Aarhus Universitets segl

Brug af tværdisciplinære grupper 

Kort beskrivelse

Kurset skal give de studerende en generel indføring i forskellige aspekter af kulturledelse på tværs af kulturpolitiske emner og mere praktiske ledelsesudfordringer. Vi beskæftiger os både med de offentligt støttede kulturinstitutioner og de private virksomheder i den kreative sektor.

Underviserens motivation

Jeg har ikke undervist en så divers gruppe tidligere og var meget nysgerrig på hvilke udfordringer og muligheder dette bragte. Med inspiration i kurset før semesterstart besluttede jeg at introducere det mangfoldige klasseværelse til de studerende på den første forelæsning og fremhæve den unikke mulighed, de havde for at lære noget nyt, dels om andre studieretninger, men også om deres egen. Jeg synes, at det var vigtigt, at de studerende på et tidligt tidspunkt blev opmærksomme på dette aspekt, så de kunne få øjnene op for deres medstuderende.

Beskrivelse af aktiviteten

  • Indledende til forløbet holdte jeg en kort tale på den første forelæsning om vigtigheden af respekt for forskellige baggrunde, både faglige, nationale og etniske. I talen var der også en opfordring til at lære sine medstuderende at kende og diskutere de forskellige emner, vi ville komme igennem på kurset med dem.
  • Herefter blev de studerende inddelt i grupper af tre, hvor alle kom fra forskellige studieretninger.
  • I grupperne arbejdede de med portfolio-opgaverne igennem forløbet. De studerende havde en blog for hver gruppe, hvor de udarbejdede portfolio-opgaverne.
  • Til eksamen skulle de studerende samle flere portfolio-opgaver fra forløbet, herunder om:
    • Leadership Declaration (individuel)
    • Institutionsanalyse (gruppearbejde)
    • Interview af kulturleder (gruppearbejde)
    • Litteraturopgave (individuel) 

Udbytte af aktiviteten

Det er svært at sige, om det havde nogen stor effekt, men jeg tror at det satte scenen for en positiv tilgang til de studerendes forskelligheder. I evalueringen gav de studerende udtryk for, at det havde været en stor succes og at de havde lært rigtig meget af hinanden.

Aktiviteter

    Praksiseksempler


      Basisinformation

      • Fakultet: Arts
      • Uddannelse: Tværfagligt
      • Kursus: Arts Management
      • Studieniveau: BA, 3. semester
      • Holdstørrelse: Ca. 24 studerende
      • Undervisningsform: Holdundervisning
      • Omfang: Aktivitet på kursus
      • Primær aktivitetstype: Gruppearbejde
      • Anvendt teknologi: Blogs

      Joan Naldal

      Ekstern lektor