Studiemistrivsel ser ikke ud på én bestemt måde, opleves ikke ens og skal ikke håndteres ens. Mistrivsel er både person- og kontekstrelateret, og studerende kan reagere forskelligt. Nogen reagerer med synlige tegn, mens andres mistrivsel kan være mere usynlig. Derfor kan du som underviser og vejleder både kigge efter synlige og skjulte tegn på, om dine studerende mistrives.
Synlige tegn, kan for eksempel være, at de studerende er fraværende, ikke afleverer opgaver til tiden, holder sig for sig selv og ikke deltager i undervisningen. Det kan også være, at de eksplicit viser, at de mistrives, for eksempel hvis de græder, bliver vrede og udadreagerende (se nærmere om akut mistrivsel) eller fortæller, at de er stresset, i sorg, angste eller lignende.
Skjulte tegn, der er sværere at få øje på, kan for eksempel være studerende, der gradvis ændrer adfærd, opretholder en facade, ’gemmer’ sig i undervisningen eller ser triste ud.
Tvetydige tegn. Ser man nogle af ovenstående tegn kan man stadig være i tvivl om den studerende mistrives, da den studerende for eksempel er fraværende, fordi vedkommende er nyforelsket. Derfor kan det være svært at vurdere om og hvordan man skal reagere på de tegn, man ser. Til en start kan du holde øje med den studerende over lidt tid.
| Nedenstående er eksempler på tegn som undervisere og vejledere har set hos studerende i mistrivsel. Måske du genkender dem? |
|
Forskning har peget på, at studerende tillægger undervisere flere støttende roller i forhold til deres trivsel(1): Rollen som observatør (holde øje med de studerendes trivsel), rollen som fortrolig (lytte til studerende i krisetider) og rollen som brobygger (forbinde studerende med andre ressourcer). Du kan også påtage dig rollen som forandringsagent for studerende i mistrivsel gennem din undervisning og klasseledelse.
| Rollen som observatør |
For at kunne håndtere mistrivsel skal det først opdages. Her kan du spille en vigtig rolle ved at være opmærksom på både de synlige og usynlige tegn på studiemistrivsel (LINK: link til afsnit ovenfor), som ses ovnfor. Du kan også tilbyde de studerende et rum, hvor de kan dele deres udfordringer med trivsel. Forslag:
|
| Rollen som fortrolig |
Når studerende betror sig til dig inden for de rammer, du har sat (for eksempel under et check-in eller en samtale i dine kontortider), kan du agere som en støttende eller aktiv-empatisk lytter (2). Det betyder, at du giver den studerende din fulde opmærksomhed og nærvær i den aftalte tidsramme. I vejledningen opleves ofte en tættere relationen mellem vejleder og studerende, hvor kommunikationen nemt ændrer sig fra at være faglig til at blive mere personlig. Derfor vil nogle studerende hurtigt betro sig til en vejleder, hvor andre studerende kan føle ubehag ved det tætte rum og den tætte relation som vejledningen lægger op til. For at være forberedt på rollen som fortrolig, kan det være en god idé at overveje rådene om, hvordan man taler med studerende om deres trivsel. |
| Rollen som forandringsagent |
Når en studerende deler sin mistrivsel, kan underviseren spørge ind til, om denne mangel skyldes noget:
Når årsagen ligger inden for læringsmiljøet, kan du som underviser forsøge at hjælpe ved at tilpasse undervisningen efter den studerendes behov eller arbejde med klassefællesskabet. |
| Rollen som brobygger |
| Hvis den manglende trivsel ikke skyldes noget inden for eller relateret til læringsmiljøet (for eksempel hvis det skyldes dødsfald i familien) eller hvis underviseren ikke har mulighed for eller ressourcer til at håndtere det (for eksempel ved alvorlig eksamensangst), er det sandsynligvis bedst at henvise den studerende videre i den rette retning. |
Det første vigtige skridt i håndtering af mistrivsel er ofte at tale om det. Måske tager den studerende kontakt til dig som underviser eller vejleder, fordi vedkommende har brug for en at tale med. Måske tager du kontakt, fordi du har en mistanke om, at den studerende mistrives.
