AU Educate

Aarhus Universitets segl
Du er her: Forside Fokusområder Klasseledelse og facilitering af læring

Klasseledelse og facilitering af læring

Underviser som facilitator og klasseleder

Som underviser er det din rolle at facilitere og lede de studerende ved at sætte rammerne for deres arbejde med faget både før, under og efter undervisningssessionen. Din adfærd som underviser og din rammesætning af de studerendes arbejde har stor indflydelse på de studerendes engagement og læring, men også på deres trivsel i undervisningen og på studiet som helhed.

Selvom de studerende udviser både selvstændighed og motivation i forhold til egen læring, ved de ikke nødvendigvis, hvordan de arbejder mest hensigtsmæssigt med fagets indhold eller er i stand til at vurdere kvaliteten af eget arbejde indenfor netop dit fag. Det er en studiekompetence, som de studerende skal lære at tilpasse til hvert fag. Som underviser skal du derfor, i samarbejde med de studerende, facilitere denne udviklingsproces i forbindelse med undervisningen.

Din identitet og adfærd som underviser

Som underviser skal du finde din personlige stil og balancere din rolle mellem at være afslappet eller styrende og mellem at være distanceret eller nærværende i relationen til de studerende. For nogle falder det helt naturligt at indtage deres rolle som underviser, mens det for andre kræver mere øvelse og erfaring. 

Det har stor betydning for læringsmiljøet og de studerendes oplevelse af undervisning, hvordan du balancerer rollen. Generelt set tyder undersøgelser på at:

  • De studerendes engagement og læring understøttes bedst, når underviseren tager tydelig styring og opleves som nærværende i forhold til de studerende.
  • En høj grad af styring særligt påvirker de studerendes arbejdsindsats og engagement positivt.
  • En venlig og hjælpsom adfærd fra underviser særligt påvirker  de studerendes motivation positivt. En underviser som foretrækker en mere afslappet stil kan altså sagtens skabe et godt og befordrende læringsmiljø.

Når du indtager rollen som underviser kan du overveje og balancere mellem forskellige aspekter. Dem kan du læse om nedenfor under ‘facilitering af et godt læringsmiljø’ og ‘Rammesætning af studerendes arbejde’.

Facilitering af et godt læringsmiljø

Et  godt læringsmiljø er kendetegnet ved at de studerende er engagerede og lærer noget. Læringsmiljøet påvirkes i høj grad af hvilke rammer du som underviser sætter for undervisningens organisering, faglig hjælp og støtte og de sociale relationer i forbindelse med undervisningen.

Når du planlægger din undervisning er det derfor vigtigt, at du tager højde for hvilke læringsaktiviteter de studerende skal lave for at arbejde mest hensigtsmæssigt med stoffet, hvordan du sikrer at de studerende løbende får faglige hjælp, støtte og feedback, samt hvordan du skaber muligheder for at de studerende lærer af og med hinanden og dig som underviser. I det følgende kan du læse mere om, hvordan du som underviser kan inddrage de tre aspekter i planlægning af din undervisning.

Tilrettelæggelse af undervisningen

Når du planlægger undervisningen er det en god idé, at du først og fremmest tænker på, hvad det er de studerende skal lære (læringsmål) og hvilke læringsaktiviteter, der bedst understøtter, at de studerende arbejder hensigtsmæssigt med stoffet i den tid, de har til rådighed. På baggrund af de overvejelser kan du planlægge hvordan undervisningen skal organiseres. Du kan eksempelvis have særligt fokus på:

Klare mål og alignment

  • Tydeliggør læringsmålene. Tal løbende med de studerende om de faglige mål i undervisning og tydeliggør hvilke læringsmål der arbejdes hen imod i den enkelte undervisningssession eller aktivitet.
  • Italesæt relevansen. Sørg for, at de aktiviteter de studerende skal arbejde med i undervisningen afspejler de færdigheder og kompetencer de forventes at tilegne sig i kurset og bliver bedømt på til eksamen. Tal løbende med de studerende om det.

