Et kursus vil ofte bestå af aktiviteter i selve undervisningen, hvor underviser og studerende er til stede samtidig (in class) samt aktiviteter i de studerendes forberedelsestid, der ligger mellem undervisningsgangene (out of class). I modellen illustreres, hvordan undervisningen veksler mellem in class- og out of class-aktiviteter. Du kan bruge den til at få overblik over, om der er balance i og sammenhæng mellem kursets aktiviteter. Dette er vigtigt for at kursets aktiviteter virker relevante og vigtige at deltage aktivt i for de studerende. Det gøres ved at bruge deres forberedelse aktivt, så aktiviteterne bygger videre på hinanden.
Castle top-modellen baseret på Dee Fink (2013)
Følgende viser et eksempel på udfyldelse af castle top-modellen ud fra ét emne i et kursus.
Dette eksempel viser en kursusstruktur, der sagtens kan udføres som et online undervisningsformater, fx som flipped classroom eller blended format.
In class-aktiviteter foregår i undervisningen, hvor de studerende kan være i dialog med både underviser og medstuderende undervejs i udførelsen af aktiviteterne. In class-aktiviteter kan både foregå onsite, hvor underviser og studerende er fysisk til stede, eller online, hvor I er til stede samtidig (synkront) via læringsteknologi. Når du planlægger in class-aktiviteter, kan du særligt have fokus på:
Interaktion | Du kan tilrettelægge aktiviteterne i undervisningen, så de skal udføres individuelt, i par, i grupper eller i plenum. Udnyt gerne, at I er synkront til stede, så studerende kan stille spørgsmål, indgå i diskussioner, lave afstemninger i plenum, summe i par eller på anden vis interagere med hinanden. Du kan finde inspiration til interaktive læringsaktiviteter her. |
Synkron udførelse | Uanset, hvordan aktiviteterne organiseres, skal du tage højde for, at alle skal bruge nogenlunde samme tid på hver aktivitet. Du skal derfor facilitere aktiviteten fra start til slut, så du sikrer dig, at der tages hensyn til forskellige typer af studerende. Du kan eksempelvis lave ekstra spørgsmål, hvis nogle bliver hurtigt færdigt, eller give mulighed for at færdiggøre aktiviteten hjemme. |
Out of class-aktiviteter foregår mellem undervisningsgangene i de studerendes forberedelsestid og udføres på forskellige tidspunkter af de studerende (asynkront). Out of class-aktiviteter tilrettelægges ofte enten som individuelle eller gruppeaktiviteter, fx i studiegruppen. Eksempler på out of class-aktiviteter kan eksempelvis være at de studerende giver hinanden peer feedback på deres produkter, ser et fagligt oplæg på video, udfører quizzer eller tests, udarbejder skriftlige opgaver, besvarer læsespørgsmål mm. Du kan finde inspiration til mange flere læringsaktiviteter her.
Noget du særligt kan have fokus på, når du tilrettelægger out of class-aktiviteter er:
Tydelige instruktioner | Da du ikke er til stede, når de studerende udfører aktiviteten, er det vigtigt, at du har beskrevet aktiviteten grundigt, så de studerende ikke er i tvivl om, hvad de skal gøre, eller hvordan de skal gøre det. |
Tydeligt formål | Hvis de studerende ved, hvad formålet er med deres forberedelsestid, kan de arbejde mere målrettet og motiveret med opgaverne. Dette kan også hjælpe dem med at prioritere i deres tid mest hensigtsmæssigt. Du kan eksempelvis lave en læsevejledning, så de studerende ved, hvad de skal have fokus på og tage med fra de ofte store mængder tekst. |
Undervisnings-differentiering | En særlig fordel ved out of class-aktiviteter er, at de studerende ikke behøver tage lige lang tid om de opgaver, du stiller, da det foregår asynkront. Out of class-aktiviteter er derfor også en mulighed for undervisningsdifferentiering, hvor de studerende, der har nemt ved det faglige indhold, kan udføre det hurtigt, og omvendt kan de studerende, der har svært ved det, i stedet tage lang tid eller gentage aktiviteten flere gange. Aktiviteter, der særligt udnytter det asynkrone rum er:
|
Fællesskab udenfor undervisningen | Ved at lave gruppeaktiviteter som en del af de studerendes forberedelse, kan du understøtte det faglige fællesskab og de studerende kan hjælpe og løfte hinanden i deres læreprocesser. |
Online interaktion | Du kan tilrettelægge de studerendes forberedelse online, hvor de studerende eksempelvis skal skrive forum-indlæg, give hinanden peer feedback, besvare quizzer eller se dit faglige oplæg på video. Overvej, om du skal være til stede online som facilitator undervejs i de studerendes forberedelse. |
Når du planlægger dit kursus, er det vigtigt at skabe sammenhæng mellem det, de studerende skal in class, og det, de skal out of class. Det er med til at få undervisningsaktiviteterne til at virke relevante og nødvendige for de studerende, hvilket kan fremme deres motivation for at udføre dem. Hvis de studerende får oplevelsen af, at det ikke kan betale sig at forberede sig til undervisningen, fordi teksterne eller øvelserne enten gennemgås slavisk eller slet ikke behandles i undervisningen, kan det virke spildt for dem (selvom de måske skal kunne det til eksamen).
For at engagere de studerende kan du eksempelvis inddrage læringsaktiviteter, som kræver, at de studerende påtager sig en aktiv rolle, fx gennem peer feedback, quiz test og afstemning, selv holde det faglige oplæg i undervisningen eller ved at producere skriftligt materiale. Ved at engagere de studerende både in class og out of class er der større sandsynlighed for, at de tager ansvar for deres egen læring.
Hvilke aktiviteter har brug for dialog eller løbende spørgsmål? (bør være in class)
Kan det faglige oplæg optages på lyd/video og høres/ses af studerende out of class for at bruge tid på aktiviteter, hvor de studerende er mere aktive in class?
Er der nogle aktiviteter, som nogle studerende har let ved og andre svært ved? (bør være out of class)
Hvordan kan du beskrive aktiviteten, så de studerende udfører den korrekt, selvom du ikke er til stede?
Fink, L. D. (2013). Creating significant learning experiences: An integrated approach to designing college courses. John Wiley & Sons.
Fink, L. D. (2003). A self-directed guide to designing courses for significant learning.
Elving, P.R. & Hansen, R. (2020). 3 opmærksomhedspunkter i overgangen til universitetet: Hvad kan vi lære af Arts-studerendes oplevelse af at starte på universitetet?. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 15(29), 70-86.
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.
