Feedback fra undervisere til studerende på igangværende projekter eller afleverede eksamensopgaver er en god ting. De studerende efterspørger det ofte, og der ligger store læringsmæssige gevinster i feedback, hvis det gøres godt.
At give mundtlig feedback på lydfil går ud på at give studerende feedback på deres skriftlige opgave ved at indtale feedbacken på en smartphone eller en diktafon. Derefter sendes lydfilen til den studerende som vedhæftning til en mail. Det følgende handler således om feedback på allerede bedømte skriftlige eksamensopgaver, men formen skal kun tilpasses ganske lidt for at kunne bruges på andre ’produkter’.
Vil jeg sende feedback til alle uden videre eller i hvert fald til dem, der opfylder kriteriet (eksempelvis en karakter under 7)? De seneste par gange har jeg forlangt af de studerende, der måtte ønske feedback, at de sendte mig en refleksion over kvaliteterne ved deres egen opgave. Jeg bad dem om at fremhæve tre styrker og tre svagheder ved opgaven. Dette skulle de sende til mig via mail inden en bestemt dato. I min feedback forholder jeg mig blandt andet til disse 2 x 3 punkter. Formålet med at kræve et input fra den studerende er følgende:
For det første er det kun de studerende, der oprigtigt er interesserede i feedback, som får det. Det tager tid at genlæse sin egen opgave, og det er besværligt. Dem, der orker dette besvær, mener det alvorligt. Dermed undgår jeg at ’producere’ en masse feedback, som de studerende ikke ønsker eller ikke bruger.
For det andet ligger der i sig selv læring for den studerende i at genlæse sin egen opgave længe efter, at den er skrevet og afleveret (det burde alle studerende gøre under alle omstændigheder).
For det tredje baner det vejen for at forstå den feedback, som jeg senere sender. Den studerende er nødt til at have sin egen tekst i meget frisk hukommelse, hvis feedbacken skal give mening.
I mit fagmiljø er feedback – især feedback på afleverede og bedømte eksamensopgaver – noget, underviserne er tilbageholdende med at give. Jeg mener, man kan identificere fem grunde til dette:
Det er tidskrævende, og mange undervisere føler, at de i forvejen er presset. Derfor er feedback noget af det første, der bliver valgt fra. Indvending: Feedback via lydfil tager selvfølgelig tid, men betydeligt mindre tid end stort set alle alternativer. Det tager både mindre tid end skriftlig feedback af samme kvalitet, dybde og omfang og mindre tid end mundtlige, face-to-face feedbacksamtaler. Mundtlig feedback ved samtale har en tendens til at køre i ring, fordi de studerende stiller de samme spørgsmål, eller underviseren gentager de samme pointer. Desuden bruger man ofte tid på almindelige høfligheder og ’opvarmning’. Feedback via lydfil er simpelthen mere kompakt rent informationsmæssigt.
Flere undervisere er urolige for, at indholdet af feedback kan bruges som argumentation i en eventuel eksamensklage. Feedbacken kan, om man så må sige, bruges ’i mod’ os.
Indvending: Feedback via lydfil fjerner ikke risikoen for, at studerende bruger feedback som ’skyts’ i en klagesag, men fordi der er tale om en mere uformel form, lægger formuleringerne formentlig i mindre grad op til at være afgørelser eller domme. I øvrigt mener jeg, at argumentet som sådan er helt forfejlet: Hvis man som eksaminator/censor har gjort sit arbejde grundigt, er der ingen grund til at frygte klagesager. Kommer de, så kommer de, og feedback er næsten helt sikkert med til at afværge langt flere misforståede klagersager, end den er med til at tilskynde dem. Studerende, der pusler med idéen om at klage, har formentlig i næsten alle tilfælde først og fremmest brug for at blive klogere på, hvad der ’gik galt’. Det er tåbeligt at bruge klagesystemet som feedback. Udfordringen ved klagesager taler i mine øjne for en øget brug af feedback ikke imod.
Det kan være noget af en overvindelse at skulle give skriftlig feedback, fordi man skal være ganske omhyggelig med formuleringer og indhold. Feedbacken skal disponeres og ordnes på en måde, som ikke nødvendigvis følger opgavens disponering. Man kan vanskeligt tillade sig at sende skriftlig feedback, som er spredte tanker eller en løs gennemgang af opgaven.
