Aarhus Universitets segl

Håndtering af mistrivsel

Kort beskrivelse

Det er vigtigt som underviser og vejleder at have fokus på studietrivsel. Både fordi god studietrivsel har stor betydning for de studerendes læring og fordi det mindsker frafald. Derfor er det vigtigt at integrere både sociale og faglige elementer af studielivet på uddannelsen.

Hvad er min rolle som underviser og vejleder?

Det er ikke muligt at sætte klare grænser for, hvad der ligger inden for og uden for rollen som underviser og vejleder. Du vil måske komme i tvivl om og hvordan du skal hjælpe studerende, der kommer til dig med deres problemer. Det kan f.eks. være praktiske problemer angående struktur og studievaner i dagligdagen, men det kan også være personlige problemer angående kærestesorg, sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie.  

Du må selv som underviser eller vejleder tage stilling til den enkelte situation og handle efter bedste evne. 

 

Tilgængelighed og grænser 

For at kunne handle bedst muligt er det en god ide, at være bevidst om, hvornår du som underviser og vejleder er tilgængelig for de studerende og hvor dine grænser går ift. at hjælpe med praktiske eller personlige problemer. På den måde bliver det lettere at vurdere, hvornår du skal søge anden hjælp.   

Nogle undervisere og vejledere føler at de gerne vil, men ikke kan hjælpe. Det kan være tilfældet hvis en studerende eksempelvis er ramt af sorg, depression eller stress. I de situationer kan du henvise til relevante støttefunktioner på AU eller uden for AU.

Hvad har andre undervisere oplevet?

Nedenstående er eksempler fra undervisere og vejledere, der har oplevet, at situationer med mistrivsel kalder på nogle andre roller og et andet ansvar:

  • Jeg oplever af og til studerende, der efterspørger en mor, der kan ordne alt det praktiske for dem.  

  • Jeg har oplevet studerendes pårørende eller sagsbehandler kontakte mig angående den studerendes situation. 

  • Jeg har oplevet, at en studerende brød sammen på parkeringspladsen og fortalte om sine diagnoser, der gjorde livet svært for ham.

Hvad kan du selv gøre?

  • Tydeliggør dine grænser.  
    Overvej hvor går dine grænser? Hvilke roller kan og vil du gerne tage på dig? Hvad er det rimeligt du som underviser eller vejleder skal snakke med dine studerende om? Tag gerne en snak med dine kollegaer om dette – hvor går deres grænser? 

  • Definér din tilgængelighed
    Hvornår er du tilgængelig for dine studerende? Fortæl dine studerende hvornår og hvordan du er tilgængelig. Om de kan ringe til dig i din kontortid, om du besvarer mails en gang ugentligt eller om du altid har en åben dør. 

  • Søg rådgivning
    Hvor kan du henvende dig, hvis du er i tvivl om hvordan du håndterer studerende der mistrives? Kan du få hjælp hos dine kollegaer og din ledelse? 

  • Del dine egne erfaringer
    Hvordan kan du være en god rollemodel for dine studerende? Overvej hvordan du kan dele dine egne arbejdsprocesser og erfaringer med dine studerende. Når du deler dine erfaringer, kan det fjerne en evt. autoritetsfrygt hos den studerende og øge tilliden imellem jer, hvilket forbedrer relationen.

Hvilke tegn ser jeg på, at studerende mistrives?

Mistrivsel ser ikke ud på én bestemt måde, opleves ikke ens og skal ikke håndteres ens. Mistrivsel er både person- og kontekstrelateret. Mistrivsel er en naturlig følelse, som kan ramme os alle ved f.eks. sygdom, død, brud og svigt. Hvordan vi oplever og reagerer på mistrivsel, når den rammer, er individuelt. Nogle rammes hårdt og længe mens andre hurtigere kommer ovenpå igen.

 

Synlige og skjulte tegn på mistrivsel 

Mistrivsel har mange ansigter og det kan både være let eller svært at se når studerende mistrives. Derfor kan du som underviser og vejleder både kigge efter synlige og skjulte tegn på, at dine studerende trives.  

