Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Studiegrupper

Overblik

En studiegruppe betegner et længerevarende fagligt arbejdsfællesskab af to eller flere studerende, hvor de studerende har et fagligt miljø uden for undervisningen. Velfungerende studiegrupper kommer ikke nødvendigvis af sig selv, men du kan som underviser understøtte studiegruppernes arbejde i etablering af studiegrupperne og i facilitering af deres faglige arbejde. 

 

Studiegruppen som fagligt arbejdsfællesskab

En studiegruppe betegner et længerevarende fagligt arbejdsfællesskab af to eller flere studerende. I studiegruppen har de studerende et fagligt miljø uden for undervisningen, hvor de hjælper hinanden med at fordøje det faglige stof, løser opgaver sammen etc.  

Studiegruppen kan være et frugtbart udgangspunkt for at udvikle motivation, faglig identitet og trivsel, men vigtigst af alt: at bidrage til studerendes individuelle læring gennem samarbejdet. Derudover kan studiegrupper bidrage til at studerende opbygger samarbejdskompetence og teamfærdigheder, hvilket vægtes højt i mange studieordninger og i arbejdslivet. Velfungerende studiegrupper kommer dog ikke altid af sig selv og man skal som underviser understøtte de studerendes arbejde i studiegrupperne på forskellig vis - dette giver vi konkrete bud på nedenfor. 

  

Etablering af studiegrupper  

Hvis du gerne vil stå for etableringen af studiegrupperne, kan du finde inspiration i følgende  principper:  

  • Heterogene grupper: Bland forskellige typer af studerende i grupperne, eksempelvis på baggrund af akademiske færdigheder, testresultater, eller holdninger. Du kan også blande grupperne på baggrund af personlighedstyper (eksempelvis udadvendte med indadvendte studerende).  

  • Homogene grupper: Sæt samme type studerende sammen, eksempelvis ud fra faglig kompetence, forventninger til samarbejdet, interesse eller baggrund.  

  • Tilfældige grupper (som burde føre til heterogene grupper): Sørg for at blande så tilfældigt som muligt. Eksempelvis gå tilfældigt rundt i lokalet (ofte sidder de studerende tæt på dem de kan lide og i forvejen har ting til fælles med) og uddel farvede post-its og bed de studerende gå sammen med sin nye gruppe.  

  • Selvvalgte grupper: Hvis de studerende selv vælger gruppe, vil der være en tendens henimod homogenitet. 

  • Skiftende grupper: Du kan overveje, om det er vigtigt, at de studerende indgår i faste grupper, eller om de skal skifte gruppe løbende, så de skal samarbejde med nogle forskellige og lære hinanden at kende på tværs af holdet. I praksis, hvis underviseren vurderer at der er tid og ressourcer til det, kan skiftende grupper være en god idé - ikke mindst fordi variation fremmer læring. Du kan se et eksempel på, hvordan du kan opbygge roterende studiegrupper her.  

Du kan facilitere inddeling af studiegrupper ved bruge et forløb om dannelse af grupper her.

Hvilken type gruppe skal jeg vælge?

I praksis vil der ofte være et overlap mellem tilfældige og heterogene grupper samt overlap mellem selvvalgte og homogene. Der er fordele og ulemper ved begge typer af grupper: 

  • Heterogene grupper

    • Fordele: Homogene grupper  bygger på, at de studerende har noget til fælles, hvilket kan gøre det nemt for studerende at samarbejde. Det kan eksempelvis være ud fra geografisk placering, forventninger til deres arbejdsindsats i gruppen eller faglige interesser. 

    • Ulemper: Homogene grupper udfordrer ikke i samme grad de studerendes holdninger eller perspektiver. 

  • Homogene grupper: 

    • Fordele: Heterogene og tilfældige grupper har den fordel at de kan skabe diversitet, dynamik og hæve alle studerendes faglige kompetencer. Grupperne kan f.eks. være heterogene med hensyn til akademiske færdigheder inden for faget eller med hensyn til andre færdigheder, der er relateret til gruppeopgaven så som designfærdigheder, programmeringsfærdigheder, skrivefærdigheder, organisatoriske færdigheder (Johnson et al., 2006).    

    • Ulemper: Der kan være modstand fra studerende hvis de hen over et semester skal arbejde sammen med medstuderende som de ikke arbejder godt sammen med. 