Struktur og instruktioner

  • Hav en plan for undervisningen. Gør dig tanker om, hvordan undervisningen skal forløbe og hvor lang tid der skal bruges på hver aktivitet. Del din plan med de studerende og tal løbende om hvor langt I er kommet.
  • Giv klare instruktioner når du sætter de studerende i gang med en aktivitet: Hvorfor, hvordan og hvor længe skal de arbejde med opgaven? Hvilket output forventer du af deres arbejde og hvordan følger I op?
  • Italesæt det uvante. Hvis din undervisning har et andet format end det de studerende er vant til fra anden undervisning, kan det være nødvendigt, at du er ekstra omhyggelig med at begrunde og tydeliggøre hvordan undervisningen skal forløbe
  • Tilpas gradvist dine instruktioner. Når de studerende er blevet vant til din undervisning og ved hvad der forventes af dem i faget kan du gradvist lade opgaverne være mere åbne og give færre instruktioner. Målet er, at de efterhånden kan løse opgaverne uden dine instruktioner.

Balance mellem fleksibilitet og kontrol

  • Vær forberedt på at justere din tidsplan, hvis der f.eks. er noget, som viser sig at være særligt svært eller interessant for de studerende. Hvis du på forhånd har gjort dig helt klart hvad de vigtigste pointer og læringsudbytter er, kan du bedre justere planen og sikre at I kommer i mål med det vigtigste alligevel.
  • Bevar kontrol og retning. Som klasseleder har du ret (og pligt) til at parkere spørgsmål eller diskussioner, som ikke er relevante for flertallet i øjeblikket. Sørg for at gøre dette i respektfuld dialog med de studerende og vend eventuelt tilbage til spørgsmålet på et senere tidspunkt, hvis det er relevant.
  • Giv mulighed for indflydelse. Lad gerne de studerende få indflydelse på hvordan undervisningen skal forløbe, men sæt klare rammer for hvilke dele de kan få indflydelse på og dosér efter hvor erfarne de studerende er. Med dit faglige overblik og erfaring som underviser må du tage den overordnede styring med undervisningen.

Aktiv deltagelse og variation af aktiviteter

  • Få de studerende på banen. Det er kernen i studentercentreret undervisning, at de studerende lærer bedst, når de selv arbejder aktivt med stoffet. Derfor er det vigtigt, at du prioriterer aktiv deltagelse i undervisningen. Du kan eksempelvis mindske tiden du forelæser ved at optage dit faglige oplæg til studerendes forberedelse og i stedet bruge undervisningssessionen til at få de studerende mere på banen. Få inspiration til at bruge video i undervisningen her.
  • Gør det nemt og ufarligt at deltage i undervisningen. Det kan du gøre ved at bruge små, hyppige aktiviteter som f.eks. quiz og afstemninger, summegrupper eller andet.
  • Engager studerende fra starten af kurset og den enkelte lektion, og sørg for at give tid til at få alle med. Det gør det nemmere at skabe aktiv deltagelse i resten af lektionen og kurset, hvis I kommer godt fra start.
  • Skift jævnligt mellem forskellige typer af aktiviteter, så du skaber mange forskellige muligheder for at deltage. Vi lærer forskelligt, og dine studerende har forskellige forudsætninger for at deltage i undervisningen. Skift derfor jævnligt mellem plenum, gruppe og individuelle aktiviteter, eller mellem mundtlige og skriftlige, korte og langvarige aktiviteter. Jævnlige skift er også med at at bevare motivation og engagement.