Forskning viser, at empatiske og tilgængelige undervisere styrker de studerendes trivsel, men magtrelationer kan skabe sårbarhed for begge parter (3,4).
Derfor er det anbefalet, at du som underviser har tydelige rammer, fx kontortid, og primært lytter - især ved trivselsforhold, der ikke relaterer sig til det faglige. Den tilgang kan opretholde underviserens professionalisme.
Vær en aktiv lytter, dvs. lyt med fuld opmærksomhed og giv plads til, at den studerende kan sige det, der fylder – uden nødvendigvis at komme med løsninger eller egne erfaringer.
Vær en empatisk lytter ved at gentage eller omformulere det, den studerende siger, så du både viser og sikrer, at du har forstået. Stil gerne blide, uddybende spørgsmål. Empati handler ikke om at vise overdreven medfølelse (5; 6), men om at være ærlig og nærværende.
Vælg det rette tidspunkt og sted – helst i en undervisningskontekst, hvor samtalen kan foregå diskret og uden at andre studerende overhører det.
Brug et neutralt sprog, så den studerende ikke føler sig dømt. Spørg fx: “Hvis du har lyst, vil jeg gerne høre, hvad der foregår,” i stedet for: “Hvad er der galt med dig?”
Giv din fulde opmærksomhed og lad dig ikke forstyrre af fx mails eller opkald. Sørg for, at det tidsrum, du har sat af til samtalen, også reelt er til rådighed for den studerende.
Følg op på samtalen ved at aftale med den studerende, om du skal sende en opfølgende mail eller holde endnu en samtale efter nogle dage eller uger. Det kan også være nødvendigt, at du – med samtykke – kontakter fx en studievejleder.
| Indled samtalen | Indled med at italesætte hvorfor I mødes til samtalen. Du kan eksempelvis sige:
|
| Undervejs i samtalen | Undervejs er det vigtigt, at du forholder dig anerkendende og nysgerrigt undersøgende, ikke dømmende. Du kan eksempelvis sige:
|
| Afslut samtalen | Afslut med at opsummere samtalen. Det er en god ide at fortælle den studerende, når I er ved at løbe tør for tid. Du kan eksempelvis sige:
|
| Samtykke | Hvis du gerne vil drøfte den studerendes situation med en kollega, så er det som hovedregel en god idé at få samtykke fra den studerende, så du ikke bryder den tillid, du er blevet vist. Det kan eksempelvis være, hvis du vil dele med en medunderviser, at en studerende har social angst og derfor vanskeligt ved at indgå i gruppearbejde, eller hvis du vil kontakte studievejledningen, fordi du er bekymret for en studerende. |
I sjældne tilfælde kan undervisere opleve, at møde en studerende i en akut, måske alvorlig krisesituation. Det kan f.eks. være en studerende, der bryder grædende sammen under en mundtlig eksamen, reagerer voldsomt i undervisningen (verbalt eller fysisk) eller får et panikanfald.
Sådanne situationer kan føles overvældende, fordi du både vil forsøge at hjælpe, og samtidig bevare en professionel rolle og håndtere en eventuel risiko for både dig selv, den studerende og andre.
Her finder du råd til, hvordan du kan håndtere akutte krisesituationer.
