen (Mac, 2023).
| Teamrolle | Typiske styrker | Typiske svagheder |
|---|---|---|
| Idémager | Begavet, kreativ og idérig. Ser vanskelige problemstillinger fra nye vinkler. | Kan være svag i sin kommunikation med andre. Glemsom og ikke praktisk anlagt. Kritikfølsom. |
| Kontaktskaber | Udadvendt, entusiastisk, nysgerrig g meddelsom. Undersøger muligheder. Skaber kontakter. | Flygtig. Taber let interessen, når den første entusiasme har lagt sig. Taler meget. |
| Koordinator | Moden, selvsikker og tillidsfuld. Kan prioritere. Klargør mål og frembringer beslutninger. Har øje for andres talenter. | Kan have en tendens til at manipulere og være imperiebygger. Ikke nødvendigvis den mest vidende i teamet. |
| Opstarter | Dynamisk, højt gearet og rastløs. Udfordrer og skaber pres, finder veje uden om forhindringer. | Kan have et heftigt temperament. Er utålmodig, påståelig og stædig. Kan virke provokerende. |
| Analysator | Analytisk, nøgtern og objektiv. Præcis dømmekraft. Ser alle rationelle aspekter af en sag. | Opfattes ofte som meget direkte, kritisk og skeptisk. Noget træg og ikke så inspirerende for andre. |
| Formidler | Socialt orienteret, udadvendt og skarp iagttagende. Sensitiv, diplomatisk og fleksibel. God lytter. Undgår gnidninger og skaber et godt klima. | Kan være ubeslutsom og usikker i afgørende situationer. Kan være overfølsom. |
| Organisator | Disciplineret, pålidelig og loyal. Effektiv i gennemførende faser. Realistisk og praktisk. | Noget ufleksibel. Reagerer langsomt overfor nye muligheder og er langsom i sin tilpasning. |
| Afslutter | Omhyggelig og samvittighedsfuld. Leder efter fejl og forglemmelser. Perfektionistisk, vedholdende og præcis. | Kan have en tendens til at bekymre sig unødvendigt. Emsig samt bange for at begå fejl. Utilbøjelig til at delegere. |
| Specialist | Bidrager med specialviden og tekniske færdigheder. Stærk fagligt engagement og selvtillid. Meget koncentreret om sine mål og opgaver. | Tendens til at isolere sig og være uinteresseret i andre mennesker. Vogter sit område og bidrager snævert inden for dette. |
Ovenstående tabel er udarbejdet ud fra https://potential.dk/
Nogle uddannelser på AU har erfaringer med at bruge Insights til at fordele studerende i studiegrupper. I Insights arbejder man ud fra fire forskellige primære tilgange til teamsamarbejde (fire farver), og grupperne sammensættes så heterogent som muligt ud fra disse.
Der er 8 persontyper i Insights, som fordeler sig over
4 overordnede kategorier:
De 8 typer og deres nøglefærdigheder formuleres således:
| Type | Nøglefærdigheder |
|---|---|
| Entreprenør | Resultatorienteret, handlekraftig, selvsikker |
| Motivator | Drevet, entusiastisk, positivt tænkende |
| Inspirator | Overbevisende, kreativ, social kompetence |
| Hjælper | Fleksibel, hjælper andre, deler idéer |
| Supporter | Lytter, loyal, samarbejder |
| Koordinator | Planlægger, organiserer, timemanegement |
| Observatør | Fastlægger standarder, vidende, analyserende |
| Reformator | Viljestærk, overvåger ydeevne, disciplineret |
Ovenstående er udarbejdet ud fra Insights Discovery.
Unihelper er en virksomhed startet af studerende i 2018. De danner studiegrupper på baggrund af et spørgeskema med 24 spørgsmål, som skal sikre, at gruppemedlemmerne har så forskellige kompetencer som muligt. 2 spørgsmål vedrører forventningsafstemning, og her sigter man mod ensartethed. Derudover kan underviseren selv definere 1-2 spørgsmål.
A. Aranzabal, et al. (2022): Team formation on the basis of Belbin’s roles to enhance students’ performance in project based learning. In: Education for Chemical Engineers, Volume 38, 2022, Pages 22-37, https://doi.org/10.1016/j.ece.2021.09.001.(https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1749772821000452)
Mac, Anita (2013): Projektgruppe og roller i projektgruppen. I: Mac, Anita og Hagedorn-Rasmussen, Peter (red.) (2013). Projektarbejdets kompleksitet. Viden, værktøjer og læring. Samfundslitteratur.
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.
