Aarhus Universitets segl

Peer feedback af akademisk skrivning ved brug af rubrics

Kort beskrivelse

Formålet med kurset er at lære de studerende at teoretisere og diskutere, samt reflektere over nationale screeningsprogrammers indflydelse på samfunds-, gruppe- og individniveau. Kurset giver den studerende indblik i perspektiver, teorier og metoder, der er relevante i forhold til screening - herunder design af et screeningsprogram, måling og estimering af effekt, etiske problemstillinger, sundhedsøkonomiske forhold, kommunikation af information og svar, samt organisering af screeningsprogrammet. Målet med kurset er, at den studerende skal kunne identificere og beskrive muligheden for at gennemføre et nyt studie, som kan bidrage med ny viden inden for screening.

Underviserens motivation

Der var et behov for at skabe en større overensstemmelse mellem semestrene og det endelige bachelorprojekt ved at have tydeligere fokus på akademisk skriftlighed. Ideen var at styrke de studerendes læring om akademisk skrivning og deres refleksion af både det faglige og akademisk skrivning ved peer feedback. Der var et ønske om at understøtte de studerendes selvreguleret læring gennem kriteriebaseret rubrics, som blev udarbejdet i samarbejde med de studerende.

Beskrivelse af aktiviteten

Aktivitetens forløb

  • De studerende fik ved kursusstart undervisning i begrundelserne bag og principperne for peer feedback (bl.a. feed up, feed back og feed forward), samt i formålet med og brugen af rubrics. De skulle overvejende arbejde med formativ feedback, og de blev undervist i akademisk skrivning.
  • Hen over semestret skulle de studerende bidrage med arbejdstekst til en lærebog om screening inden for folkesundhedsvidenskab. Den overordnede struktur for et bogkapitel blev udviklet sammen med de studerende. Ud fra eksisterende lærebøger diskuterede de sig frem til den bedste opbygning, og en gruppe af studerende fik ansvar for at komme til enighed for hele holdet. Hvert kapitel bestod af tre elementer, der gik igen for alle bogens kapitler. 
  • Feedback’en bestod af tre dele: mundtlig peer feedback, skriftlig peer feedback og skriftlig feedback af underviser.
  • Der blev udarbejdet rubrics til facilitering af peer-feedback. Underviserne lavede et udkast, som de studerende efterfølgende gav feedback på og kom med forslag til. At reflektere og diskutere kriterierne i en rubric understøtter den studerendes forståelse af faget og hvad kvalitet er (Andrade, 2000 og 2005). En gruppe af studerende fik ansvar for at komme til enighed for hele holdet. 
  • Peer feedback blev organiseret i 2-ugers rul. Hver studiegruppe bestod af fire studerende.
    • I 1. rul gav de studerende hinanden mundtlig peer-feedback på arbejdstekst omhandlende det samme element inden for et nærmere specificeret bogkapitel. Den enkelte studerende fik mulighed for at forberede sin feedback ud fra rubrics. De studerende tilgik hinandens arbejdstekster via Blackboard (OBS: Nu benyttes Brightspace), som de uploadede to dage før peer feedback’en. Modtageren af feedback skrev feed up kommentarer øverst i sin arbejdstekst for at sikre, at den enkelte studerende fik feedback på det, den studerende havde behov for. Modtageren af feedback fik mulighed for feed forward i forbindelse med den mundtlige peer feedback-seance. Efterfølgende fik de studerende tid til at rette deres tekst ud fra den mundtlige feedback.
    • I 2. rul skulle den enkelte studiegruppe sammenskrive den tekst, de havde givet hinanden mundtlig feedback på i 1. rul med fokus på indhold og form. Derefter gav studiegrupperne hinanden skriftlig feedback med fokus på akademisk skrivning, hvor de studerende blev bedt om at begrunde deres feedback. En studiegruppe gav skriftlig feedback til en anden studiegruppe, der havde skrevet om et andet element til det samme nærmere specificerede bogkapitel. Studiegrupperne fik efterfølgende tid til at rette deres tekst igennem ud fra den skriftlige feedback, de havde modtaget, hvorefter teksten blev sendt til underviser.
  • Underviser gav de studerende skriftlig feedback på indhold, form samt ord- og formalianiveau.
  • Ud over peer feedback blev de studerendes læring styrket med jigsaw øvelser og gennemgang af væsentlige begreber inden for emnet screening, hvor de studerende rettede hinandens skriftlige besvarelser anonymt ud fra en retteliste.

Udbytte af aktiviteten

  • Underviserne oplevede, at de studerende tog mere ansvar for egen læring. I evalueringen gav de studerende fx udtryk for, at litteraturen til faget i mange tilfælde var artikler, der forklarede begreberne kort og overfladisk. Derfor var de nødt til selv at søge litteratur, der kunne forklare begreberne og øge forståelsen.
  • Underviserne oplevede, at udbyttet af aktiviteterne var størst hos de studerende, hvor alle fire studerende i gruppen havde forberedt sig og mødte op til peer feedback.
  • De studerende var tilfredse med at få feedback på tre forskellige måder. Dog gav en del af dem udtryk for, at skriftlig feedback var bedre end mundtlig feedback; bl.a. mente de, at det var omstændigt at give feedback på tre forskellige måder.
  • Underviserne oplevede at peer feedback hjalp til fremdrift i skriveprocessen samt gjorde, at de studerende blev bevidste om at skrive akademisk.
  • De studerende gav selv udtryk for, at de overvandt deres uvilje mod at vise ufærdige tekster til hinanden.

Værd at overveje

  • Konceptet med peer feedback og brug af rubrics var nyt for de studerende. Dette skabte frustrationer hos en del studerende, da de umiddelbart havde vanskeligheder ved at forstå formålet med brugen af rubrics og usikkerhed i setup med peer feedback. Underviserne forventningsafstemte løbende med de studerende og justerede forløbet i holdtimerne; fx blev skriftlig feedback fra underviser planlagt cirka en måned inde i semestret. 
  • Peer feedback fremmer de studerendes læring, ved at de studerende kommer i dialog med det faglige indhold. Denne læring bliver tydeligere, jo mere de studerende øver sig på at give og modtage feedback, og de får hen over semestret et fælles ”sprog” i forhold til det overordnede emne screening. 
  • Tydelig formidling af mening med forløbet, struktureret opsætning på Blackboard (OBS: Nu benyttes Brightspace) og løbende forventningsafstemninger med de studerende bidrager til øget alignment mellem læringsmålene og udprøvning.

Basisinformationer

  • Fakultet: Health
  • Uddannelse: Folkesundhedsvidenskab
  • Kursus: Masterclass i Folkesundhed 
  • Studieniveau: Bachelor 5.semester
  • Holdstørrelse: 40 studerende
  • Undervisningsform: Holdundervisning
  • Omfang: Aktivitet
  • Primær aktivitetstype: Øvelse og praksis
  • Anvendt teknologi: Blackboard (OBS: Nu benyttes Brightspace)
  • Hvordan casen blev gennemført: Tilstedeværelsesundervisning med brug af læringsteknologi