  • Synlige tegn, kan for eksempel være, at de studerende er fraværende, ikke afleverer opgaver til tiden, holder sig for sig selv og ikke deltager i undervisningen. Det kan også være, at de eksplicit viser, at de mistrives, for eksempel hvis de græder, bliver vrede og udadreagerende eller fortæller, at de er stresset, i sorg, angste eller lignende.  

  • Skjulte tegn, der er sværere at få øje på kan for eksempel være studerende, der gradvis ændrer adfærd, opretholder en facade, ’gemmer’ sig i undervisningen eller ser trist ud.  

  • Tvetydige tegn. Ser man nogle af ovenstående tegn kan man stadig være i tvivl om den studerende mistrives, da den studerende for eksempel er fraværende fordi han er nyforelsket.  Men man kan også være i tvivl om og hvordan man skal reagere på de tegn man ser.

 

Hvad har andre undervisere oplevet? 

Nedenstående er eksempler på tegn som undervisere og vejledere har set hos studerende i mistrivsel. Måske du genkender dem…? 

  • Jeg oplever nogle gange, at studerende ikke kommer til holdtimerne. 

  • Jeg har oplevet ellers dygtige studerende ikke få afleveret deres opgaver.  

  • Jeg har oplevet forskellige følelsesmæssige udbrud hos nogle af mine studerende: nogle har været vrede og aggressive, andre har været meget kede af det og er begyndt at græde. 

  • Jeg har flere studerende, der fortæller mig, at de er stressede. 

  • Jeg har en studerende, der altid holder sig for sig selv og sidder alene. Forleden fortalte han mig, at han føler sig meget ensom. 

Når mistrivsel kommer til udtryk i forbindelse med undervisning kan det foregå på mange måder, men kan overraske både undervisere og de studerende - særligt hvis den studerende er udadreagerende. Nogle undervisere har eksempelvis oplevet: 

  • At studerende har været påvirket af rusmidler, har forstyrret undervisningen, er gået i protest, eller er blevet påvirket følelsesmæssigt af undervisningsmaterialet. 

  • At studerende bliver presset i undervisningssituationen, eksempelvis fordi de er perfektionistiske og ikke synes de gør det godt nok, er ’langsomme’ eller møder og afleverer for sent.  

  • At studerende ikke deltager i undervisningen, eksempelvis fordi de går i behandling.

Hvad kan du selv gøre? 

  • Vær opmærksom på dine studerende
    Hvordan oplever du dine studerende? Hvad ser du? Hvilke tegn på trivsel ser du hos dine studerende? Deltager de aktivt? Afleverer de til tiden? Er der en god stemning på holdet/til undervisningen? Hvorfor/hvorfor ikke?  

  • Spørg ind til den studerende
    Hvis du er i tvivl om en studerende trives, så kan du altid spørge ind til, hvordan det går. Den studerende vil føle sig set og hørt og du kan som underviser og vejleder få be-/afkræftet om der er tale om mistrivsel og om den studerende har brug for hjælp. Måske du som underviser og vejleder prioriterer at tage den svære samtale med den studerende eller henvis til en støttefunktion, der bedre kan hjælpe. 

 

Forslag til håndtering af mistrivsel

Mistrivsel er både kontekst- og personrelateret, så studerende reagerer meget forskelligt i forskellige situationer. Nedenfor giver vi eksempler på, hvordan du som underviser og vejleder kan opleve og håndtere studerende, der mistrives i undervisning, vejledning, eksamen og gruppearbejde. Eksemplerne er fra gruppeinterviews med undervisere og vejledere på tværs af AU, som har delt deres erfaringer med mistrivsel.

Du får ikke en fuldendt opskrift, som kan følges med garanti for succes. Der er ingen ’one size fits all’ når det kommer til at hjælpe studerende, der mistrives. Men forhåbentligt kan du som underviser og vejleder spejle dig i eksemplerne og blive inspireret til, hvordan du kan håndtere mistrivsel hos dine studerende.

Håndtering af mistrivsel i undervisningen

Når mistrivsel kommer til udtryk i forbindelse med undervisning kan det foregå på mange måder, men kan overraske både undervisere og de studerende - særligt hvis den studerende er udadreagerende. Nogle undervisere har eksempelvis oplevet: 

  • At studerende har været påvirket af rusmidler, har forstyrret undervisningen, er gået i protest, eller er blevet påvirket følelsesmæssigt af undervisningsmaterialet. 

