På kandidatuddannelsen i sygepleje anvendes storytelling som metode til at fremme akademisk refleksion omkring døden som emne. Undervisningen er tilrettelagt som et flipped classroom format, hvor de studerende forbereder hjemmeopgaver i form at korte essays, der kobler faglitteratur og egne praksiserfaringer. I selve undervisningen fremlægges essays i grupper, hvor roller og refleksionsspørgsmål understøtter samtalen. I samtalen skabes et trygt læringsrum, hvor de studerende anvender teoretiske begreber i relation til deres egne praksiserfaringer.
I tidligere kursusevalueringer har de studerende efterspurgt et større fokus på udvikling af analytisk og teoretisk kompetenceudvikling. De studerende er ofte erfarne sygeplejersker men savner træning i at analysere og reflektere med et akademisk begrebsapparat. De oplever ligeledes, at overgangen fra professionuddannelse til universitetsuddannelse kan være metodisk udfordrende. Mit ønske er derfor at bygge bro mellem de studerendes praksiserfaringer og akademiske erfaringer, så de kan tale om dem på en akademisk nuanceret måde.
Læringsmålene for aktiviteten er, at de studerende skal:
kunne reflektere metodologisk og teoretisk over betydningen af forskellige steder (hospital, hjem, hospice) i plejen af mennesker ved livets afslutning og død.
kunne reflektere over vigtigheden af håb og håbsarbejde i plejen af og samtalen med mennesker ved livets afslutning og død.
kunne anvende teoretiske begreber til at 'åbne op' for nye forståelser af professionelle erfaringer.
CASENS FORLØB | |||
| Før undervisningen | |||
Undervisers forberedelse | Udarbejdelse af videoer. Undervisningen er opbygget som et flipped classroom format, med det formål at placere undervisningens teoretiske indhold før undervisningssessionen og frigøre tid til øvelser og diskussioner i selve undervisningen. Jeg optager derfor en række videoer, der forklarer og uddyber begreber med eksempler. | ||
Studerendes forberedelse | Opbygning af begrebsapparat. Forud for undervisningen opbygger de studerende et akademisk begrebsapparat vedrørende palliativ behandling ved at:
| ||
Studerendes forberedelse | Essay. På baggrund af artiklerne skal de studerende skrive et kort todelt essay (1 side). Her skal de:
| ||
| I undervisningen | |||
Par | Indledende brainstorming (10 min). Jeg starter undervisningen med en think-pair-share øvelse, hvor de studerende i par på en tavle afslutter mine sætninger omhandlende emnet omsorg og død.
| ||
Plenum | Opsummerende underviseroplæg (15 min). Herefter giver jeg et kort oplæg, der opsummerer emnet samt artiklerne i et klinisk og samfundsmæssigt perspektiv. | ||
Grupper | Storytelling - 1. runde (90 min). I grupper á 3 arbejder de studerende med den første del af deres essay.
| ||
Grupper | Storytelling - 2. runde (90 min). I samme organisering gentager de studerende øvelsen med den anden del af deres essays.
| ||
Det er min erfaring, at aktiviteten fremmede et trygt læringsrum, som var nødvendig for at de studerende kunne reflektere over deres personlige erfaringer i en akademisk kontekst.
De studerende gav udtryk for, at de satte pris på den begrænsede men stadig udfordrende mængde litteratur, hvilket gav dem tid til både at læse og reflektere grundigt over det faglige indhold.
De optagede videoer, der forklarede teoretisk indhold, sikrede, at de studerende havde et godt teoretisk fundament forud for diskussionerne i selve undervisningen. De studerende gav udtryk for, at de havde set videoerne flere gange, og de virkede oprigtigt interesserede i emnet og teorierne.
Det er en vanskelig opgave at facilitere samtalerne i grupperne. Det er her vigtigt ikke at ‘rette’ de studerendes beretninger eller kommentarer, men derimod at samtalen fremad, hvis den blev for banal eller urelateret til curriculum. Det kan her være nødvendigt med en undervisningsassistent.
Det er vigtigt, at essayet ikke er for langt, da de studerende skal holde sig til de centrale detaljer.
Længden og grundigheden af det indledende oplæg afhænger af, hvor mange studerende, der (ikke) har læst teksterne forud for undervisningen. Det er derfor vigtigt, at have en åben dialog med de studerende, om de har haft muligheden for at forberede sig.
| Undervisers navn | Anna Louise Skovgaard |
| Fakultet og institut | Health, Institut for Folkesundhed |
| Uddannelse | Kandidatuddannelsen i sygepleje |
| Studieniveau | KA |
| Kursus | Menneskers livssituationer i relation til sygdom |
| Antal studerende | 15 |
| Undervisningsform | Holdundervisning |
| Gennemførelsestidspunkt | F25 |
Underviser har udarbejdet casen som en del af et større udviklingsprojekt på universitetspædagogikum, som beskrives i dette dokument.
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.