| Hvis en studerende bryder sammen eller reagerer kraftigt, men uden at udgøre en risiko for andre, kan du gøre følgende: |
1. Gå stille hen til den studerende og tilbyd roligt og venligt en pause - uden for lokalet, hvis det er muligt 2. Tilbyd et glas vand og en stol, hvis den studerende ikke allerede sidder ned. 3. Spørg, om det er okay, at du lægger en hånd på den studerendes skulder – gør det kun, hvis du får samtykke. 4. Mind den studerende om, at han/hun er i sikkerhed lige nu. Hvis den studerende har svært ved at trække vejret, så invitér til at tage rolige vejrtrækninger sammen med dig i et minuts tid. 5. Hvis den studerende falder til ro, kan du nænsomt fortælle, at disse reaktioner er normale. 6. Hvis det er muligt, så hjælp den studerende med at kontakte en ven eller få en betroet person til at være hos dem. 7. I nogle situationer kan den studerende vende tilbage til undervisningen eller eksamen. Andre gange er det bedst for den studerende at blive udenfor eller tage hjem sammen med en ven. 8. Debrief hændelsen med din leder eller en kollega. Ved behov kan du kontakte studievejledningen via studieportalen. |
| Hvis en studerende bryder sammen eller reagerer kraftigt og udgør en risiko for andre, kan du gøre følgende: |
|
| For nogle studerende er presset ved eksamen så voldsomt, at de ikke kun oplever almindelig og forventet uro og nervøsitet. Nogle undervisere har eksempelvis oplevet: |
|
Du kan støtte de studerende før, under og efter eksamen således:
Hjælpe dem med at håndtere eventuel eksamensangst eller henvise til nogle der kan hjælpe. Se oversigten over støttefunktioner på AU
Tage en snak med de studerende om, hvorfor eksamen er vigtig – og hvad er den vigtig for. Fremtidig karriere, næste semester, faglig udvikling eller andet.
‘Tage temperaturen’ på dine studerende inden eksamen, så alle kommer så godt igennem som muligt. Du kan eksempelvis:
Udvikle en spørgeguide.
Lade dine studerende interviewe hinanden indbyrdes og derigennem få blik for de studerende, der er ekstra udfordret ifm. eksamen.
Sætte tid af til en uformel snak om eksamen, hvor studerende frit kan stille spørgsmål.
Afklare regler og vilkår for eksamen og for reeksamen i dit fagmiljø. Herunder regler for snyd og plagiat
Til mundtlig eksamen er det ofte særligt vigtigt at skabe et roligt rum, hvor de studerende føler sig trygge. Du kan eksempelvis:
Indledningsvis spørge om de vil have noget vand og om de føler sig klar
Give de studerende god tid til at svare på spørgsmål.
Italesætte, at det er okay at holde en kunstpause, trække vejret og finde tilbage til fokus.
Smile og være imødekommende ved at nikke anerkendende ved gode pointer.
Give konstruktiv feedback til den studerende ved karaktergivning
Til skriftlig eksamen er det vigtigt, at de studerende ved, hvad der forventes af dem. Du kan eksempelvis:
Være tydelig omkring krav og kriterier - også før eksamen
Formulere opgaven præcist og konkret, så de studerende ikke er tvivl om, hvad de skal svare på
Sikre at de studerende ved, om og i så fald hvor og hvordan de kan få hjælp eller vejledning
Efter eksamen, især hvis den har været vanskelig for den studerende, kan det være en god idé at:
Tage fat i den studerende og tale om karakter, præstation eller på anden måde give feedback efter eksamen.
Give gode råd til, hvad den studerende kan tage med sig til næste eksamen.
Hvis du selv oplever mistrivsel, kan du finde mere information om trivsel blandt medarbejdere på AU her. Du kan også dele dine erfaringer med trivselssarbejdet, du er involveret i, med dine kolleger og din afdeling som inspiration eller støtte
Sommetider er den bedste hjælp, du kan give den studerende, at henvise dem videre. Der er mange støttefunktioner på AU, som er gratis for de studerende:
Ser jeg nogle synlige eller skjulte tegn på mistrivsel blandt mine studerende?
Hvordan vil jeg tale med de studerende om studietrivsel og –mistrivsel?
Hvilke roller er det passende at jeg indtager som underviser i en specifik situation?
Hvordan vil jeg håndtere situationer, hvor en eller flere studerende udtrykker akut mistrivsel?
Ved jeg, hvor jeg kan henvise de studerende til yderligere hjælp?
Indholdet er udarbejdet af Hanne Balsby Thingholm ved Rådgivnings- og støttecentret i samarbejde med Centre for Educational Development samt Studievejledningen (VEST).
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.
