Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Podcast og lyd

Kort beskrivelse

Der er en stigende interesse for at bruge podcast og lyd i undervisningen, som en måde at formidle det faglige stof på. Her kan du nemlig arbejde med et længere format, hvor du kan gå i dybden med det faglige stof. Du kan arbejde med hele og halve timer, som kan være en blanding af f.eks. oplæsning og samtale. Studerende er glade for dette format, fordi de kan tage det med sig væk fra skolebænken, og eksempelvis lytte til det i bussen på vej hjem, på deres løbetur eller mens de går en tur i skoven. Det kan være rummet for aha-oplevelser hos de studerende, fordi du med podcast kan udfolde, nuancere og kredse om et emne i længere tid. Dog skal du være opmærksom på at du ikke nødvendigvis har deres fulde opmærksomhed hele tiden, selvom formatet giver de studerende mulighed for at fordybe sig i emnet.

 

Formater

Rent begrebsmæssigt er der forskel på podcast og lydfiler, men i begge tilfælde taler vi om lydproduktion med mere eller mindre bearbejdning. Tænk på podcast som en serie af sammenhængende lydproduktioner, der har nogle klare fællestræk. Podcast er typisk gennemarbejdet og velpoleret. Andre typer lydfiler kan være mere rå og ubearbejdet, og der behøver ikke være nogen sammenhæng lydfilerne imellem. Det kan eksempelvis være et enkelt interview, feltoptagelser, underviser der opsummere et forløb etc.  

Hvad du kalder det er selvfølgelig ikke det vigtigste, da det i begge tilfælde indebærer lydproduktioner uden visuelle hjælpemidler. Før du går i gang bør du derfor overveje om dit indhold har brug for visuel understøttelse.

Lad dig inspirere af de 6 formater vi har beskrevet nedenfor, som alle kan anvendes i undervisningen alt efter, hvad der giver mening for undervisningen og det faglige stof.

Format

Beskrivelse

Én formidler

Formatet med én formidler er uden andre deltagere end speakeren, der formidler det ønskede indhold. Det gør formatet fleksibelt ift. tid og aftaler. Dog sidder du også selv og skal lave arbejdet med selve produktionen og har ikke de samme muligheder for at gøre stoffet interessant og skabe dynamik som med en samtalepartner.

Flere formidlere

Med to formidlere kan eksempelvis to undervisere diskutere et emne eller en gruppe af studerende kan formidle fagligt stof. Dette sikrer ofte et bedre flow i formidlingen og flere nuancer i samtalen omkring fx et begreb.

Interview

Med et interview-format kan hvert afsnit have en ny gæst inde, som præsenterer en faglig indsigt eller benyttes som analyseobjekt. Det giver muligheder for at bringe mange interessante faglige synspunkter i spil og skaber dynamik, men kræver også mere i forhold til planlægning.

Rapportage

Rapportage indfanger stemninger fra et bestemt sted, hvor fortælleren bevæger sig rundt og snakker med folk. Det kan være antropologiske studier, fra feltstudier osv. Det gode ved at lave sin rapportage som podcast, er at det logistisk er nemmere at bevæge sig rundt med en lille lydoptager, end med et kamera.

Narration

Med narrations-formatet bliver dokumentarisk, fagligt eller fiktivt indhold styret af en fortæller. Formatet kan indeholde optagelser fra interviews eller lignende, men speakeren formidler løbende en sammenhæng i fortællingen. Dette kræver mere produktionstid og et klart storyboard eller manuskript i processen, men resultatet er ofte interessant at lytte til.

Radio Drama

Med et radio drama fortælles historier med flere forskellige deltagere, der spiller roller og hvor lydeffekter og musik også kan anvendes. Her kan lytteren dykke ned i en specifik tidsperiode eller komme en tur på museet med fortællerne. Formatet er dog krævende at producere grundet brugen af lydeffekter og musik, hvilket kræver mere tid at bearbejde.

Brug det i undervisningen

Det er centralt at forholde sig til i hvilken kontekst din podcast indgår, samt hvad du forventer at de studerende skal gøre før, under og efter. Hvis du gerne vil arbejde med de lange formater, så vær bevidst om at de studerende ikke bare sidder på en stol og lytter i en time. De vil ofte være i bevægelse og lave noget andet samtidig, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det betyder dog at du skal overveje, hvad de skal gøre før og efter.

