Kurset, projekter i bioinformatik (PiB), danner en ramme for projektaktiviteter relateret til projekter ved Center for Bioinformatik (BiRC). Kurset er et 5 eller 10 ECTS-points projekt og foretages i konsultation med vejledere fra BiRC og dokumenteres i en skriftlig rapport.
Jeg har et ønske om, at de studerende gennem projektet skal kunne anvende en projektorienteret arbejdsproces, da dette forbereder dem til deres specialeforløb.
At give deltagerne indsigt i arbejdet i en gruppe på Center for Bioinformatik (BiRC).
At træne deltagernes evne til at søge information på egen hånd, til at planlægge og gennemføre projekter, til at formidle og kommunikere faglige problemstillinger og til at læse og forstå videnskabelige artikler.
At beskrive og anvende terminologi, metoder og resultater fra det pågældende faglige område.
At planlægge og udføre et mindre praktisk projekt i en bioinformatisk ramme.
CASENS FORLØB | |||
Tilmelding | De studerende tilmelder sig før semesteret starter, hvor de kan vælge forskellige versioner af projektet afhængigt af, om det er første, anden eller tredje gang den studerende deltager i projektet. De kan både deltage i projektet individuelt eller i grupper op til tre studerende. | ||
Emnevalg | I starten af semesteret får de studerende tildelt en vejleder fra BiRC og evt. medvejleder, som de i samarbejde med udvælger et emne. De studerende opfordres til at lade sig inspirere af kurser og projekter, de har gennemført på deres kandidatuddannelse, samt de fagområder, de finder mest interessante at arbejde med. | ||
Projektkontrakt | Efter tilmelding til PiB skal der udarbejdes en projektkontrakt i samarbejde med vejleder. I kontrakten beskrives projektets problemformulering, handleplan samt vejledningsplan. Projektkontrakten indleveres senest 1. september eller 1 februar afhængig af, hvilket semester de deltager i. | ||
Projektarbejde | Når projektkontrakten er indleveret og godkendt, er det op til den studerende eller projektgruppen, under vejledning, at udføre projektet i praksis. Projektarbejdet afsluttes ved indlevering af en rapport (10-15 sider for et 5 ECTS projekt og 20-25 sider for et 10 ECTS projekt) via digital eksamen. | ||
Eksamen | Eksamen er en 15 minutters præsentation efterfulgt af en 15 minutters diskussion af præsentationen og rapporten. Udover vejlederen er en intern eksaminator (forsker ansat på BiRC) også tilstede til eksamen. Eksamenskarakteren afspejler den samlede vurdering af rapporten, præsentationen og det efterfølgende forsvar, hvor den skriftlige rapport vægter tungest. | ||
RESSOURCER TIL STUDERENDE | SUPPORT TIL STUDERENDE |
| Projektkontrakt | Løbende vejledningsmøder |
De studerende er glade for de individuelle projektforløb, som giver mulighed for at fordybe sig i selvvagte emner, og som er en god forberedelse til specialeforløbet.
| Undervisers navn | Christian Nørgaard Storm Pedersen |
| Fakultet og institut | NAT, Center for Bioinformatik |
| Uddannelse | Bioinformatik |
| Studieniveau | Kandidat |
| Kursus | Projekter i bioinformatik |
| Antal studerende | 20 studerende |
| Omfang | Kursus |
| Undervisningsform | Vejledning |
| Gennemførelsestidspunkt | Forår 2023 |