Planlægning af kurser kan ske på tre forskellige niveauer: uddannelses-, kursus- og undervisningsniveau:
På uddannelsesniveau beskæftiger uddannelsesansvarlige og studieleder sig med formål, læringsmål, samt overordnede temaer og eksamensform for det enkelte kursus. Disse valg danner rammerne for den detaljerede planlægning af det enkelte kursus.
På kursusniveau forholder den kursusansvarlige sig til, hvordan et kursus struktureres hen over et semester. På kursusniveau er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem kursets læringsmål og valget af eksempelvis undervisningsform, indhold og eksamensformen. Her overvejes også den røde tråd i kursets faglige indhold, arbejdsbyrde og tidsforbrug for de studerende i forhold til ECTS-point samt de studerendes forudsætninger.
På undervisningsniveau forholder man sig til de enkelte undervisningssessioner i kurset. Her planlægger underviseren de konkrete læringsaktiviteter, som de studerende skal gennemgå for at opnå læringsmålene, samt hvilket indhold og ressourcer, der skal støtte dem i denne proces.
Hvad enten der er tale om uddannelses-, kursus- eller undervisningsplanlægning, er det afgørende, at der er overensstemmelse mellem læringsmål, eksamensform og læringsaktiviteter. Dette kaldes constructive alignment.
Læringsmålene udtrykker, hvad de studerende skal kunne til eksamen. På baggrund af målene skal man kunne vurdere, om de studerende har opnået den ønskede læring i faget. Læringsmålene er centrale i planlægningen af undervisningsaktiviteter og danner grundlag for bedømmelse af de studerendes præstation ved den afsluttede eksamen.
Se mere under Læringsmål og taksonomier.
Undervisningsaktiviteterne skal sikre, at de studerende opnår læringsmålene. Undervisningsaktiviteter involverer arbejde med fagets indhold i selve undervisningen (in class) og i de studerendes selvstændige studiearbejde før og efter undervisningen (out of class).
Du kan finde inspiration til forskellige undervisningsaktiviteter her.
Bedømmelse af i hvilken grad den studerende har opnået den ønskede læring.
Ved eksamen foregår dette som en vurdering af den studerendes præstation, men der kan ligeledes være en tilbagemelding via feedback i løbet af kurset, hvor den studerende har mulighed for at arbejde videre med sin præstation.
Constructive alignment baseret på Fink (2023)
De studerende orienterer sig typisk mod eksamen, hvilket har betydning for deres studiemæssige valg og prioriteringer (læs mere om backwash-effekten under eksamen. Derfor skal undervisningsaktiviteterne være tilrettelagt, så de studerende opnår - og oplever at opnå - læringsmålene og bliver klar til eksamen. Det kan være med til at øge de studerendes motivation og deres engagement i undervisningsaktiviteterne.
Kursusplanlægningen skal tage hensyn til den arbejdsindsats, som der kan forventes af den studerende. Derfor har hvert kursus fået tildelt et antal ECTS (European Credit Transfer System), som indikerer den arbejdsindsats, som kan forventes af de studerende på kurset. Hvert semester indeholder 30 ECTS-point, hvilket svarer til en arbejdsindsats på fuld tid (ca 37-40 timer om ugen). Hvert ECTS-point svarer til cirka 25-30 timers studiearbejde afhængigt af uddannelse og dækker over alle studieaktiviteter fra deltagelse i undervisningen, forberedelse, gruppearbejde, eksamen mm.
Når du planlægger dit kursus er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på arbejdsbyrden for de studerende og er realistisk i din indholdsudvælgelse, så der ikke kommer stoftrængsel, da dette kan bidrage til urealistiske forventninger om, hvad de studerende kan nå i kurset. Læs mere om studieaktiviteter og arbejdsindsats her.
Når du planlægger dit kurset, kan du gøre dig mange overvejelser i forhold til kursets struktur, indhold, undervisningsaktiviteter, studerendes arbejdsbelastning, facilitering af undervisningen mm. Vi har samlet forskellige tilgange til kursusplanlægning, som kan gøre det lettere at strukturere kurset og tilrettelægge de studerendes læreproces, samt samlet en række overvejelser, du kan gøre dig før, under og efter afholdelsen af dit kursus:
Når du planlægger dit kursus, vil der både være nogle elementer, som du har kontrol over og selv kan vælge og justere på som underviser. Men der vil også være nogle fastlagte rammer, som du ikke kan ændre på, og som er vigtige at tage højde for i planlægningen af dit kursus.
De didaktiske valg kan du justere på, så de bedst understøtter de studerendes læreproces og så de tager højde for de didaktiske rammer.