  • At studerende bliver presset i undervisningssituationen, eksempelvis fordi de er perfektionistiske og ikke synes de gør det godt nok, er ’langsomme’ eller møder og afleverer for sent.  

  • At studerende ikke deltager i undervisningen, eksempelvis fordi de går i behandling.

Hvad kan du selv gøre? 

  • Sæt tydelige rammer
    Tydelige rammer og forventningsafstemning er med til at fremme trivsel i læreprocesser. Vær så eksplicit som mulig omkring rammerne for din undervisning og tydelig i dine forventninger til dine studerende. Du kan med fordel metakommunikere i begyndelsen og i afslutningen af din undervisning og præsentere de studerende for hvilket indhold de skal igennem, formålet med at lære det og hvordan de kan arbejde med det. På den måde vil de studerende lettere kunne gennemskue, hvad der forventes af dem. 
    Overvej eksempelvis: 

    • Hvordan sætter du tydelige rammer for og forventninger til deltagelse i din undervisning?    

    • Ved dine studerende, hvad der forventes af dem? 

  • Forbered strategier

    Det kan være en god idé at overveje nogle strategier, hvis du oplever at en studerende mistrives. Overvej eksempelvis: 

    • Hvordan kan du i forbindelse med undervisningen vise interesse for studerende, som du oplever mistrives?  

    • Kan du tage en samtale med vedkommende umiddelbart efter undervisningen? Eller kan I aftale en tid for en samtale efterfølgende? Se eventuelt mere om at tage den svære samtale

    • Hvordan vil du håndtere udadreagerende adfærd, hvis det opstår midt i undervisningen? Du kan eksempelvis: 

      • Bede den studerende forlade lokalet, hvis vedkommende ikke dæmper sig 

      • Holde 10 minutters pause og tage en snak med den studerende? 

  • Vis interesse og hensyn
    Du kan som underviser skabe nogle hensigtsmæssige rammer for dine studerende, hvis du kender til vedkommendes udfordringer. Hvis du ved, at nogle af dine studerende er udfordret på at deltage i undervisningen, så spørg ind til, hvordan du kan hjælpe. Måske kan du: 
    • Tilbyde en plads tæt på dig som underviser for at gøre det lettere at holde fokus på undervisningen 

    • Tilbyde en plads tæt på døren for at give mulighed for ugenert at holde en ekstra pause. Det giver også plads til, at en studerende kan forlade rummet før undervisningen reelt slutter, hvis en studerende eksempelvis har social angst. 

    • Understøtte det sociale sammenhold ved at sige til dine studerende, at de hver gang skal finde en ny sidemakker eller lave en rotationspraksis for gruppearbejdet. 

    • Placere bordene i firkanter, så der gives anledning til dialog hen over bordene. Dette kan virke inkluderende og fremmer dialog blandt alle. 

Håndtering af mistrivsel i vejledning

I vejledningen opleves ofte en tættere relationen mellem vejleder og studerende, hvor kommunikationen nemt ændrer sig fra at være faglig til at blive mere personlig. Derfor vil nogle studerende hurtigt betro sig til en vejleder, hvor andre studerende kan føle ubehag ved det tætte rum og den tætte relation som vejledningen lægger op til. Nogle vejledere har eksempelvis oplevet:

  • At studerende har studiefaglige udfordringer. Eksempelvis at de får en voldsom skriveblokering, at de ikke er ’specialeparate’, ikke kan overholde deadlines og aftaler eller har vanskeligt ved at skabe overblik og strukturere deres egen arbejdsproces. Nogle vejledere har også haft mistanke om at studerende har læse-/skrivevanskeligheder, som SPS kan hjælpe med

  • At studerende har personlige udfordringer. Eksempelvis at de deler personlige problemer eller diagnoser, at de i processen udvikler symptomer på eksempelvis depression eller ensomhed. 

  • At studerende er så pressede, at vejleder er usikker på, om den studerende kan gennemføre eller at studerende hverken dukker op til vejledningen eller besvarer mails.

Hvad kan du selv gøre?

