Aarhus Universitets segl

Introduktion til ChatGPT med tre forfattere som case

Kort beskrivelse

Som del af forløbet Litteraturhistorie 4 skulle de studerende bidrage til en fælles Padlet med svar på spørgsmål omkring tre sydamerikanske forfattere, støttet af sprogmodellen ChatGPT (læs mere om Chatbots her). 

Motivation

ChatGPT er en teknologi, som bliver brugt i stort omfang af de studerende (2/3 af de studerende i mit kursus har prøvet ChatGPT). Snarere end at holde den ude af undervisningen, ville jeg inddrage den, både for at: 

  • Klargøre forsvarlig brug 

  • Motivere til at tilegne sig stof på en anden måde 

  • Aktivere de studerende til samtale med hinanden og maskinen på en ny måde.  

      

Udførelse

CASENS FORLØB

Plenum

(10 min) 

Introduktion til ChatGPT

Jeg startede med at instruere i brugen af ChatGPT og målet for øvelsen .

  • Vi begyndte med en kort gennemgang af fordele og ulemper ved teknologien, herunder etiske udfordringer og klare regler for, hvad man må i forhold til eksamen. (Læs AU Educates guide til brug af Chatbots i undervisningen og medfølgende etiske overvejelser her

Grupper

(25 min)

Gruppeøvelse med at stille spørgsmål til ChatGPT

Jeg delte 7 prædefinerede spørgsmål til undervisningens emneområde (Lispector, Borges og Cortázar) mellem de studerendes studiegrupper. De studerende arbejdede herefter i deres studiegrupper med at stille spørgsmål til ChatGPT og følge op på Chatbottens svar, for til sidst at lægge deres besvarelse ind i en fælles Padlet.  

  • De studerende var som en start bundet til at svare på et af de uddelte spørgsmål, men skulle også bidrage til Padletten med selvvalgte og uddybende spørgsmål og svar. 

  • Jeg cirkulerede for at støtte dem, som ikke har erfaring med ChatGPT

Plenum 

(15 min)

Opsamling med perspektivering til undervisningen

De studerende og jeg samlede afslutningsvis op i plenum ud fra Padletten og vurderede kritisk, hvordan svarene flugtede med den forelæsning, som jeg gav i første del af undervisningsgangen, og hvordan vi havde fået uventede og interessante svar. 

  • Samtalen i plenum, kom både til at handle om det indhold, der var produceret og om hvordan teknologien fungerer. 

RESSOURCER TIL STUDERENDE

SUPPORT TIL STUDERENDE

Link til padlet
  • Spørgsmål til grupper var lagt ud på Brightspace en uge inden. 

  • Jeg cirkulerede mellem grupperne under arbejdet 

  • Jeg gav fælles feedback

  • Jeg opfordrede til at læse Padletten hjemme som “efterberedelse”. 

Læringsmål

  • Fortrolighed med forsvarlig brug af ChatGPT. 

  • Supplerende viden til forelæsning og læsning af primær- og sekundærtekster omkring tre sydamerikanske forfattere. 

  • Opøve evnen til at stille kreative og kritiske spørgsmål. 

Erfaringer

Udbytte:

  • Det gav et fornuftigt udbytte som indledende øvelse med en ny teknologi.  

  • Fornemmelsen af, at der kunne gives svar på andre emner end dem, som jeg tog op i undervisningen, var motiverende og interessant for både studerende og mig selv.  

  • Det tekniske forløb uden problemer.  

Værd at overveje:

  • Nogle studerende skulle have lidt mere hjælp, men ingen var sat af.
  • Generelt var de studerende tilfredse med timen og imponerede over, hvad de fik ud af det, men der manglede i dette kursus tid til at følge mere op på det, eller gentage øvelsen med andre emner.

Gode råd til andre undervisere

Overvej at lade det være en kontinuerlig øvelse, hvor der deles ChatGPT-svar på en padlet om kursets forskellige emner.  


Basisinformationer

Undervisers navn Mads Rosendahl Thomsen 
Fakultet og institut Arts, Institut for Kommunikation og Kultur 
Uddannelse Litteraturhistorie 
Studieniveau Bachelor
Kursus Litteraturhistorie 4: modernisme til i dag 
Tidsramme 50 minutter
Omfang Undervisning inkl. Brug af Brightspace
Undervisningsform Holdundervisning
Aktivitetstype Information & viden, produktion, kommunikation & diskussion

Kontakt

Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.