Aarhus Universitets segl

Afprøvning af forskellige studiegrupper

Kort beskrivelse

I kurset sammensættes studiegrupperne først tilfældigt i tre uger af tre omgange, så de studerende oplever at være i tre forskellige grupper. Derefter sammensættes blivende studiegrupperne pba. et spørgeskema for resten af semesteret.

Underviserens motivation

Der er en håndfuld studerende hvert år som ikke indgår i en gruppe, og det er ofte dem der har det svært både fagligt og socialt. Etablering af studiegrupper er en måde at sikre, at der ikke er nogen der står uden en gruppe.

Studerende skal lære at samarbejde, at organisere møder og planlægge med hinanden. Derudover skal de også holde oplæg og diskutere i grupperne.

Beskrivelse af aktiviteten

Aktivitetens forløb

Ud fra besvarelsen af disse spørgeskemaer danner underviser de endelige grupper, der arbejder sammen om eksamensopgave og fungerer semesteret ud.

  1. Forløbet startes med undervisers oplæg om studiegrupperne: formål, fordele/ulemper, værktøjer til samarbejde, fx dagsorden, tovholder/facilitator, forventningsafstemning ved første møde og opfordring til åbenhed og tolerance.
  2. Herefter igangsættes et 9 ugers forløb med tilfældige grupper, som etableres på ny efter hver 3. uge, så de studerende prøver at være i 3 forskellige grupper.
    1. Efter hvert gruppeskift er der mulighed for at dele erfaringer fra gruppen på Brightspace, og underviser tjekker om der er problemer i nogle grupper. Hvis det er tilfældet, vi lder være samtale med enkeltpersoner eller hele gruppen.
  3. Resten af semesteret blev de studerende inddelt i nye grupper på baggrund af et spørgeskema (se link) der skulle afklare deres forventninger til studiegruppen, bl.a.:
    1. Hvor mange vil I mødes?
    2. Hvad er jeres formål: mest socialt eller mest fagligt?
    3. Nævn navne på dem, I gerne vil være sammen med?
    4. Hvad er dine erfaringer/bekymringer?
  4. I starten af 2. semester tager underviser en samtale, dels med holdet om hvordan det går, dels med de enkelte grupper. På den baggrund vurderes det, om der skal laves lidt om i enkelte grupper

Support til studerende:

  • Oplæg/instruktioner
  • Mulighed for at kontakte uddannelsesleder
  • Feedback til grupperne vedr. deres kommentarer om gruppens arbejde.

Ressourcer til studerende:

  • Slides om organisering, tovholder etc.

   

Anvendt teknologi:

  • Brightspace er brugt til at informere om, hvordan man holder møder, organiserer møder etc.
  • Diskussionsforum i Brightspace er brugt til feedback, hvor studiegrupperne har haft mulighed for at dele erfaringer.

Udbytte af aktiviteten

  • De studerende er glade for, at de bliver delt op og ikke selv skal danne grupperne.
  • Det er overraskende simpelt at lave de endelige grupper, hvor der ikke er nogen ”til overs”.

Udfordringer

Fra et underviserperspektiv var det lidt tidskrævende at gennemse AU Databeskyttelseskursus og vurdere, hvilke dele der var relevante og hvilke der ikke var, og udarbejde en vejledning til gennemførelse så de studerende kunne springe over de elementer, der ikke var relevante for deres specifikke forløb  – f.eks. den uddybende forelæsning og læringsmodulet om klinik.  

Værd at overveje

  • Nogle synes, at 3 uger er for kort tid, men de er glade for at skifte grupper, for så lærer de flere at kende. Man kan overveje 2 gange 4 uger i stedet.
  • I starten har de studerende svært ved at se, hvad de skal bruge grupperne til selvom der er mange ting, de kunne gøre i gruppen vedr. forberedelse, men det ser de studerende ikke. Fx diskutere tekster, lave opgaver, diskutere opgaver.

  • I starten er det vigtigt at fortælle grupperne hvilke konkrete ting, de skal arbejde med vedr. læsning, opgaver, forberedelse.

Basisinformationer

  • Fakultet: NAT, Institut for Geoscience
  • Uddannelse: BA i geoscience
  • Studieniveau: BA
  • Holdstørrelse: 32 studerende
  • Undervisningsform: Forelæsning, holdundervisning
  • Omfang: Kursus
  • Primær aktivitetstype: Diskussion, samarbejde
  • Anvendt teknologi: Brightspace

Links og materialer

  • Rask, A. K., Hansen, M. B., Ravn, I., & Rask, L. (2021). Studiegrupper: Samarbejde og facilitering. Hans Reitzels Forlag.