  • Henvis de studerende videre 
    Hvis du oplever, at de studerende har brug for yderligere hjælp udover din vejledning, så er der mange støttefunktioner på AU, som du kan henvise til. Som vejleder kan du måske få mistanke om, at en studerende er ord- eller talblind. I så fald kan du henvise til SPS, der kan afklare dette og støtte de studerende med deres læse-/skrivevanskeligheder.

  • Brug dig selv som rollemodel
    Som vejleder kan du være en god rollemodel, som de studerende kan spejle sig i. Det kan eksempelvis være relevant at fortælle om:
    • Hvordan du selv har arbejdet med en lignende udfordring. 

    • Hvordan du griber din egen skrivning eller læsning an. 

    • Hvordan du planlægger din skriveproces. 

  • Sæt tydelige rammer
    Det kan være en god idé at overveje, hvordan du vil stå til rådighed i din vejledning. Overvej eksempelvis:
    • Hvilke rammer og vilkår sætter du for din vejledning?
    • Har du mulighed for at give ekstra tid til de studerende, der har brug for det?
    • Har du tydeliggjort hvad du kan og vil hjælpe med i vejledningen, og hvad du ikke kan og vil hjælpe med?
    • Hvor tekstnær vejledning giver du?
    • Hvordan forholder du dig til studerende, der ikke møder op til vejledningen og som ikke besvarer dine henvendelser på mailen? Finder du ud af hvad der er årsag til fraværet – hvorfor/hvorfor ikke?

Håndtering af mistrivsel i eksamenssituationen

For nogle studerende er presset ved eksamen så voldsomt, at de ikke kun oplever almindelig og forventet uro og nervøsitet. Nogle undervisere har eksempelvis oplevet:

  • At studerende bliver fysisk og/eller psykisk dårligt i forbindelse med eksamen. Enkelte fortæller, at de har oplevet studerende besvime af nervøsitet ved en eksamen.  

  • At studerende rammes af eksamensangst, der for nogle studerende er meget invaliderende og påvirker deres eksamen, og tiden op til, meget negativt.  

  • At studerende har snydt ved eksamen, hvilket giver anledning til en svær samtale efterfølgende. 

  • At studerende gang på gang dumper eksamen, eller helt bliver væk fra eksamen. 

 

Hvad kan du selv gøre?

  • Før eksamen
    Forbered dine studerende på eksamen. Det kan du eksempelvis gøre ved at: 

    • Hjælpe dem med at håndtere eventuel eksamensangst eller henvise til nogle der kan hjælpe. Se oversigten over støttefunktioner på AU 

    • Tage en snak med de studerende om, hvorfor eksamen er vigtig – og hvad er den vigtig for. Fremtidig karriere, næste semester, faglig udvikling eller andet. 

    • ‘Tage temperaturen’ på dine studerende inden eksamen, så alle kommer så godt igennem som muligt. Du kan eksempelvis: 

      • Udvikle en spørgeguide. 

      • Lade dine studerende interviewe hinanden indbyrdes og derigennem få blik for de studerende, der er ekstra udfordret ifm. eksamen. 

      • Sætte tid af til en uformel snak om eksamen, hvor studerende frit kan stille spørgsmål. 

    • Afklare regler og vilkår for eksamen og for reeksamen i dit fagmiljø. Herunder regler for snyd og plagiat

  • Under eksamen
    Til mundtlig eksamen er det ofte særligt vigtigt at skabe et roligt rum, hvor de studerende føler sig trygge. Du eksempelvis:
    • Indledningsvis spørge om de vil have noget vand og om de føler sig klar
    • Give de studerende god tid til at svare på spørgsmål.
    • Italesætte, at det er okay at holde en kunstpause, trække vejret og finde tilbage til fokus.
    • Smile og være imødekommende ved at nikke anerkendende ved gode pointer.
    • Give konstruktiv feedback til den studerende ved karaktergivning
  • Efter eksamen
    Hvis eksamen opleves særligt udfordrende for en studerende, kan det være en god idé at:
    • Tage fat i den studerende og tale om karakter, præstation eller på anden måde give feedback efter eksamen.
    • Give gode råd til, hvad den studerende kan tage med sig til næste eksamen.