Indvending: Feedback via lydfil er meget let at gå til – især hvis man allerede har taget forholdsvis omhyggelige noter til eksamensopgaven. Man kan mere eller mindre tale frit fra leveren, og så længe man holder sig til de saglige pointer og overholder god skik for anerkendende kommunikation, så behøver man ikke i særlig grad disponere feedbacken.
Tilmed har den mundtlige form en særlig fordel ved at være personlig, dynamisk og nærværende. En 15 minutters lydfil tager ikke meget mere end 15 minutter at producere, og den vil kunne indeholde langt flere detaljer og være meget mere jordnær end en tre siders skriftlig feedback.
Mundtlig face-to-face feedback, hvor den studerende inviteres ind på kontoret, har mange kvaliteter, men det har også ulemper:
Der kan opstå tidsspild eller risiko for at programmet ’skrider’.
Mundtlig feedback kan være emotionelt belastende og ubehagelig, hvis den studerende er skuffet eller vred.
Indvending: Feedback via lydfil er emotionelt meget mere overkommeligt, fordi man helt undgår dårlig stemning. Man mister selvfølgelig muligheden for dialog, hvilket helt klart er et tab i forhold til mundtlig feedback givet face-to-face. Hvis dialogaspektet er vigtigt for én, så skal man ikke vælge denne form for feedback. En mellemform kunne være feedback via telefon eller videokonference. Det har jeg ingen erfaringer med, men det har givetvis også både styrker og svagheder. En indlysende fordel ved at indtale den mundtlige feedback er, at jeg kan gøre det, hvornår og stort hvor, jeg vil. Desuden kan jeg udnytte tiden effektivt, fordi jeg ikke skal sidde og vente på den næste studerende.
Det er trods alt ikke alle studerende, der er interesseret i feedback på deres eksamensopgaver, men de siger muligvis, at de ønsker det. Mon ikke vi er nogle, der har erfaret, at de studerende egentlig bare vil videre og er ligeglade med en overstået eksamen, men ingen studerende siger nej til et tilbud, som ikke koster dem noget. Derfor kan det i nogle tilfælde føles som spild af gode kræfter at bruge tid på feedback. Indvending: Feedback via lydfil kan ikke i sig selv ændre på, at det er uproduktivt at ’sprøjte’ feedback ud til studerende, som ikke ønsker det. Derfor bør man, som beskrevet, stille nogle krav til de studerende, der ønsker feedback.
Formålet har været at muliggøre en aktivitet (feedback), som læringsmæssigt er meget givende for de studerende. Feedback tager tid, men det behøver ikke tage meget tid. Når det er sagt, så skulle beslutningen om at bruge feedback meget gerne modsvares af en nedprioritering af andre aktiviteter. Jeg har eksempelvis gennemgående valgt at have mindre stofgennemgang, end jeg ellers ville have haft i undervisningen. Min påstand er følgende: 10-11 undervisningsgange + feedback er meget bedre rent læringsmæssigt end 12 undervisningsgange uden muligheden for feedback. (Det er alligevel ikke primært under forelæsningerne, at de studerende lærer noget, men det er en anden snak.)
Overvej hvilke studerende du vil tilbyde feedback. Dette kommunikeres allerede i forbindelse med undervisningen. Skal alle, der ønsker det, kunne benytte tilbuddet – eller er det kun opgaver under eksempelvis 7, der kan få feedback?
Derudover kan det være en god idé at overveje nogle tekniske udfordringer, som muligvis skal tackles ved brug af lydfil:
Mange minutters feedback resulterer i store filer. Det kan være et problem for nogle studerende at modtage filer på 10, 20 eller 30 Mbyte.
Man må være forberedt på, at nogle studerende ikke er i stand til at åbne filerne, og de kræver vejledning eller en konverteret fil. Det er dog ikke noget stort problem. Nutidens unge er ofte mere it-kompetente end vi, underviserne, er.
Fakultet: Arts
Uddannelse: Medievidenskab
Kursus: Studium Generale, Medie-, kultur- og samfundsteori og Akademisk proces og formidling
Studieniveau: Alle
Holdstørrelse: Alle
Omfang: Aktivitet
Hvordan casen blev gennemført: Online-/fjernundervisning
Praksiseksemplet er udarbejdet af Anders Foss, tidligere ansat ved Aarhus Universitet, og redigeret af redaktionen.
Bidraget er et af AU's Studiemiljø-projekter (SMU 2011).