Det kan have en positiv effekt for studerende, der mistrives, hvis underviser eller vejleder indleder en samtale med dem. Det gør, at de føler sig set, hørt og accepteret og de vil typisk opleve, at de selv og deres udfordringer bliver taget alvorligt.
Hvis du som underviser har mulighed for at tage den svære samtale, så gør det. Det er oftest en stor hjælp, også selvom du måske umiddelbart ikke kan hjælpe den studerende med deres udfordring. Du kan nemlig altid henvise den studerende videre til rette støttefunktion på AU, når du forstår hvorfor den studerende mistrives.
Nedenstående er eksempler på, hvad undervisere og vejledere har oplevet studerende have brug for at tale med dem om:
Jeg har flere gange oplevet, at studerende fortæller om, at de har en diagnose, f.eks. depression, angst og stress. Det kan være svært at snakke om.
Jeg kan synes, at det er svært at fortælle en studerende, at vedkommende ikke er klar eller egnet til at skulle i praktik
Jeg har haft samtaler med studerende om, hvorvidt de hører til på universitetet.
Skab plads til samtalen
Hvordan kan du prioritere samtaler med de studerende i din travle kalender? Kan du lave luft efter endt undervisning en dag om måneden? Har du perioder, hvor der er ’åbent kontor’? Hvis du har planlagte tider for eventuelle samtaler, så kan du bedre planlægge dem og hvis studerende kommer til dig spontant, så kan du foreslå et konkret tidspunkt for samtalen. Så er der mulighed for en samtale uden, at den vælter din dag eller din kalender.
Skab større forståelse i samtalen
Når du prioriterer den svære samtale, kan du eventuelt lade dig inspirere af studielivsmodellen til at formulere nysgerrige og nuancerede spørgsmål:
Hvilke udfordringer oplever den studerende?
Hvilke aspekter af studielivet knytter den studerendes udfordringer sig særligt til?
Er udfordringerne primært knyttet til den studerendes tilegnelse af viden og kunnen?
Handler det mere om udfordringer ved deltagelse i studiemiljøet og kulturen på studiet?
Er udfordringerne primært knyttet til opgaven med at opretholde en god balance mellem studie og fritid?
Vær ærlig i samtalen
Fortæl, hvis det du ser hos den studerende, giver anledning til bekymring, f.eks. meget fravær. Fortæl, hvilke krav den studerende forventes at leve op til. Fortæl, hvis du gerne vil men ikke føler, at du kan hjælpe.
Denne guide er en hjælp til, hvordan man overordnet skal gribe den svære samtale an med en studerende, der mistrives. Initiativet til samtalen kan enten komme fra den studerende eller fra dig som underviser/vejleder. Uanset hvem der tager initiativ til samtalen, så er der nogle vigtige opmærksomhedspunkter både før, under og efter samtalen.
Overvej tid og sted. Den svære samtale kræver god tid og et godt sted. Hvor og hvornår er det hensigtsmæssigt at tage samtalen? På dit kontor eller i et grupperum? Det skal være muligt at tale uforstyrret.
Overvej formålet med samtalen. Er det den studerende, der har taget initiativ til samtalen? Eller er det dig, der er bekymret eller har oplevelser med den studerende, som du gerne vil snakke med vedkommende om? Hvad er formålet med samtalen?
Overvej en dagsorden. Det kan være en god ide at lave en decideret dagsorden. Det skaber ofte et godt flow i samtalen og tryghed for den studerende.
Overvej din bagkant. Det er vigtigt at give sig selv en fleksibel bagkant, dvs. at man har god tid til samtalen. Samtidigt skal man gøre det tydeligt, at man har en bagkant, så samtalen skal være slut på et givent tidspunkt.
Indled med at italesætte hvorfor I mødes til samtalen.
Eksempelvis:
Undervejs er det vigtigt, at du forholder dig nysgerrigt undersøgende og ikke dømmende. Beskriv gerne hvad du ser hos den studerende og vær åben og anderkendende i din måde at spørge ind på.
Eksempelvis:
Inddrag den studerende, hvis samtalen går i stå. Fortæl den studerende, at du har en oplevelse af, at samtalen går lidt i stå, og spørg ham/hende, om hun/han sidder med samme oplevelse. Inviter den studerende til at komme med et bud på, hvordan I kan komme videre af en vej, der er brugbar for ham/hende.
Gør plads til pauser, hvis den studerende bliver meget ked af det, eller går i stå. Eller hvis du fornemmer, at det er tid til lidt luft, så sig at du synes, at I skal holde en pause.
Afslut med at opsummere samtalen. Det er en god ide at fortælle den studerende, når I er ved at løbe tør for tid.
Eksempelvis:
Overvej at følge op på samtalen. Du kan eventuelt invitere til en ny samtale noget tid senere eller sende en opfølgende mail. Spørg ind til, hvordan det er gået siden jeres samtale.
Overvej at dele din oplevelse med en kollega. En svær samtale kan være en udfordring. Mærk efter om det kunne være rart at ’få den ud af kroppen’. I så fald er vigtigt, at du deler din oplevelse med en kollega eller din leder.
Indholdet er udarbejdet af Hanne Balsby Thingholm ved Rådgivnings- og støttecentret i samarbejde med Centre for Educational Development samt Studievejledningen (VEST).
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.