Skrivning og erkendelse hænger tæt sammen; det vil sige, at når de studerende skriver i fagligheden og om fagligheden, lærer de både fagets udtryk og fagets indhold. Som underviser og ikke mindst fagekspert har du en stor rolle i at hjælpe de studerende til at lære at skrive inden for den specifikke faglighed.
Forskellige fag udtrykker sig forskelligt, og derfor har dine studerende brug for at lære og træne, hvordan man skriver i en akademisk og bestemt faglig kontekst. I historie skriver man fx med stort fokus på kilder, fordi kilder er centrale for, hvordan historiefaget bedrives og argumenterer. Indenfor jura skriver man i et passivt sprog uden aktive agenter, fordi det er handlinger og ikke personer, der er centrale. Og i matematik er hvert eneste lille tegn, komma og kolon, afgørende for betydningen. På samme måde kan der være forskellige læsestrategier, som vil være nyttige i forskellige fag, og særlige måder at argumentere akademisk inden for den specifikke faglighed. Du kan introducere de studerende til akademisk og faglig argumentation via AU Studypedia.
I videoen fra CED Webinars kan du få inspiration til, hvordan du kan hjælpe dine studerende med at blive bedre til at skrive akademiske tekster gennem metoden decoding.
Sammenhængen mellem skrivning og erkendelse betyder, at skriveøvelser undervejs i kurset er brugbar og givende for dine studerende – uanset om et kursus afsluttes med en mundtlig eller skriftlig eksamen. Men hvis eksamen er skriftlig, kan det være hensigtsmæssigt at indtænke skriveøvelserne i din kursusplanlægning for at skabe alignment i kurset ved at rammesætte flere øvelser, der drejer sig om produktskrivning, som du kan læse mere om ovenfor.
Du kan eksempelvis lade skriveøvelserne pege frem mod den skriftlige eksamen. Det vil sige, at den skriftlige eksamens dele brydes ned og trænes som enkeltdele gennem øvelser i semestret. Dette kan eksempelvis være gennem opbygning af en portfolio. Yderligere kan du tænke over, at den skriftlige eksamen i det store billede er med til at udvikle de studerende skriftlige kompetencer og derved klæder dem på til at skrive bachelor- og specialeopgaver.
Skrivning kan have mange forskellige former og formål. Overordnet kan du forholde dig til følgende typer af skrivning, som du kan indarbejde som skriveøvelser i faget:
Hvis du rammesætter en skriveøvelse, hvor de studerende skal skrive fx en definition, en analyse eller et udkast til en indledning, så øver du de studerendes produktskrivning. Det vil altså sige, at du træner de studerendes kompetencer til at skrive opgaver eller projekter.
Skriveøvelser kan også have karakter af processkrivning. Det kan fx være reflektionsskriv, tænkeskrivning eller dispositioner.
Pointen er, at de studerende skriver nogle tekster, som sætter deres tanker og proces i gang eller strukturerer deres tanker, indhold og proces. Med disse øvelser trænes de studerendes kompetencer til at få overblik over deres skriveproces og deres faglige viden, hvilket de får særligt brug for ved større eksamensopgaver, bachelor- og specialeprojekter.
Du kan dele indholdet om skriveprocessen fra AU Studypedia med de studerende.
Du kan også vælge at rammesætte skriveøvelser som samskrivning, altså hvor de studerende skal skrive noget sammen. Det kan både være produkt- eller processkrivning.
Ved denne type skriveøvelser træner du yderligere de studerendes samarbejdskompetencer samtidig med at de studerende får indblik i, hvordan andre skriver og i hinandens processer. På den måde kan de inspirere hinanden og opdage, at der ikke er én rigtig måde.
Derudover kan det skriftlige samarbejde give de studerende en tryghed, fordi de har et fælles ansvar og kan hjælpe hinanden med at afklare fx svært indhold eller misforståelser.
Skrivning kan være en del af undervisningen på mange forskellige måder uanset om det er gennem proces-, produkt eller samskrivning. Det kan både foregå i undervisningen (in class) eller som en del af de studerendes forberedelse (out of class).
Begge disse niveauer af skriveøvelser kan også bruges som træning til at skrive opgaver eller skriftlige eksamener.
In class-skriveøvelser | Out of class-skriveøvelser |
Du kan integrere små skriveøvelser i selve undervisningslektionerne. Det kan fx være i form af:
| En anden måde er at bringe skrivning ind i de studerendes forberedelse. Her har de studerende mulighed for at bruge mere tid på deres skrivning, samtidig med at skriveøvelser kan understøtte og kvalificere deres selvstændige arbejde med stoffet. Derudover resulterer skriveøvelserne også i et konkret produkt, som kan bruges som udgangspunkt for fx en diskussion til den følgende undervisning. |
Hvilke faglige emner i kurset kan de studerende få gavn af at skrive om for at forbedre deres forståelse og erkendelse af det?
Egner produkt-, proces- eller samskrivning sig bedst som skriveøvelser i kurset?
Har de studerende brug for korte skriveøvelser i selve undervisningen eller længerevarende skriveøvelser i forbindelse med deres forberedelsestid?
Ender kurset i en skriftlig eksamen, og hvordan kan du i så fald “træne” de studerende til denne gennem semestret?
Er der vanskelige begreber, teorier, metoder eller lignende, som de studerende kan have nytte af at forklare, give eksempler på, sammenligne eller evt. anvende i korte skriveøvelser?
Er der specifikke faglige udtryksmåder (fx redegøre, analysere, diskutere etc.) som kan anskueliggøres ved at give de studerende spørgsmål eller starten på typiske sætninger/formuleringer?
Kan du give de studerende eksempler på de typer af tekster, de skal skrive?
Dysthe, O. et al. (2001): Skrive for at lære – faglig skrivning i de videregående uddannelser, KLIM.
Heltberg, Eva; Kock Christian (1997) Skrivehåndbogen. København: Gyldendal Undervisning
Kristiansen, B. (2023): Om at skrive på universitetet. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Nesi, H. and Holmes, J. (2010). ‘Verbal and mental processes in academic disciplines’, in: Charles, M., Pecorari, D. and Hunston, S. (eds.) Academic writing: At the interface of corpus and discourse. London: Continuum.
Shanahan, T., & Shanahan, C. (2012): “What Is Disciplinary Literacy and Why Does It Matter?”. In: Top Lang Disorders Vol. 32 (1), pp. 7-18.
Wingate, U. (2015): Academic Literacy and Student Diversity: The Case for Inclusive Practice. Bristol, Blue Ridge Summit: Multilingual Matters. https://doi-org.ez.statsbiblioteket.dk/ 10.21832/9781783093496.
Teksten er udarbejdet af Simone Brendstrup Søndergård i samarbejde med AU Educate redaktionen.
Hvis du mangler inspiration til hvordan du kan arbejde med studerendes skrivning i din undervisning, så tag endelig kontakt til CED.
