Aarhus Universitets segl

Håndter studiemistrivsel

At spotte studiemistrivsel

Studiemistrivsel ser ikke ud på én bestemt måde, opleves ikke ens og skal ikke håndteres ens. Mistrivsel er både person- og kontekstrelateret, og studerende kan reagere forskelligt. Nogen reagerer med synlige tegn, mens andres mistrivsel kan være mere usynlig. Derfor kan du som underviser og vejleder både kigge efter synlige og skjulte tegn på, om dine studerende mistrives. 

  • Synlige tegn, kan for eksempel være, at de studerende er fraværende, ikke afleverer opgaver til tiden, holder sig for sig selv og ikke deltager i undervisningen. Det kan også være, at de eksplicit viser, at de mistrives, for eksempel hvis de græder, bliver vrede og udadreagerende (se nærmere om akut mistrivsel) eller fortæller, at de er stresset, i sorg, angste eller lignende.   

  • Skjulte tegn, der er sværere at få øje på, kan for eksempel være studerende, der gradvis ændrer adfærd, opretholder en facade, ’gemmer’ sig i undervisningen eller ser triste ud.   

  • Tvetydige tegn. Ser man nogle af ovenstående tegn kan man stadig være i tvivl om den studerende mistrives, da den studerende for eksempel er fraværende, fordi vedkommende er nyforelsket. Derfor kan det være svært at vurdere om og hvordan man skal reagere på de tegn, man ser. Til en start kan du holde øje med den studerende over lidt tid. 

Hvad har andre undervisere oplevet?

Nedenstående er eksempler på tegn som undervisere og vejledere har set hos studerende i mistrivsel. Måske du genkender dem? 

  • At dygtige studerende ikke får afleveret deres opgaver.   

  • At studerende har haft følelsesmæssige udbrud: nogle har været vrede og aggressive, andre har været meget kede af det og er begyndt at græde.  

  • At studerende fortæller mig, at de er stressede.  

  • At studerende holder sig for sig selv og sidder alene eller fortæller, at de er ensomme. 

  • At studerende har været påvirket af rusmidler, har forstyrret undervisningen, er gået i protest, eller er blevet påvirket følelsesmæssigt af undervisningsmaterialet.  

  • At studerende bliver presset i undervisningssituationen, eksempelvis fordi de er perfektionistiske og ikke synes de gør det godt nok, er ’langsomme’ eller møder og afleverer for sent.   

  • At studerende har særligt vanskeligt ved at skabe overblik og ikke kan overholde deadlines og aftaler i forbindelse med vejledning. 

  • at studerende i skriveprocessen ved en større opgave udvikler symptomer på eksempelvis depression eller ensomhed. 

  • At studerende hverken dukker op til vejledningen eller besvarer mails. 

  • At studerende rammes af eksamensangst og bliver fysisk og/eller psykisk dårlig i forbindelse med eksamen eller i tiden op til. Enkelte fortæller, at de har oplevet studerende besvime af nervøsitet ved en eksamen.   

  • At studerende har svært ved at deltage i gruppearbejde, eksempelvis på grund af deres diagnose. 

  • At enkelte studerendes adfærd kan være ødelæggende for sammenholdet i studiegruppen, eksempelvis dominerende eller utilfredse studerende. 

Underviserens roller

Forskning har peget på, at studerende tillægger undervisere flere støttende roller i forhold til deres trivsel(1): Rollen som observatør (holde øje med de studerendes trivsel), rollen som fortrolig (lytte til studerende i krisetider) og rollen som brobygger (forbinde studerende med andre ressourcer). Du kan også påtage dig rollen som forandringsagent for studerende i mistrivsel gennem din undervisning og klasseledelse.

4 underviserroller i håndtering af mistrivsel

Rollen som observatør 

For at kunne håndtere mistrivsel skal det først opdages. Her kan du spille en vigtig rolle ved at være opmærksom på både de synlige og usynlige tegn på studiemistrivsel (LINK: link til afsnit ovenfor), som ses ovnfor. Du kan også tilbyde de studerende et rum, hvor de kan dele deres udfordringer med trivsel. Forslag: 

  • Brug regelmæssige tjek-ins. 
    Du kan etablere en rutine med regelmæssige check-ins, hvor du giver de studerende mulighed for at dele eller få anerkendt, hvis der er noget der fylder eller påvirker deres trivsel. Det bør være frivilligt at dele. Læs mere om, hvordan du kan lave check-ins i undervisningen (LINK til aktivitet). 