Bør studiegruppen sammensættes ud fra personlighedstest?

Der er ikke entydig forskningsmæssig belæg for at studerendes personlighedstræk (eksempelvis personlighedstyper) kan være hensigtsmæssigt kriterium for at danne grupper (Huxham & Land, 2000). Men du kan overveje om det i konteksten (situationen, indenfor de faglige normer og standarder etc.) giver mening at danne enten heterogene eller homogene grupper ud fra personlighedstest. 

   

Facilitering af studiegruppernes arbejde 

En velfungerende studiegruppe har ofte  et fælles mål at arbejde henimod og fokuserer på dette i gruppemøderne. Et fælles mål kan fx være at løse nogle opgaver som forberedelse til undervisningen, eller det kan være at producere et konkret fælles produkt. Som underviser kan du understøtte studiegrupperne ved at inddrage disse typer gruppeaktiviteter i de studerendes forberedelse. 

Få studiegrupperne godt fra start

Når studiegrupperne er etableret, er det vigtigt at give det faglige arbejdsfællesskab gode vilkår. Du kan som underviser sætte arbejdet i gang på forskellige måder. Du kan eksempelvis: 

  • Bede grupperne om at lave en gruppeaftale, hvor de studerende afstemmer deres forventninger til gruppens arbejde og de enkelte medlemmers bidrag. Du kan se et eksempel på en aktivitet med brug af gruppeaftaler her

  • Giv de studerende redskaber til deres gruppearbejde. Du kan henvise de studerende til siden om gruppearbejde på AU Studypedia, hvor de kan finde værktøjer og inspiration til at lave fx dagsorden, fælles noter, gruppeøvelser, guides til feedback i gruppen samt redskaber til konflikthåndtering.   

  • Giv hvert medlem en bestemt rolle. For at undgå almindelige problemer i gruppearbejde, fx dominans, passivitet eller andre konflikter, kan det være nyttigt at tildele gruppemedlemmerne roller (f.eks. leder, skeptiker, underviser, forligsmand) og at rotere rollerne regelmæssigt (Heller og Hollabaugh, 1992). Det er ikke nødvendigt at tildele disse roller i velfungerende grupper, men det kan være nyttigt for studerende, der er uvante med studiegruppearbejde. 

Inddrag gruppernes arbejde i undervisningen

De studerende er typisk mest motiverede for at arbejde i studiegrupperne, når gruppens arbejde inddrages i eller er en forudsætning for deltagelse i undervisningen. Det er vigtigt at formulere opgaverne konkret, så de studerende ved præcist, hvad de skal arbejde med og med hvilket formål, det skal indgå i undervisningen. Du kan eksempelvis:  

  • Formulere spørgsmål til tekster, så de studerende bliver mere fokuserede i deres forberedelse til undervisningen. Se et forslag til, hvordan du kan stille spørgsmål til tekster her.  

  • Få studiegruppen til at formulere spørgsmål til teksterne, så undervisningen kan tage udgangspunkt i gruppernes spørgsmål og give udgangspunkt for refleksion, diskussion og afklaring af tvivlsspørgsmål. Se et eksempel på, hvordan du kan få studiegruppen til at formulere spørgsmål til tekster her

  • Lave et fælles skriftligt produkt i studiegruppen og lade studerende give peer feedback på hinandens arbejde. Det kan eventuelt være som en forberedelse til en skriftlig eksamen. Se et eksempel på en underviser, der har brugt kollektiv skriveøvelse i studiegruppen.   

  • Lad studiegrupperne holde oplæg på skift om fagets emner, så de i samarbejde skal forberede sig til at formidle et emne til resten af holdet. Her kan der eventuelt tænkes løbende feedback ind fra en anden studiegruppe. Se et eksempel på, hvordan en underviser har lavet gruppeoplæg med løbende feedback

Få alle i gruppen i spil

Det skal være tydeligt for de studerende, at de har brug for hinanden til at løse opgaverne. Der må ikke være tale om individuelle opgaver i indbyrdes konkurrence, men om en fælles opgave med bidrag fra alle (Johnson et al, 2014). Det betyder bl.a., at grupperne ikke bør være for store. En gruppestørrelse på tre til fire har vist sig ofte at fungere. Du kan også indbygge i gruppearbejdet, at de enkelte medlemmer skal bidrage med dele af gruppens samlede opgave. Formålet er, at de studerendes individuelle dele bidrager til et større hele, som et puslespil de samler sammen ved eksempelvis at sammenligne, sammenskrive, sammensætte. Det kan være, at de studerende skal:  