Håndtering af mistrivsel i gruppearbejde

Gruppearbejde kan være udfordrende på flere måder og skubbe til mistrivsel blandt studerende. Ikke alle studerende er glade for eller gode til det samarbejde som gruppearbejde kræver. Nogle undervisere har eksempelvis oplevet:

  • At studerende mangler kompetencer til at indgå hensigtsmæssigt i et gruppearbejde.  

  • At viljen til at samarbejde mangler 

  • At studerende har brugt deres diagnose som begrundelse for ikke at deltage i gruppearbejdet.  

  • At studerende med forskellige etniske ophav ikke har ville være i gruppe sammen. 

  • At enkelte studerendes adfærd kan være ødelæggende for sammenholdet i gruppen, eksempelvis dominerende eller utilfredse studerende.

 

Hvad kan du selv gøre?

  • Før gruppearbejde
    • Overvej hvordan grupperne skal etableres:
      • Skal de etableres med eller uden din hjælp?
      • Er det obligatorisk eller frivilligt at være i en gruppe? Og er der mulighed for dispensation, hvis en studerende ønsker at arbejde alene.
      • Er der krav til antal studerende per gruppe?
    • Formuler eventuelt i fællesskab kriterier og regler for gruppedannelse. Derved kan du opnå en fælles forståelse for etableringen af grupperne og på baggrund heraf bliver det ofte nemmere, at acceptere rammerne for og sammensætningen af grupperne.
  • Under gruppearbejde
    • Indled gruppearbejdet med en forventningsafstemning blandt medlemmerne. Bed eksempelvis de studerende i gruppen om at snakke om deres forventninger til:
      • Mødetider og tidsforbrug
      • Forberedelse til gruppearbejdet
      • Fagligt arbejde i forhold til hygge
      • Uddeles arbejdet i gruppen eller udarbejdes alt sammen
      • Om der er behov for en ordstyrer i gruppen
    • Følg med i gruppearbejdet.
      • Står du som underviser til rådighed, hvis en gruppe ikke fungerer – hvorfor/hvorfor ikke?
      • Er der mulighed for løbende at tjekke ind hos eventuelt sårbare grupper og følge med i, hvordan samarbejdet skrider frem? Hvis du som underviser ikke har tid og mulighed for dette, kan grupperne måske indbyrdes være venskabsgrupper for hinanden, som man kan spejle sig i og søge støtte hos.
  • Efter gruppearbejde
    Overvej hvordan gruppearbejde skal evalueres:
    • Hvad gik godt og hvad kan I lære af til næste gang?
    • Skal der dannes nye grupper til næste gang?


At tale om mistrivsel

Det første vigtige skridt i håndtering af mistrivsel er ofte at tale om det. Måske tager den studerende kontakt til dig som underviser og vejleder fordi vedkommende har brug for en at tale med. Måske tager du kontakt, fordi du har en mistanke om, at den studerende mistrives. Det kan være svært af afgøre om man kan og vil tage ‘den svære samtale’ - og hvornår og hvordan man skal tage den med den studerende.

På Aarhus Universitet er der mange støttefunktioner, som studerende kan benytte. Det kan være en stor hjælp for den enkelte studerende at blive henvist til den rette støtte, men det kan være svært som underviser eller vejleder at vide hvornår og hvem, man kan henvise til. Herunder finder du en oversigt over støttefunktioner.

Hvem kan jeg henvise til?

Som underviser og vejleder kan du opleve, at en studerende i mistrivsel har brug for anden og mere hjælp end du kan give vedkommende. Derfor er det en god ide at vide, hvem du kan henvise til, så den studerende kan få yderligere og mere målrettet hjælp.  

Herunder finder du en oversigt over støtteenheder på Aarhus Universitet. Henvis gerne hertil, hvis du som underviser eller vejleder oplever, at dine studerende har brug for hjælp og støtte:

Støttegrafik til undervisere Vejledning Præst Studenterrådgivning Studenterlinjen SPS Studypedia Styrk

Samtykke 

Når du som underviser og vejleder gerne vil hjælpe studerende, enten ved selv at involvere dig eller henvise til støttefunktioner, så kan du måske blive i tvivl om, hvad du må og ikke må sige og gøre. Hvis du gerne vil drøfte den studerendes situation med en kollega, så er det som hovedregel en god idé at få samtykke fra den studerende. Det kan eksempelvis være, hvis du vil dele med en medunderviser at en studerende har social angst og derfor vanskeligt ved at indgå i gruppearbejde eller kontakte studievejledningen, fordi du er bekymret for en studerende. 