  • Tilbyd veldefinerede muligheder for kontakt og samtale. 
    Du kan tydeligt og ofte kommunikere din tilgængelighed, så de studerende ved, hvordan de kan kontakte dig. Et eksempel kunne være at skrive det på den sidste slide i hver forelæsning: “Din læring og trivsel er vigtig for mig,” efterfulgt af information om, hvordan de kan nå dig, for eksempel: “Jeg tilbyder drop-in samtaler hver fredag fra 13-14, eller du kan booke et 30 minutters møde med mig via (din e-mail)".

  • Henvend dig til en studerende. 
    Et eksempel på, hvordan du kan signalere din tilgængelighed overfor en enkelt studerende, kunne være at sige: “Jeg har lagt mærke til, at du har engageret dig mindre i undervisningen på det seneste/reagerede meget stærkt på indholdet i dag osv. Jeg vil bare nævne, at jeg er tilgængelig for en samtale, hvis du har lyst til at dele noget med mig.” 
    Når du henvender dig til en studerende, bør du også overveje rådene om, hvordan man taler med studerende om deres trivsel. 

Rollen som fortrolig

Når studerende betror sig til dig inden for de rammer, du har sat (for eksempel under et check-in eller en samtale i dine kontortider), kan du agere som en støttende eller aktiv-empatisk lytter (2). Det betyder, at du giver den studerende din fulde opmærksomhed og nærvær i den aftalte tidsramme. 

I vejledningen opleves ofte en tættere relationen mellem vejleder og studerende, hvor kommunikationen nemt ændrer sig fra at være faglig til at blive mere personlig. Derfor vil nogle studerende hurtigt betro sig til en vejleder, hvor andre studerende kan føle ubehag ved det tætte rum og den tætte relation som vejledningen lægger op til.  

For at være forberedt på rollen som fortrolig, kan det være en god idé at overveje rådene om, hvordan man taler med studerende om deres trivsel. 

Rollen som forandringsagent

Når en studerende deler sin mistrivsel, kan underviseren spørge ind til, om denne mangel skyldes noget: 

  • Inden for læringsmiljøet (for eksempel at have svært ved læsemængden eller føle sig ekskluderet fra klassefællesskabet) 

  • Relateret til læringsmiljøet (for eksempel alvorlig eksamensangst) 

  • Uden for læringsmiljøet (for eksempel kærestesorg, sygdom eller tab) 

Når årsagen ligger inden for læringsmiljøet, kan du som underviser forsøge at hjælpe ved at tilpasse undervisningen efter den studerendes behov eller arbejde med klassefællesskabet. 

Rollen som brobygger
Hvis den manglende trivsel ikke skyldes noget inden for eller relateret til læringsmiljøet (for eksempel hvis det skyldes dødsfald i familien) eller hvis underviseren ikke har mulighed for eller ressourcer til at håndtere det (for eksempel ved alvorlig eksamensangst), er det sandsynligvis bedst at henvise den studerende videre i den rette retning.

At tale med studerende om trivsel

Det første vigtige skridt i håndtering af mistrivsel er ofte at tale om det. Måske tager den studerende kontakt til dig som underviser eller vejleder, fordi vedkommende har brug for en at tale med. Måske tager du kontakt, fordi du har en mistanke om, at den studerende mistrives.   

Forskning viser, at empatiske og tilgængelige undervisere styrker de studerendes trivsel, men magtrelationer kan skabe sårbarhed for begge parter (3). 
Derfor er det anbefalet, at du som underviser har tydelige rammer, fx kontortid, og primært lytter - især ved trivselsforhold, der ikke relaterer sig til det faglige (4). Den tilgang kan opretholde underviserens professionalisme.  

Gode råd til samtalen med den studerende

  •  Vær en aktiv lytter, dvs. lyt med fuld opmærksomhed og giv plads til, at den studerende kan sige det, der fylder – uden nødvendigvis at komme med løsninger eller egne erfaringer. 