Understøt studerendes læring

Læring understøttes mest effektiv, når undervisningen er tilpasset de studerendes faglige niveau, og den enkelte studerende får lige netop den nødvendige faglige hjælp til at arbejde så selvstændigt som muligt. En vigtig del af god undervisning er derfor at sørge for at den studerendes læring og faglige niveau synliggøres for både den studerende selv og for dig som underviser. Du kan eksempelvis sætte fokus på:

Sammenhæng mellem nyt og velkendt stof 
  • Undersøg studerendes forudsætninger. Orienter dig om, hvad dine studerende forventes at have lært forud for din undervisning. Uanset hvor langt de studerende skal nå fagligt i din undervisning, er det afgørende at du bygger gradvist ovenpå deres eksisterende viden og færdigheder. 
  • Tydeliggør sammenhængen mellem nyt og velkendt. Det kan du eksempelvis gøre ved at arbejde videre med de samme cases, inddrage nye perspektiver, eller arbejde med opgaver, som kombinerer ny og velkendt viden. Du kan også lade de studerende selv reflektere over de faglige sammenhænge og egen faglige udvikling.

Faglig stilladsering
  • Brug gradvist mere komplekse opgaver men forvent ikke, at de studerende kan det hele på egen hånd fra starten. Simplificer nogle dele af opgaven, men bevar kompleksiteten af andre. Det kan du f.eks. gøre ved at bruge skabeloner, give udførlige instruktioner, hints, rettevejledninger eller arbejdsspørgsmål til at guide processen af dele af opgaven.
  • Varier og reducer gradvist din stilladsering, så de studerende bliver i stand til selvstændigt at løse opgaver af den kompleksitet, som forventes ved kurset afslutning.
  • Gør opgaver overskuelige og håndterbare. Opgaverne må gerne være både svære og komplekse, men måske kan det være nødvendigt at dele store opgaver i mindre og samle op undervejs. På den måde oplever de studerende, at de er i stand til at løse opgaverne, hvilket kan styrke deres motivation. Det er naturligvis vigtigt, at opgaverne løbende vokser i både størrelse og kompleksitet, så I når læringsmålene.

Synliggør studerendes faglige niveau
  • Få indblik i studerendes faglige niveau ved at synliggøre de studerendes arbejde med faget f.eks. i afleveringsopgaver eller som quizzer eller afstemning i undervisningen.
  • Skab dialog med åbne spørgsmål. Sørg for at du ofte stiller åbne spørgsmål uden et simpelt rigtigt eller forkert svar. På den måde inviterer du til at de studerende udtrykker deres forståelse af stoffet og skaber mulighed for, at I i fællesskab kan bygge videre herpå. Læs eventuelt mere om spørgeteknik her.
  • Tilrettelæg hyppig feedback. Sørg for at tilrettelægge feedbacken så den ikke kun fokuserer på, hvad der er rigtigt og forkert, men også peger fremad. Brug forskellige feedback formater og inddrag gerne de studerende. Du kan læse mere om feedback her. 
  • Tilbyd hjælp og støtte efter behov. Henvis studerende til relevante ekstramaterialer hvis de har faglige udfordringer. Det kan være ekstra hints til opgaveløsning eller materialer som tilbyder en anden beskrivelse af indholdet. Til særligt talentfulde eller interesserede studerende kan du henvise til videre læsning eller egen udforskning af faget i f.eks. faglige fora eller forskningslitteratur.
  • Skab succesoplevelser og italesæt, når de studerende viser tegn på at mestre noget nyt. Hav tiltro til de studerende, og gør hvad du kan for at opmuntre de studerende til at tro på, at de kan mestre opgaverne og faget. Din stilladsering og organisering af hyppig feedback kan være med til at skabe succesoplevelserne.

Skab rammer for det sociale samspil i undervisningen

I universitetsundervisningen har vi primært fokus på det faglige, men det sociale samspil mellem de studerende og mellem underviser og studerende påvirker også i høj grad læringsmiljøet og de studerendes lyst til og tryghed ved at engagere sig i undervisningen. Som underviser har du stor indflydelse på det sociale samspil, og du må derfor påtage dig et tydeligt lederskab ift. at sætte rammerne for et trygt læringsmiljø i din undervisning. Du kan eksempelvis sætte fokus på:

