Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Læringsmål og taksonomier

Overblik

Læringsmål, faglige mål eller mål for læringsudbytte har to vigtige didaktiske funktioner: De danner grundlag for bedømmelse af de studerendes præstation ved den afsluttede eksamen, og de er omdrejningspunkt for refleksive læreprocesser, f.eks. i forbindelse med peer feedback eller den studerendes vurdering af egne produkter.

Læringsmålene har også en central rolle i planlægning af undervisningsaktiviteterne, således at der sikres en tydelig sammenhæng mellem, hvad den studerende skal lære og bedømmes på, eksamensform og undervisningsaktiviteter.

 

Hvad bør underviser vide om læringsmål

Læringsmål fastsættes i studieordningen, og fremgår her og i kursusbeskrivelsen i kursuskataloget. Da studieordningen er godkendt af studienævnet, kan man som underviser ikke uden videre ændre læringsmålene. De er dermed en rammefaktor for planlægning af et undervisningsforløb.

Læringsmål

Læringsmålene beskriver ikke nødvendigvis alt hvad den studerende lærer gennem et kursus. Det kan derfor være en god ide at skelne mellem kursets formål (hvilke kvalifikationer, i form af viden, færdigheder og kompetencer, som den studerende skal opnå) og læringsmål (det der ligger til grund for bedømmelse af studerendes præstation ved kursusafslutning). Forholdet mellem formål og læringsmål beskriver dermed kursets udprøvningsstrategi.

Læringsmål beskrives med et aktivt verbum og et substantiv, samt eventuelt en præcisering af den kontekst inden for hvilken evnen skal demonstreres, for at tydeliggøre forventningerne til den studerendes opnåede viden, færdigheder og kompetencer efter endt undervisningsforløb. Det kan eksempelvis formuleres således:

  • Den studerende skal redegøre for fagets teoretiske nøglebegreber om innovation og entreprenørskab
  • Den studerende skal anvende teoretiske begreber til at identificere muligheder for at skabe innovation og værdi i en defineret kontekst

På nogle uddannelser opdeles læringsmålene for det enkelte kursus i Viden, Færdigheder og Kompetencer. På andre er det kun den samlede kvalifikationsprofil for uddannelsen, der benytter denne skelnen. Se mere om begreberne Viden, Færdigheder og Kompetencer her.

Taksonomier

Gennem uddannelsen tilegner de studerende sig forskellige typer af faglige kvalifikationer på forskellige niveauer. På universitetet vil mange uddannelser have overvægt af teoretiske og analytiske kvalifikationer. Der findes dog også en række uddannelser, hvor praktiske og/eller relationelle kvalifikationer indgår som helt centrale dimensioner af den studerendes samlede kvalifikationer.

For at sikre at de læringsmål, der indgår i uddannelsernes beskrivelser af de enkelte kurser, er fagligt relevante både, hvad angår type og niveau kan det være nyttigt at kende nogle af de mest brugte taksonomier for læring.

Oversigt: 4 taksonomier

En taksonomi for læring er et system til beskrivelse af progression i viden inden for en given type af kvalifikationer. Fælles for taksonomierne, der præsenteres i det følgende er, at de beskriver progression som beherskelsen af et givent emne gående fra det basale til det avancerede. Forskellen mellem dem knytter sig til, hvilken type af kundskaber de beskriver.

Hvis du er interesseret i at læse mere om taksonomier, samt få hjælp til at udarbejde læringsmål, så besøg siden udarbejdstudieordninger.au.dk. Her finder du eksempler på verber, der kan anvendes til at beskrive kundskaber på forskelligt niveau.

Herunder finder du et overblik over de fire mest udbredte taksonomier:

Blooms taksonomi

Blooms taksonomi bruges især til beskrivelse af akademiske/boglige kundskaber. Taksonomiens seks niveauer illustrerer, hvorledes kendskab til et givent emne eller en given problemstilling går fra at kunne gengive inden for en kendt kontekst over at kunne anvende den tilegnede viden på delvist nye problemstillinger og i delvist nye situationer, til at kunne udvikle kundskaberne og tilpasse disse til nye faglige problemstillinger.

