Aarhus Universitets segl

Studiegrupper

Overblik

En studiegruppe er et fagligt arbejdsfællesskab, hvor en gruppe studerende samarbejder uden for undervisningen. Velfungerende studiegrupper kommer ikke af sig selv, men de kan understøttes på forskellig vis via undervisningen. For at opnå et godt arbejdsfællesskab er der flere faktorer, man skal tage stilling til. 

   

Studiegruppers formål 

Studiegruppen kan være et frugtbart udgangspunkt for at udvikle motivation, faglig identitet og trivsel, men vigtigst af alt: at bidrage til studerendes læring. Studiegrupper kan være med til at øge studerendes sociale trivsel og sociale tilhørsforhold, hvilket hænger sammen med deres faglige trivsel.  

Generelt vil gruppearbejde udvikle faglige forståelser på et andet plan, end man kan i individuelt arbejde. Gennem arbejdet i studiegrupperne opbygger de studerende eksempelvis vigtige kompetencer såsom samarbejdskompetence og teamfærdigheder, hvilket vægtes højt i mange studieordninger og i arbejdslivet. At indgå i et fagligt samarbejde kræver kompetencer i at acceptere andres synspunkter, at give uddybende forklaringer, at give og modtage hjælp og at forhandle. Den væsentlige læring i samarbejdssituationer er ikke bare at løse den konkrete opgave sammen, men også at lære, hvordan den type af opgaver kan løses mest effektivt i fremtiden. 

Overvejelser om studiegruppens formål

  • Hvad er formålet med studiegrupperne? Fx at opbygge socialt tilhør, fagligt tilhør, faglig læring eller samarbejdskompetencer? 

  • Hvad skal de studerende lære gennem studiegruppearbejdet, som de ikke kan lære individuelt? 

  • Forstår de studerende målet med studiegrupperne?  

  • Hvordan er studiegruppearbejdet integreret i uddannelsen? 

  • Har uddannelsen kompetencemål i forhold til samarbejde? Hvis ja, hvordan kan studiegruppernes konkrete aktiviteter understøtte udviklingen af disse samarbejdskompetencer? 

     

Indholdet i studiegruppens arbejde

Indholdet i studiegruppens arbejde har stor betydning for gruppedynamikken. Her handler det især om, hvorvidt gruppen arbejder frem mod et fælles mål og derfor er forpligtede i forhold til hinanden, eller om indholdet har en mindre forpligtende karakter, som fx løsning af mindre opgaver eller fælles gennemgang af pensum. Det er derfor relevant at tage stilling til hvilke former for samarbejde, gruppeopgaven skal lægge op til. Man kan fx stille opgaver, hvor gruppen kan dele opgaven ud og løse hver sin del, eller man kan stille opgaver, som involverer et samarbejde på idé- og forståelsesplan, sådan at de studerende i fællesskab udvikler viden og fælles forståelse af problemfeltet. Og hvis man ønsker, at de studerende skal lære noget om samarbejde, er det vigtigt at italesætte, hvordan samarbejdet skal forløbe og gør det til genstand for evaluering i en eller anden form. 

Overvejelser om indholdet i studiegruppernes arbejde

  • Hvad er vigtigst, at de studerende lærer? At studere, at samarbejde, at forstå faglige begreber, at anvende faglige metoder eller noget helt andet?  

  • Hvad skal studiegrupperne arbejde med? Fælles læsning af pensum, fælles løbende undervisningsforberedelse i form af opgaver eller et forpligtende fælles eksamensprodukt?  

  • Skal opgaven kræve, at de studerende samarbejder – eller skal opgaven kunne deles op i bidder, der løses hver for sig? 

  • Hvordan skal relationen mellem studiegruppernes arbejde og holdundervisningen være: skal underviseren inddrage studiegruppernes arbejde som et vigtigt element i holdundervisningen eller er studiegruppearbejdet de studerendes egen sag? 

  • Hvordan kan valg ang. rammer og indhold i studiegruppearbejdet understøtte de ønskede læreprocesser? 