Det kan både være relevant at bruge podcast og lyd forud for et emne, så studerende bliver i stand til at se nuanceret på et emne og bedre diskutere det i undervisningen, men podcasts og lydoptagelser kan også bruges som opfølgning på et emne eller et forløb. Når de studerende skal høre lydfilen efter et forløb er formålet at repetere og reflektere over indholdet, så “brikkerne falder på plads”, og giver dem et nyt blik på det, de har gennemgået. 

Nedenfor kan du lade dig inspirere af forskellige aktiviteter.

Aktivitet

Beskrivelse

Samtale

Optag en samtale mellem dig og en anden, eksempelvis en gæsteforelæser, en person i erhvervslivet eller en forsker. En samtale-podcast kan fungere godt til at nuancere, og få flere synspunkter frem, og kan oplagt bruges til at igangsætte eller afslutte et emne. Du kan bruge Zoom til at optage en samtale, da Zoom automatisk laver en .mp3 fil, som du kan dele umiddelbart efter endt optagelse.

Faglig præsentation

Lav en podcast som en faglig præsentation, hvor du gennemgår et fagligt emne. Tænkt over om emnet passer til at blive gennemgået uden visuelle midler. Hvis det gør det, er det en rigtig fin måde at gennemgå et emne på, og det bliver samtidig en god ressource for de studerende op til eksamen. Er du alene om at formidle er det en god ide at overveje hvordan du varierer indholdet. Det kan enten være med kortere podcasts, eller ved at bryde indholdet op med musikstykker eller forskellige lydklip.

Feltoptagelser

Det kan være du i forbindelse med din forskning har sikret dig forskellige lydoptagelser, fx interviews, lyde fra omgivelser eller stemningsoptagelser. Det kan være en rigtig god måde at introducere et stykke virkelighed for de studerende. Vær her opmærksom på om du arbejder med følsom data og hav fokus på personsikkerhed og samtykke til deling.

Instruktioner

Giv instruktioner på lyd, som de studerende skal udføre, så de får en klar beskrivelse af, hvad de skal gøre og hvornår. Det kan være i forbindelse med en særligt krævende opgave, under et feltstudie eller nogle kropslige øvelser. Dette kan eksempelvis være relevant ved mindfulness, teaterøvelser eller idrætøvelser.

Anvend eksisterende podcast

Der findes mange fantastiske podcasts, som ligger frit tilgængeligt. Før du selv bruger tid på at lave en podcast, kan du undersøge, hvorvidt der allerede findes nogle gode podcast på området.

Studerende producerer egne podcast som aflevering

Du kan også lade dine studerende producere podcasts selv. Lad dig inspirere af de forskellige formater for podcasts, som du ligeledes kan få de studerende til at planlægge og udføre. Dette kan fungere som en del af en aflevering og eventuelt have krav til formatet, fx at kombinere oplæsning med interviews eller stemningslyd.

Feedback

Ved at give feedback til opgaver via lydfiler kan du nemmere nuancere din feedback og samtidigt sparre tid på at give den. Du kan eksempelvis give samlet feedback til det samlede hold eller til den enkelte studerende på lydfil. Du kan se et eksempel på, hvordan du kan lave underviserfeedback som mundtlig feedback på lydfil her.

Oplæsning af artikel

Læs en artikel op, som de studerende kan lytte til. Dette kan være en fin indføring til en artikel, men bør dog ikke stå alene.

Kom godt i gang

Anbefalinger

  • Lydkvaliteten er afgørende, brug den nødvendige tid på lave den rette opsætning. Det betyder bl.a. at du skal anskaffe dig en god mikrofon. Hvilken du skal bruge kommer an på din opsætning - om det er hjemme og på farten, alene eller med flere. Brug vores guide til at komme godt i gang, eller kontakt evt. CED Media lab, hvis du har spørgsmål til udstyr.
  • Optag i et rum med bløde møbler, og puder og tæpper (eller dine børns tøjdyr). Det hjælper med at fjerne rumklang, og giver en tættere lyd, hvis der noget blødt i rummet.
  • Forbered dig godt f.eks. ved at lave et manuskript. Til en podcast kan du nemt læse op fra en manuskript, fordi du ikke skal se nogen i øjnene imens.

Digitale værktøjer

  • Zoom - når du optager en Zoom session, så bliver der automatisk generet en mp3-fil med lyden.
  • Descript - er et program til at optage og redigere podcast, lydfiler samt screencast-videoer. Der findes ikke en AU-licens til Descript, men du kan bruge den gratis version, som dog har begrænsning på 3 timers teksttransskription om måneden.
  • Brightspace - Brug Brightspace til at distribuere lydfilerne til dine studerende.