Feedbackøvelse: Formidling på web

Underviserens motivation

Langt de fleste skriftlige opgaver på historie er øvelser i et tungt akademisk format, hvor modtager kun er underviser og censor. Langt de fleste studerende får dog jobs, hvor denne kommunikationsform ikke kan bruges til noget. Derfor er der et behov for formidlingsundervisning med fokus på, hvorledes man formidler avanceret viden via nye medier.

Beskrivelse af aktiviteten

I stedet for at lade de studerende sidde alene med en skriftlig opgave og kun vurdere slutresultatet, bruges løbende feedback på tekster til at gøre tekstproduktion til et læringsforløb, hvor den studerende får løbende feedback på sit arbejde. Der blev trukket tid ud af den fælles holdundervisning til den individuelle feedback.

Helt konkret påtog både en ekstern skriveunderviser og jeg selv at give løbende feedback på to skriveøvelser og det endelige formidlingsprodukt, der var en del af den afsluttende eksamen.

Tekster blev sendt frem og tilbage mellem studerende og underviser, men i en situation der snarere mindede om et redaktør-forfatter forhold end et underviser-studerende forhold.

Det kunne fx betyde, at den studerende fik sendt en tekst tilbage med en lang række konkrete rettelsesforslag samt bemærkninger om, hvilke dele af teksten der fungerede godt, og hvilke der var problematiske. Teksten blev på sin vis til et fællesprojekt mellem underviser og studerende, hvor man arbejdede sig frem mod et godt resultat.

Det var her vigtigt, at der blev taget udgangspunkt i et konkret format: leksikonartikler til danmarkshistorien.dk. Samt at det fra starten lå fast, at det var processen, der var den vigtigste. Dvs. målet var ikke, at den studerende skulle producere noget, der var 100% hendes eget, men at hun med hjælp fra underviser skulle producere noget, der var så godt som muligt (til forskel fra en eksamensopgave), og at det er denne proces, der er den vigtigste rent læringsmæssigt.

Udbytte af aktiviteten

Arbejdet med konkret og målrettet tekstproduktion skabte en situation, hvor både underviser og studerende havde et mål med processen, hvilket var en stor fordel.
Flere studerende fik i forlængelse af arbejdet publiceret tekster på danmarkshistorien.dk, hvilket var en personlig og faglig tilfredsstillelse for dem.
De lærte, at tekster professionelt set i langt de fleste tilfælde bliver til i en proces mellem flere personer med forskellige roller.
De blev bevidste om deres egen skriftlige kommunikation i et helt andet omfang end før og begyndte endog at kritisere underviserens skriftlige kommunikation.

Værd at overveje

Giver øvelsen mening i forhold til eksamensformen og de faglig mål på det kursus, du underviser? I dette tilfælde var faget et såkaldt "Valgfrit historisk emne", der ligger på BA-uddannelsens 4. semester, hvor eksamensformen var en såkaldt portfolio-eksamen. Det vil sige at de studerende skulle aflevere et par skriveøvelser i løbet af semesteret samt et gruppeprodukt og en individuel rapport. De sidste to bestemte karakteren.

Pga. studieordningens form var det nødvendigt med en karaktereksamen, selvom jeg havde foretrukket bestået/ikke-bestået. Kriterierne ved bedømmelsen var afgjort formidlingskvaliteten i produktet samt kvaliteten af de formidlingsmæssige overvejelser, den studerende havde gjort sig (og som stod i rapporten).

Der var ikke formuleret egentlige mål med undervisningen, men til det nye kursus har jeg formuleret følgende, som evt. kan bruges:

Kurset skal give deltagerne kendskab til grundlæggende principper og praksis indenfor IT-baseret historieformidling samt evne til at vurdere og analysere konkrete eksempler på IT-baseret historieformidling.
Kurset skal øve deltagerne i at skrive formidlingstekster, både generelt og specifikt rettet til internettet.

LÆS MERE OM FEEDBACK