Aarhus Universitets segl

Planner

Samarbejde om opgavestyring og projektarbejde

Microsoft Planner er et opgavestyringsværktøj, der understøtter samarbejde, planlægning og overblik i undervisningsaktiviteter. Opgaver kan oprettes, tildeles og følges i fællesskab, hvilket gør Planner velegnet til både gruppeprojekter og koordinering af opgaver.

Studerende og undervisere kan anvende Planner til at organisere projektarbejde, fordele ansvar og følge studerendes fremdrift. Med Planner Online kan alle deltagere opdatere opgaver i realtid, hvilket styrker samarbejdet og skaber gennemsigtighed i arbejdsprocesserne.

Brug værktøjet til:

  • Planlægning og fordeling af opgaver i undervisningsforløb og gruppeprojekter.

  • Struktureret koordinering af deadlines, ansvarsområder og arbejdsopgaver.

  • Synkront og asynkront samarbejde om projektstyring blandt studerende.

  • Integration med Teams og Outlook for samlet overblik over opgaver og møder.

Oprettelse og adgang

ADGANG FOR STUDERENDE

Alle studerende får adgang til Microsoft 365 når de bliver optaget på AU. De kan få adgang til alle M365-apps på https://m365.cloud.microsoft/?auth=2&home=1

ADGANG FOR UNDERVISERE

Alle ansatte ved AU har adgang til Microsoft 365 via https://m365.cloud.microsoft/?auth=2&home=1. Mange programmer er også installeret på din AU computer.

Værktøjets funktioner (og aktiviteter)

Planlægning af projektarbejde

Microsoft Planner gør det nemt at planlægge og organisere projektarbejde ved at oprette opgaver, deadlines og ansvarlige personer i ét samlet overblik.

Samarbejde i realtid

Flere brugere kan arbejde på samme projekt i Planner, opdatere status på opgaver og kommentere, hvilket fremmer løbende samarbejde og koordinering.

Overblik over opgaver

Undervisere og studerende kan visualisere opgaver i tavler, lister og kalendere, hvilket giver et klart billede af fremdrift og deadlines.  

Integration med Teams og Outlook

Planner kan integreres direkte i Microsoft Teams og Outlook, så opgavestyring bliver en naturlig del af den daglige kommunikation og kalenderstyring.