  • Vær en empatisk lytter ved at gentage eller omformulere det, den studerende siger, så du både viser og sikrer, at du har forstået. Stil gerne blide, uddybende spørgsmål. Empati handler ikke om at vise overdreven medfølelse (5; 6), men om at være ærlig og nærværende. 

  • Vælg det rette tidspunkt og sted – helst i en undervisningskontekst, hvor samtalen kan foregå diskret og uden at andre studerende overhører det. 

  • Brug et neutralt sprog, så den studerende ikke føler sig dømt. Spørg fx: “Hvis du har lyst, vil jeg gerne høre, hvad der foregår,” i stedet for: “Hvad er der galt med dig?” 

  • Giv din fulde opmærksomhed og lad dig ikke forstyrre af fx mails eller opkald. Sørg for, at det tidsrum, du har sat af til samtalen, også reelt er til rådighed for den studerende. 

  • Følg op på samtalen ved at aftale med den studerende, om du skal sende en opfølgende mail eller holde endnu en samtale efter nogle dage eller uger. Det kan også være nødvendigt, at du – med samtykke – kontakter fx en studievejleder. 

Formuleringer du kan støtte dig til i samtalen

Indled samtalen

Indled med at italesætte hvorfor I mødes til samtalen. Du kan eksempelvis sige: 

  • Du har bedt om denne samtale, hvad er det du gerne vil vende med mig? 
  • Jeg har bedt om denne samtale, fordi jeg har bemærket…/er bekymret over… 
Undervejs i samtalen

Undervejs er det vigtigt, at du forholder dig anerkendende og nysgerrigt undersøgende, ikke dømmende. Du kan eksempelvis sige: 

  • Hvordan oplever du at… 
  • Kan du hjælpe mig med at forstå hvorfor… 
  • Hvad tænker du selv ville kunne hjælpe dig? 
  • Jeg kan se at du bliver ked af det. Kan du fortælle, hvad der sker hos dig lige nu?  
Afslut samtalen 

Afslut med at opsummere samtalen. Det er en god ide at fortælle den studerende, når I er ved at løbe tør for tid. Du kan eksempelvis sige: 

  • Nu er der 10 minutter tilbage. Er der noget mere, du synes der er vigtigt at få sagt? 
  • Hvad tænker du, der er et godt næste skridt? 
  • Tak fordi du ville dele det med mig. Jeg tror, det ville være godt at kontakte... / Lad os lige kigge på listen over støttetilbud for studerende på AU Studypedia. 
Samtykke Hvis du gerne vil drøfte den studerendes situation med en kollega, så er det som hovedregel en god idé at få samtykke fra den studerende, så du ikke bryder den tillid, du er blevet vist. Det kan eksempelvis være, hvis du vil dele med en medunderviser, at en studerende har social angst og derfor vanskeligt ved at indgå i gruppearbejde, eller hvis du vil kontakte studievejledningen, fordi du er bekymret for en studerende. 

Akut mistrivsel / Når krise opstår akut

I sjældne tilfælde kan undervisere opleve, at møde en studerende i en akut, måske alvorlig krisesituation. Det kan f.eks. være en studerende, der bryder grædende sammen under en mundtlig eksamen, reagerer voldsomt i undervisningen (verbalt eller fysisk) eller får et panikanfald. 

Sådanne situationer kan føles overvældende, fordi du både vil forsøge at hjælpe, og samtidig bevare en professionel rolle og håndtere en eventuel risiko for både dig selv, den studerende og andre. 

Her finder du råd til, hvordan du kan håndtere akutte krisesituationer. 

Håndtering af akut krise – uden risiko for andre

Hvis en studerende bryder sammen eller reagerer kraftigt, men uden at udgøre en risiko for andre, kan du gøre følgende: 

Hvis en studerende bryder sammen eller reagerer kraftigt, men uden at udgøre en risiko for andre, kan du gøre følgende: 

1. Gå stille hen til den studerende og tilbyd roligt og venligt en pause - uden for lokalet, hvis det er muligt 

2. Tilbyd et glas vand og en stol, hvis den studerende ikke allerede sidder ned. 

3. Spørg, om det er okay, at du lægger en hånd på den studerendes skulder – gør det kun, hvis du får samtykke. 

4. Mind den studerende om, at han/hun er i sikkerhed lige nu. Hvis den studerende har svært ved at trække vejret, så invitér til at tage rolige vejrtrækninger sammen med dig i et minuts tid. 