Din relation til de studerende

  • Interessér dig for hvem de studerende er, og hvilke interesser, udfordringer og bekymringer de har. Måske irriterer det dig, at de studerende møder uforberedt til undervisning eller ikke vil svare på de spørgsmål du stiller i plenum. Men forsøg at være nysgerrig på hvorfor, og spørg ind til deres begrundelser.
  • Udvis imødekommenhed og fleksibilitet. Det er ikke din opgave at tage dig af de studerendes sociale eller psykiske problemer, men du kan vise forståelse for en svær situationen, være fleksibel og eventuelt henvise dem til relevant hjælp. Læs mere om håndtering af mistrivsel.
  • Skab mulighed for at komme rundt til alle. Det kan du f.eks. gøre ved tilrettelægge undervisningen, så du har tid til at tale med de studerende under opgaveløsning eller gruppearbejde. Fordel din tid nogenlunde ligeligt og vær opmærksom på hvor meget tid du bruger med hver studerende/grupper. 
  • Undgå tydelig forskelsbehandling. Vær opmærksom på at din relation til den enkelte studerende påvirker hele holdet. Søg hjælp og sparring hos kolleger eller læs mere om studietrivsel, hvis du har problemer med relationen til en eller flere studerende. 
  • Gør det trygt at bidrage til undervisningen og anerkend de studerende bidrag. Stil åbne spørgsmål og undgå at fokusere udelukkende på rigtigt og forkert. Insister på at skabe læring af fejl og misforståelser. Det kan du f.eks. gøre ved at spørge nysgerrigt ind til begrundelser og argumenter, uanset om svaret er rigtigt eller forkert, og diskuter i stedet flere svarmuligheder.

Understøt relationer og samarbejde mellem studerende

  • Skab rammer for etablering af nye relationer ved at organisere gruppearbejde. Ikke alle studerende trives godt i gruppearbejde, så det kan være en hjælp, at der er en klar ramme for samarbejdet i gruppen. Overvej og italesæt formålet og omfanget af samarbejdet.
  • Varier gerne grupperne, og brug evt. forskellig kriterier for gruppedannelse. Du kan eksempelvis bruge roterende studiegrupper. Når du danner nye grupper kan det være en god ide at starte ud med kortvarige opgaver med klare rammer. Efterfølgende kan du øge kompleksiteten og reducere styringen.
  • Veksl mellem studiegrupper og ad hoc grupper. Ofte har nogle studerende i forvejen en studiegruppe, og foretrækker at arbejde sammen med deres sædvanlige gruppe i undervisningen. Undersøg om alle studerende på holdet har en studiegruppe og overvej, hvornår det er hensigtsmæssigt at danne ad hoc grupper og hvornår de skal arbejde med deres faste studiegruppe. Læs mere om brug af studiegrupper her.

Rammesætning af undervisningen

Det er særligt vigtigt at din rammesætning af de studerendes arbejde doseres passende, så de studerende understøttes i at arbejde mere og mere selvstændigt både indenfor det enkelte fag og gennem uddannelsen.

De studerendes læring sker både før, under og efter den enkelte undervisningssession. Ofte bruger de studerende ofte betydelig mere tid med at arbejde med stoffet i deres forberedelse end i den skemalagte undervisning. Det er derfor afgørende for de studerendes læring, hvordan du inddrager de studerendes forberedelse, så de arbejder aktivt med stoffet både før og efter undervisningssessionen.

Gode råd til rammesætning af studerendes forberedelse

Tilrettelæggelse:

  • Kommuniker klart hvorfor og hvad de studerende skal forberede og hvordan det forberedte inddrages i undervisningen efterfølgende. 
  • Inddrag forskellige arbejdsformer i forberedelsen og varier omfang og kompleksitet af opgaverne så alle har mulighed for at lave noget.
  • Følg op på det forberedte og inddrag det i den skemalagte undervisning så de studerende kan se udbyttet af forberedelsen. 
  • Inddrag de studerendes forberedelse i undervisnings så tidligt som muligt i kurset og lektionen, så du får etableret klare forventninger og kultur helt fra starten.

