Aarhus Universitets segl

Internationale databaser og webressourcer til caseundervisning 

Kort beskrivelse

På dette kursus introduceres de studerende for internationale databaser og programmer til at behandle og formidle denne data. Materialerne og teknologierne bruger de studerende til at besvare konkrete spørgsmål eller forklare globale problemstillinger. 

Underviserens motivation

Global sundhed og cases i undervisningen giver en naturlig rød tråd i kursus progressionen. Kursusmateriale og opgaver i kurset har i de senere år (2019-2022) haft Corona virus som case og tema. Ved brug af de aktuelle data, internationale databaser og web ressourcer, bliver kurser mere levende og vedkommende for de studerende.

Derudover gav case-arbejde og temainddeling, i et kursus med 6 undervisere, et godt grundlag for underviserteamets samarbejde og koordinering af hvilke elementer, som passede bedst ind hvor i kurset og hvordan undervisere kunne refererer til hinandens emner.

Beskrivelse af aktiviteten

Undervisningens forløb

  • De studerende bliver i den første tredjedel af kurset undervist i anvendelse af de relevante programmer, metoder og formål med databehandling. Ligeledes understreges regler og anvendelsesmuligheder, herunder GDPR, tavshedspligt, samtykke og informationssikkerhed. 

  • I den næste periode fokuserer undervisningen på, at de studerende bliver mere fortrolige med de arbejdsgange, der er relevante ift. at benytte de faglige databaser og de anvender deres viden til at udforme forskellige produkter i visualiseringsprogrammerne og løse opgaver ift. fagets gennemgående cases. 

  • På denne måde udfordres de studerendes kreativitet i produktionen af dynamiske og animerede multimedia-produktioner af grafisk fremstilling vha. de introducerede programmer.  

  • Kurset afsluttes med en 48 timers hjemmeopgave med en variation af opgaver, der træner netop dette. 

Ressourcer til studerende

  1. Kursus opbygget i Brightspace
  2. Links og software licenser, herunder: 
  3. Web ressourcer og international databaser, f.eks: 

Support til studerende

  1. GDPR kursus (Læs mere om AUs GDPR-kursus på Brightspace
  2. RedCAP kursus 
  3. Online Q/A med undervisere 

Udbytte af aktiviteten

Data fra internationale databaser, WHO og web ressourcer, har været en integreret del af kurset og udfordrede de studerende til at skaffe informationer, data og adgang til forskellige kilder. 

Udfordringer

Licenser til relevante programmer kan være dyre. Eksempelvis koster licensen til GraphPad ca. 3500 Kr/kursus. Udgifter til fag-faglige databaser, software eller behov kan være en udfordring at få dækket. 

Værd at overveje

  • Brugen af en gennemgående cases/fortællinger i et kursus hjælper med didaktiske overvejelser mht. kursusdesign. I dette kursus med mange undervisere gør cases det lettere at indbygge en ”rød tråd” i kurset og i samarbejdet mellem underviserne. 

  • Brugen af internationale ressourcer hjælper med at løfte undervisningen og giver mange perspektiver, gode diskussioner og refleksioner. 

Aktiviteter

    Praksiseksempler


      Basisinformationer

      • Fakultet: Health, IKM 
      • Uddannelse: Medicin        
      • Kursus: Dataoptimering (Valgfag)         
      • Studieniveau: Kandidat         
      • Holdstørrelse: 30 studerende        
      • Undervisningsform: Forelæsning  
      • Omfang: Kursus    
      • Primær aktivitetstype: Viden og information, Undersøgelse / analyse, Produktion            
      • Anvendt teknologi: Padlet, Mentimeter, Brightspace, Office 365 og Teams      
      • Hvordan casen blev gennemført: Tilstedeværelsesundervisning med brug af læringsteknologi 
                    

      Læringsmål

      • De studerende skal kunne identificere databaser med det formål at kunne lave fortælling om sundhedsrelaterede problemer.
      • De studerende skal kunne formidle data ved hjælp af Graphpad og Gapminder.
      • Dette sætter fokus på at fremme bæredygtig global udvikling baseret på objektive fakta