5. Hvis den studerende falder til ro, kan du nænsomt fortælle, at disse reaktioner er normale. 

6. Hvis det er muligt, så hjælp den studerende med at kontakte en ven eller få en betroet person til at være hos dem. 

7. I nogle situationer kan den studerende vende tilbage til undervisningen eller eksamen. Andre gange er det bedst for den studerende at blive udenfor eller tage hjem sammen med en ven. 

8. Debrief hændelsen med din leder eller en kollega. Ved behov kan du kontakte studievejledningen via studieportalen. 

Håndtering af akut krise - med en risiko for andre

Hvis en studerende bryder sammen eller reagerer kraftigt, men uden at udgøre en risiko for andre, kan du gøre følgende: 
  1. Forbliv rolig og anerkend den studerendes vrede, fx ved at sige: "Jeg forstår, at det her betyder meget for dig / at det gjorde ondt / at du er vred." 

  1. Fortæl, at du gerne vil forstå, hvad der er sket, men at det er nødvendigt, at både den studerende, du selv og andre omkring jer er i sikkerhed (også sprogbrug med krænkende eller diskriminerende karakter mindsker følelsen af tryghed). 

  1. Sig, at du vil give lidt tid og plads, og bed de omkringstående om at trække væk eller forlade rummet. 

  1. Undgå alt, der kan optrappe situationen yderligere – fx at hæve stemmen, bede den studerende om at "slappe af" (underkender deres følelse), gøre grin med dem eller tale ned til dem (7). 

  1. Hvis den studerende falder til ro, kan du muligvis tage en samtale med vedkommende for at finde ud af, hvad der udløste reaktionen – og på den baggrund vurdere, hvad der skal ske videre. 

  1. Nogle gange følges vreden af et sammenbrud, og så bør du følge retningslinjerne som beskrevet ovenfor for akut krise uden risiko for andre. 

  1. Hvis situationen bliver farlig, skal du tilkalde hjælp. Du kan ringe 112 eller AU’s interne alarmnummer: 8715 1617. Nummeret går til Securitas' vagtcentral, som aktiverer AU’s interne beredskabsprocedure og nødberedskab i det omfang, det vurderes nødvendigt. 

  1. Debrief hændelsen med din leder eller en kollega. 

Særligt i forbindelse med eksamen

For nogle studerende er presset ved eksamen så voldsomt, at de ikke kun oplever almindelig og forventet uro og nervøsitet. Nogle undervisere har eksempelvis oplevet: 
  • At studerende bliver fysisk og/eller psykisk dårligt i forbindelse med eksamen. Enkelte fortæller, at de har oplevet studerende besvime af nervøsitet ved en eksamen.   

  • At studerende rammes af eksamensangst, der for nogle studerende er meget invaliderende og påvirker deres eksamen, og tiden op til, meget negativt.   

  • At studerende har snydt ved eksamen, hvilket giver anledning til en svær samtale efterfølgende.  

  • At studerende gang på gang dumper eksamen, eller helt bliver væk fra eksamen.   

Hvis du selv oplever mistrivsel, kan du finde mere information om trivsel blandt medarbejdere på AU her. Du kan også dele dine erfaringer med omsorgsarbejdet, du er involveret i, med dine kolleger og din afdeling som inspiration eller støtte

Her kan de studerende få hjælp

Sommetider er den bedste hjælp, du kan give den studerende, at henvise dem videre. Der er mange støttefunktioner på AU, som er gratis for de studerende: 

Overvej som underviser:

  • Ser jeg nogle synlige eller skjulte tegn på mistrivsel blandt mine studerende? 

  • Hvordan vil jeg tale med de studerende om studietrivsel og –mistrivsel? 

  • Hvilke roller er det passende at jeg indtager som underviser i en specifik situation? 

  • Hvordan vil jeg håndtere situationer, hvor en eller flere studerende udtrykker akut mistrivsel? 

  • Ved jeg, hvor jeg kan henvise de studerende til yderligere hjælp? 


Kontakt

Indholdet er udarbejdet af Hanne Balsby Thingholm ved Rådgivnings- og støttecentret i samarbejde med Centre for Educational Development samt Studievejledningen (VEST).


Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.