Simpsons psykomotoriske taksonomi

Simpsons psykomotoriske taksonomi er særligt velegnet til beskrivelse af praktiske, manuelle færdigheder og procedurer. Taksonomien har seks niveauer, der illustrerer med hvilken grad af sikkerhed den studerende udfører og mestrer færdigheden. Progressionen går fra at kunne imitere en færdighed over at udvikle præcision i udførelsen til at mestre færdighed på et højt niveau, herunder tilpasse udførelsen til den konkrete situation.

Kratwohls taksonomi

Kratwohls taksonomi for det affektive domæne er velegnet til at beskrive forskellige former for relationelle kompetencer, f.eks. evnen til at interagere med andre mennesker eller professionelle værdier. Taksonomien har 5 niveauer, der går fra en observerende position over evnen til at kunne skelne og prioritere til internalisering af professionelle værdier og interaktionsformer, herunder at tilpasse disse til den konkrete situation.

SOLO taksonomien

SOLO taksonomien er modsat de tre ovenfornævnte ikke knyttet til en bestemt vidensform. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den er udviklet på baggrund af analyse af akademiske opgaver. Det betyder, at de verber der bruges til at beskrive de fem taksonomiske niveauer ofte er tæt knyttet til det kognitive domæne, som også beskrives i Blooms taksonomi. Det er muligt at beskrive progression i både praktiske færdigheder og relationelle kompetencer med SOLO. Dette kræver blot at der anvendes verber, der knytter sig til disse vidensdomæner. Taksomiens progression knytter sig til udvikling i kundskaber fra basale kundskaber inden for en defineret kontekst (uni-strukturel), over evnen til at relatere disse til andre vidensområder (multi-strukturel) til at kunne udvikle og kombinere på nye måder (udvidet abstraktion).

Herunder uddybes to af de mest udbredte taksonomier: Blooms taksonomi og SOLO-taksonomien.

Blooms taksonomi

Blooms taksonomi bruges især til beskrivelse af akademiske/boglige kundskaber. Taksonomiens seks niveauer forsøger at beskrive, hvorledes kendskab til et givent emne eller en given problemstilling går fra at kunne gengive inden for en kendt kontekst over at kunne anvende den tilegnede viden på delvist nye problemstillinger og i delvist nye situationer, til at kunne udvikle kundskaberne og tilpasse disse til nye faglige problemstillinger. Under hvert niveau er der angivet forslag til verber, der kan anvendes til identificering af læringsmål på det pågældende niveau. Listen er på ingen måde udtømmende, og der kan være verber som er langt mere præcise beskrivelser af hvorledes den studerende demonstrerer sine faglige kundskaber. 

SOLO-taksonomien

SOLO står for Structure of the Observed Learning Outcome og består af 5 trin med stigende kompleksitet, og hvor hvert trin forudsættes af det forrige. Modellen bekymrer sig især om den studerendes evne til at benytte relationalitet til at hæve det taksonomiske niveau, hvor sammenhænge mellem enkeltelementer, og abstraktion til eksterne emner/felter signalere arbejde på et højt taksonomisk niveau. Med SOLO-taksonomien handler det derfor også om at gå fra at arbejde med det specifikke til at arbejde med det generelle.

Overvej som underviser  

  • Hvordan kan dine undervisningsaktiviteter understøtte kursets læringsmål?

  • Hvilken taksonomisk-model og tilhørende niveau beskriver bedst de gældende læringsmål i mit kursus?

  • I hvilken grad bør jeg metakommunikere til de studerende, hvornår undervisningen behandler forskellige taksonomiske niveauer og læringsmål?

Aktiviteter

    Praksiseksempler

      Videre læsning

      Keiding, T. B. (2013). Læringsmålorienteret didaktik. In A. Qvortrup & M. Wiberg (Eds.), Læringsteori og didaktik (pp. 374-394): Hans Reitzel.



      Kontakt

      Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development