De didaktiske valg inkluderer:
| Formål og læringsmål | Hvad skal de studerende lære i kurset? Vær opmærksom på, at disse kan være fastlagt i studieordning/kursuskatalog på nogle uddannelser. Hvis du er i tvivl, kan du tjekke med din uddannelsesansvarlige eller studieleder. |
| Temaer og indhold | Hvilke emner er centrale for kurset og hvilket indhold skal gennemgås i kurset. Her er det vigtigt at være kritisk i indholdsudvælgelse for at undgå stoftrængsel. |
| Medier og læringsteknologi | Hvilke lærermidler, fx det talte ord, praktiske øvelser og oplevelser, eksperimenter, udflugter, lærerbøger, illustrationer, læringsteknologier eller oplevelser kan understøtte læringen? |
Undervisnings- | Hvordan kan du ud fra den givne undervisningsform tilrettelægge kurset med forskellige undervisningsaktiviteter, der understøtter studerendes læreproces og engagerer dem i at arbejde aktivt med kursets temaer og indhold? |
| Eksamen | Hvordan kan du tilrettelægge eksamen ud fra den givne prøveforme, så du bedst får bedømt, hvorvidt den studerende har opnået den ønskede læring? |
De didaktiske rammer kan du ikke ændre på, men er vigtige at tage højde for og indtænke i planlægningen af dit kursus.
De didaktiske rammer inkluderer:
Studenter- forudsætninger | Fx de studerendes viden og kunnen samt deres interesser. |
Sociale- og kulturelle forudsætninger | Sociale- og kulturelle forudsætninger, som ofte er afhængig af de studerende baggrund og uddannelsesmiljøets faglige tradition. |
Organisatoriske og økonomiske rammer | Organisatoriske og økonomiske rammer, fx politiske love og retningslinjer, bestemmelser i studieordningen//kursuskataloget herunder, formål, læringsmål, eksamensform og ECTS, samt og fysiske forhold. |
På baggrund af de didaktiske valg og rammer kan du gøre dig følgende overvejelser før, under og efter afholdelsen af dit kursus:
| Undervisnings- evalueringen | Hvordan reagerede de studerende på sidste kursus? |
| Snak med kolleger | Er der gaps eller overlap med andre kurser? Er der perioder i flere fag, hvor der kræves særlig meget af de studerende? |
| Erfaringer fra sidste semester | Hvis du selv afholdte kurset sidst, så overvej, hvad der fungerede særlig godt og hvad, der med fordel kunne forbedres. Hvis en anden underviser afholdte kurset, så spørg til deres erfaringer med kurset og, hvad vedkommende ville lave om til næste gang. |
| Hvad ved du om de studerende? | Hvis du kender til de studerendes forudsætninger, er det nemmere at planlægge et kurset til dem. Overvej særligt, hvor de er på uddannelsen, hvad deres baggrund er, hvilke fag de har haft, og hvad de derfor er i stand til. Tal med de studerende eller afhold en afstemning og test også hurtigt om dine forventninger til dem holder stik. |
| Hvad skal de studerende kunne efter faget er afsluttet? | De studerende skal både videre til nye fag, der bygger ovenpå det aktuelle kursus samt ud på arbejdsmarkedet. Så overvej, hvad skal de studerende igennem på kurset for at blive klædt på til dette? |
| Er der constructive alignment? | Er der overensstemmelse med læringsmål, undervisningsaktiviteter og eksamens tilrettelæggelse? |
| Undersøg de studerendes forudsætninger | Få indblik i, hvem de studerende er, hvilke forudsætninger de har, samt hvordan man kan understøtte deres læreproces bedst muligt. |
| Tilpas forløbet efter studerendes behov | Måske du undervejs oplever, at de studerende har nemt eller svært ved visse dele af kurset, eller du af andre grunde vurderer et behov for at tilpasse undervisningsaktiviteterne. I så fald står det dig frit for at justere undervejs, så du tager højde for eventuelle udfordringer eller forandringer i forløbet. Du kan eksemepelvis lave en lynevaluering undervejs i kurset og tilpasse undervisningen herefter. |
| Spørg om hjælp og brug dine kolleger | Du kan kontakte CED for sparring eller bruge dine kolleger, hvis der er noget, der er udfordrende i afholdelsen af kurset. Måske kan du få gode idéer til tilpasse forløbet undervejs eller i hvert fald undgå situationen til næste kurset. Nogle undervisere erfaringsudveksler om undervisningen og andre har sparret om undervisningen i afdelingen. |
| Gennemgå undervisnings-evalueringen | Gennemgå undervisningsevalueringen og vurder hvilke ændringer, der kan laves i næste afholdelse af kurset for at tilgodese de studerende behov. |
| Lav semester-refleksioner | Du kan selv overveje, hvad der gik godt, og hvad der skal laves om til næste gang. Du kan også med fordel spørge de studerende, hvordan de ville foretrække det. Nogle undervisere har brugt semesterrefleksioner på med undervisere og studerende, hvor andre har lavet semesterrapporteringsmøder med studenterrepræsentanter. |
Fink, L. D. (2013). Creating significant learning experiences: An integrated approach to designing college courses. John Wiley & Sons.
Rienecker, L., Jørgensen, P. S., Dolin, J., Ingerslev, G. H. (2013). Universitets pædagogik. Samfundslitteratur.
Uddannelses- og forskningsministeret (2023). Undervisnings- og vejledningstimer mv.: Tilgået d. 2. juni 2023 på: https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-analyser/timetal/offentliggorelse-af-timetal
Keiding, T. B (2017). Den læreteoretiske didaktik. In P. F. Laursen & H. J. Kristensen (Eds.), Didaktikhåndbogen (pp. 45-68). København: Hans Reitzel.
Keiding, T. (2019). DUT Guide: Undervisningens indholdsvalg. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 15(27), 177-187.
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.