    

Rammesætning af studiegruppernes arbejde 

Velfungerende studiegrupper kommer ikke af sig selv. Fagligt samarbejde er noget, der skal læres. Derfor er der behov for at understøtte de studerendes samarbejde i studiegrupperne, dels ved at tale om hvordan man samarbejder, dels ved at evaluere samarbejdet undervejs. Det er også vigtigt, hvordan man vælger at introducere de nye studerende til studiegrupperne, for det er de første signaler om de forventninger, uddannelsen har til gruppernes arbejde. 

Det har også betydning, hvilke forestillinger, de studerende har om gruppearbejde og om at studere. Dem kan du ikke ændre på, men du kan tage højde for dem. Du kan fx meget tidligt og tydeligt italesætte forventningerne til, hvad det vil sige at studere, og hvordan man lærer i studiegrupper. 

Overvejelser om rammesætning af studiegruppernes arbejde

Introduktion til studiegrupperne 

Introduktion til studiegrupper og det ønskede samarbejde kan understøttes af forklarende dokumenter og evt. opgaver, samarbejdskontrakter eller forventningsafstemninger. Du kan blandt andet overveje: 

  • Hvad er de præcise forventninger til studiegrupperne? 

  • Hvad skal grupperne gøre for at leve op til de forventninger? 

  • Hvordan vil man formidle forventningerne til de studerende: Skriftligt? I en aktivitet? 

  • Hvem skal formidle forventningerne? 

Du kan blandt andet lade dig inspirere af, hvordan andre undervisere har etableret gruppearbejde: 

    

Studerendes forudsætninger 

Det kan også være hensigtsmæssigt at tage højde for studerendes forskellige forudsætninger hvad angår konkrete færdigheder, fx sprogfærdigheder eller kodning. Du kan blandt andet overveje: 

  • Hvad ved man om de studerendes forudsætninger for at studere? 

  • I hvor høj grad vil man påvirke de studerendes forudsætninger for at studere? Fx deres forestillinger om hvordan man lærer, om hvordan man arbejder i grupper etc.? 

    

Evaluering af studiegruppernes arbejde 

Når du skal evaluere på studiegruppernes arbejde er det relevant at overveje, om evalueringen skal have fokus på samarbejdet, det faglige udbytte eller begge dele. Derudover skal du overveje, om der skal være individuel eller kollektiv karaktergivning. Summativ evaluering (eksamen [LINK til fokusområde]) har stærk indflydelse på, hvor de studerende lægger deres energi, men løbende formativ evaluering vil formentlig være mere befordrende for samarbejdet i gruppen og dermed også bidrage til højere læringsudbytte. 

I Danmark skal der altid gives individuelle karakterer, også ved gruppeeksaminer, men i praksis kan det jo være et problem at differentiere de enkelte studerendes præstationer. Der er også risiko for, at netop vurdering af den enkelte studerendes faglige niveau modarbejder selve ideen i gruppearbejde, fx kan fokus på egen karakter mindske ønsket om at videndele og hjælpe hinanden. 

Overvejelser om evaluering af studiegruppens arbejde

  • Skal samarbejdskompetencer være en del af gruppens læringsudbytte? Hvis ja, hvilke evalueringsprocesser/refleksionsprocesser skal så iværksættes?  

  • Hvordan skal studiegruppens faglige arbejde evalueres: udelukkende til eksamen eller evt. formative evalueringer, evt. differentieringer mellem individuelle og kollektive præstationer? 


Videre læsning

  •  Allan, E. (2016). I hate group work! In: InSight: A Journal of Scholarly Teaching. 2016, Vol. 11, p81-89. 9p 

  • Christensen, G., Andersen, P. Ø., & Jepsen, K. D. B. (2019). Anvendelse af studiegrupper. Københavns Universitet. 

  • Hagedorn-Rasmussen, Peter (2013): Konflikter som anledning til læring. I: Mac, Anita og HagedornRasmussen, Peter (red.) (2013). Projektarbejdets kompleksitet. Viden, værktøjer og læring. Samfundslitteratur 

  • Mac, Anita (2013): Projektgruppe og roller i projektgruppen. I: Mac, Anita og Hagedorn-Rasmussen, Peter (red.) (2013). Projektarbejdets kompleksitet. Viden, værktøjer og læring. Samfundslitteratur. 

  • Petersen, Eva Bendix og Sørensen, Kasper Anton (2019): Projektgruppen – hvordan gør vi? Samfundslitteratur. 


Kontakt

Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.