  • Læse forskellige tekster, som bidrager med forskellige perspektiver på samme problemstilling  

  • Have forskellige opgaver eller roller i forhold til den samme tekst  

  • Besvare forskellige delspørgsmål eller udregninger som tilsammen besvarer en overordnet problemstilling  

  • Bidrage med dele til et fælles oplæg, som skal præsenteres sammenhængende 

Du kan eksempelvis organisere gruppearbejdet som matrixgrupper, hvor de studerende i første omgang fordyber sig, og i anden omgang deler deres viden med hinanden. Du kan se et eksempel på, hvordan en underviser har brugt matrixgrupper til at få de studerende til at diskutere faglige mål, eller en underviser, der har brugt matrixgrupper til at give peer feedback

Håndtering af konflikter i studiegruppen

At studiegrupperne får etableret et godt arbejdsfællesskab fra start kan mindske konflikterne i gruppen. Jo mere klart det er for grupper, hvad de skal arbejde med og hvad der forventes af deres arbejde, jo færre konflikter vil der typisk opstå (Christensen, 2019). 

Hvis en studiegruppe alligevel står i en konfliktsituation, kan du prøve at lade dem selv håndtere konflikten med udgangspunkt i materialet om konflikthåndtering i grupper på AU Studypedia

Hvis konflikten er af en størrelse eller art, som hverken gruppen eller du kan løse, kan du henvise til studievejledningen på uddannelsen. 

   

Overvej som underviser

    

  • Vil du benytte heterogene eller homogene grupper? Der er fordele og ulemper ved begge dele. Stik fingeren i jorden og vurder, hvad der bedst tjener et formål i din undervisning. 

  • Er de studerende uerfarne med studiegrupper? Samarbejdskompetence og teamfærdigheder  er noget, der udvikles, og de kan ikke forudsættes hos de studerende. Du kan med fordel uddelegere roller til de studerende i gruppen inden en eventuel gruppeopgave går i gang. 

  • Hvordan vil du sikre, at alle studerende bidrager? Arbejdet i studiegrupper bør forudsætte, at der skabes noget større i fællesskab, end hvad den enkelte studerende kan. 

  • Skal gruppernes arbejde bedømmes og hvordan?

Aktiviteter

    Praksiseksempler

      Videre læsning

      Kooperativ læring: 

      • Felder, R. M. 1995. Cooperative learning in the sequence of engineering courses: A success story. Cooperative Learning and College Teaching Newsletter 5(2): 10–13. 
      • Felder,R.M.,&R.Brent. 2001. Effective strategies for cooperative learning. Journal of Cooperation and Collaboration in College Teaching 10: 69–75. 
      • Heller, P., and Hollabaugh, M. (1992) Teaching problem solving through cooperative grouping. Part 2: Designing problems and structuring groups. American Journal of Physics 60, 637-644.   
      • Johnson, P. A. (1999) Problem-based, cooperative learning in the engineering classroom, Journal of Professional Issues in Engineering Education and Practice, 125(1), 8–11.   
      • Shimazoe, J. & .Aldrich, H. (2010) Group Work Can Be Gratifying: Understanding & Overcoming Resistance to Cooperative Learning, College Teaching, 58:2, 52-57, DOI: 10.1080/87567550903418594 
      • Schmidt, J. E. (2006). Bedømmelse af gruppearbejde i forbindelse med brug af Cooperative Learning som undervisningsmetode. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 1(1), 33–37. 

      Kollaborativ læring: 

      TBL 

      • Roberson, B., & Franchini, B. (2014). Effective task design for the TBL classroom. Journal on Excellence in College Teaching, 25(3&4), 275-302. 

      Dannelse af grupper 

      • Huxham, M. & Land, R. (2000) Assigning Students in Group Work Projects. Can We Do Better than Random? Innovations in Education and Training International, 37:1, 17-22. DOI: 10.1080/135580000362043 
      • Gruppeundervisning  
      • Kalaian, S. A., Kasim, R. M., & Nims, J. K. (2018). Effectiveness of Small-Group Learning Pedagogies in Engineering and Technology Education: A Meta-Analysis. Journal of Technology Education, 29(2), 20-35. 

      Kontakt

      Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development