GDPR-reglerne kan være aktuelle ifm. personoplysninger i mails. Er du i tvivl om de juridiske regler, så kontakt Uddannelsesjura på AU.


Husk din egen trivsel

Som underviser og vejleder kan du godt blive påvirket, når studerende ikke trives. Det er derfor vigtigt at huske din egen og dine kollegaers trivsel.

Når studerende mistrives, kan du som underviser føle dig påvirket både i egne tanker, følelser og sommetider adfærd. Det skyldes, at mistrivsel kan smitte og påvirke dig og din undervisning negativt. Især hvis studerende virker frembrusende, er voldsomt kritiske eller er særligt følsomme. I så fald kan man som underviser let blive presset, bekymret, irriteret eller vred, og det kan gå ud over din egen trivsel. 

Undervisers trivsel

Hvad har andre undervisere oplevet? 

Nedenstående er eksempler på, hvordan undervisere og vejledere oplever, at de studerendes mistrivsel smitter og påvirker dem selv. 

  • Jeg føler mig sommetider magtesløs og ensom som underviser. Hvem kan hjælpe mig når jeg står i en svær situation med en studerende? Og hvem kan hjælpe mig bagefter? 

  • Dét, jeg kan opleve som svært og frustrerende, er at finde grænsen for, hvor meget hjælp den enkelte studerende skal have. 

  • Det kan være frustrerende at hjælpe en studerende, som har en manglende selverkendelse ift. egne evner og studiets krav og forventninger. Især når jeg har den opfattelse, at den studerende ikke hører til på universitetet.

Hvad kan du selv gøre? 

Det er vigtigt, at du både tager din egen og dine kollegaers trivsel alvorligt. 

  • Sæt dig i din kollegas sted.
    Det er ikke altid let at vide, hvordan man bedst kan hjælpe en kollega. Start derfor med at spørge dig selv:
    • Hvad ville jeg have behov for, hvis jeg havde det som min kollega?
    • Hvad skulle mine kolleger eller min leder gøre for mig, hvordan kan de hjælpe mig?
    • Hvornår føler jeg mig mødt med medfølelse og forståelse?
  • Lyt!
    Det vigtigste, du kan gøre, er at lytte. Vær til stede som medmenneske og forsøg at rumme den andens følelser. Forsøg at etablere et rum, hvor det er okay at tale lige ud af posen, hvor det er okay at være sårbar. Vær nysgerrig og spørg ind.
  • Udtryk medfølelse.
    Udtryk din medfølelse og forståelse for din kollegas situation og oplevelse.
  • Normaliser oplevelserne.
    Fortæl gerne om egne erfaringer, hvis du har oplevet noget lignende. Det kan være en lettelse at andre kan genkende situationen.
  • Følg op og vis, at du er der.
    Giv udtryk for, at du gerne vil hjælpe. Du kan eventuelt foreslå, at I skal tage en kop kaffe sammen eller gå en tur i frokostpausen med henblik på at tale om det.
  • Overtag et medansvar
    Aflast gerne din kollega og hjælp med at prioritere, hvis det er muligt. Det kan eksempelvis være, at du kan hjælpe din kollega med at vurdere, hvornår det er tid til at gå hjem, tage en pause eller snakke med sin leder.


Sæt fokus på trivsel i hverdagen / Skab en bedre trivselskultur 

God trivsel er et fælles ansvar. I en sund trivselskultur skal man både forebygge og fremme den gode trivsel og håndtere mistrivsel, når den opstår. I handoutet nedenfor kan finde forslag på tiltag for jeres fælles trivsel.

Aktiviteter

    Praksiseksempler


      Kontakt

      Indholdet er udarbejdet af Hanne Balsby Thingholm ved Rådgivnings- og støttecentret i samarbejde med Centre for Educational Development samt Studievejledningen (VEST).


      Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development