Læringsstøtte:

  • Tilpas omfang og kompleksitet af opgaverne så de er håndterbare. I starten kan du give gode råd så du hjælper de studerende med at prioritere det vigtigste i den tid de har til rådighed til forberedelsen. Senere må du forvente at de kan selv.
  • Sørg for at de studerende kan få hjælp og støtte til deres forberedelse. Stil f.eks. supplerende materialer til rådighed, stil dig evt til rådighed for faglige spørgsmål forud for den skemalagte undervisning (f.eks. i en Q&A, via mail eller i en “kontortid” på dit kontor eller online) og skab evt rammer for at de studerende kan hjælpe hinanden (f.eks. i en online Q&A, eller ved at lave gruppe opgaver som forberedelse.
  • Skab mulighed for feedback så de studerende får en indikation på om de har forberedt sig godt nok. Det kan f.eks. være i en quiz eller selv-evaluering vha. en rettevejledning. Sørg for at du også får indblik I hvor godt de studerende har forberedt sig f.eks. ved at orientere dig i afleveringsopgaver.

Samarbejde og socialt samspil

  • Bevar fokus på de trygge rammer, så en uforberedt studerende ikke bliver udstillet. Det kan du f.eks. gøre ved  at de studerende i første omgang arbejder med eller præsenterer det forberedte i mindre grupper.
  • Vis at du interesserer dig for de studerendes forberedelse ved systematisk at følge op på forberedelsen enten før eller under den skemalagte undervisning. 
  • Styrk de studerendes samarbejde ved at bruge både individuelle opgaver og opgaver som en del af forberedelsen.

Særligt om rammesætning af online undervisning

  • Kommuniker tydeligt og ofte om organiseringen af undervisningen og dine forventninger til hvordan de studerende deltager. Når du kun ser de studerende online mangler I al den “usynlige” kommunikation vi laver når vi er fysisk tilstede sammen, så du må være ekstra explicit. 
  • Giv tydelige instruktioner, og overvej hvordan du deler dem med de studerende inden du sætter gruppearbejde i gang f.eks. i breakout rooms. Når de studerende først er i grupperne kan det være svært at få dem i tale. Del f.eks. instruktionerne som en fil i chatten eller i en padlet.
  • Kæmp for det, hvis du vil have de studerende til at deltage aktivt. Det kan være svært at få de studerende til at deltage i plenumdiskussioner online, og det er derfor vigtigt at planlægge hvordan du vil facilitere diskussionerne. Overvej at supplere diskussionen med bidrag i chatten, afstemninger i f.eks. mentimeter, bidrag i padlet etc. På den måde kan du gøre det nemmere at deltage plenum. 
  • Brug digitale værktøjer til at synliggøre de studerendes arbejde i gruppediskussioner, f.eks. som bidrag i en padlet eller et delt dokument i Onedrive eller Google Docs. Det kan være svært at få føling med deres faglige niveau, hvis diskussionerne sker i break-out rooms eller helt uden for jeres fælles digitale platform.
  • Brug små og hyppige assessment teknikker til løbende at få føling med de studerendes individuelle læring (find aktivitetseksempler her). Brug din viden herfra til at kontakte de studerende direkte og henvise dem til relevant hjælp og støtte hvis det er nødvendigt. 
  • Skab tydelig rammesætning af feedback og peer-feedback og brug gerne digitale værktøjer til at understøtte processen, så du kan følge med.
  • Skab tid til uformelt socialt samvær online. Udover dit fokus på de sociale relationer i selve det faglige arbejde kan du f.eks. lade break-out grupperne være åbne i pauserne, så de studerende kan hyggesnakke. Overvej også at bruge små ice-breaker aktiviteter (find aktiviteter her), evt med et personligt eller humoristisk islæt eller konkurrencer hvor de studerende konkurrere imod hinanden i grupper, f.eks. i kahoot. Men husk at holde det primære fokus på det faglige.

Aktiviteter

    Praksiseksempler

      Videre læsning

      Kontakt

      Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development. 

      Revideret 15.08.2023
      -
      AU Educate redaktionen