Alle studerende har forskellige styrker, behov og forudsætninger. Inkluderende undervisning giver alle de studerende de bedste forudsætninger for at deltage i din undervisning. Det er vigtigt for både studietrivsel og læring.
Inkluderende undervisning er undervisning, hvor alle studerende har gode muligheder for at deltage aktivt og ligeværdigt. Inkluderende undervisning er væsentlig for de studerendes trivsel og deres læringsudbytte og dermed for deres muligheder for at gennemføre uddannelse på universitetet (Ulriksen 2014).
Alle studerende har forskellige styrker, behov og forudsætninger. Nogle studerende har behov, som nogle gange omtales som “særlige behov” eller “funktionsnedsættelser”, og som er nødvendige at tage hensyn til. Heldigvis er mange af de hensyn gode for alle studerende, da det giver dem bedre forudsætninger for at deltage aktivt og ligeværdigt i undervisningen.
Inkluderende undervisning handler i høj grad om at skabe en klar struktur i din undervisning (Meyer 2005). De studerende har brug for overblik, forudsigelighed og, at der er en rød tråd i undervisningen. Det betyder, at du som underviser skal kommunikere tydeligt både skriftligt og mundtligt, og i din undervisningsplanlægning sørger for, at der er overensstemmelse mellem mål og metoder og dermed skabe en logisk sammenhæng mellem aktiviteterne i undervisningen for de studerende. Du kan skabe klarhed og overblik ved at opbygge en tydelig kursusstruktur i Brightspace.
God forberedelse giver de bedste forudsætninger for, at de studerende på bedst mulig måde kan deltage i din undervisning. Rådene nedenfor hjælper dig med at forberede undervisningen, så den imødekommer studerendes forskellige forudsætninger, behov og styrker.
| Lav en lektions- eller undervisningsplan | En undervisningsplan er en måde at gøre undervisningens mål og struktur tydelig. Her finder du et eksempel på, hvordan du kan udarbejde en inkluderende lektionsplan. | ||
| Giv studerende materialet i god tid | Det kan lette de studerendes forberedelse, hvis de har adgang til pensumlister, tidsplaner, tekster og andet relevant materiale i god tid. Hvis du har studerende med hørehandicap, skal de have tid til at få transskriberet eventuelle lydfiler gennem SPS-ordningen. | ||
| Brug forskellige formater | Brug og kombiner forskellige formater i studerendes forberedelse, fx billeder, lydfiler og video. Tekstlæsning kan være ressourcekrævende for nogle studerende. | ||
| Guide de studerendes læsning | Understøt de studerendes læsning ved at formulere en guide, hvor du kort forklarer fx, hvad det er for tekster, hvordan de relaterer sig til hinanden og emnet, og hvilken rækkefølge de skal læses i. Du kan også guide de studerendes læsning ved at give dem læsespørgsmål. Det hjælper dem til at fokusere og være bedre forberedte til undervisningen. Se et forslag til, hvordan du kan formulere læsespørgsmål til forberedelsesmaterialet. | ||
| Giv valgmuligheder |
| ||
| Brug tilgængelige og søgbare tekster | Særligt studerende med ordblindhed og synshandicap har behov for at kunne markere, søge, kopiere og ikke mindst få oplæst tekst med en skærmlæser. Det kan de ikke, hvis Pdf’en er scannet ind som et “billede”, så brug i stedet original og digital litteratur fra AU Library eller andre forskningsbiblioteker. Du kan blandt andet sikre tilgængeligheden af tekster på Brightspace gennem Accesibility checkeren. Hvis du har studerende med synshandicap, kan du tilsende materialer og slides i god tid før undervisningen, så de bedre kan følge med. | ||
| Sørg for at videoer har undertekster | Særligt studerende med hørehandicap har brug for, at alt videomateriale har undertekster. Vær derfor opmærksom på at henvise til videoer, som allerede er tekstede, og sørg for at lave undertekster på egne videoer med Panopto. | ||
| I nogle tilfælde kan du overveje at optage din undervisning, så de studerende kan gense den, fx i deres eksamensforberedelse. Nogle studerende har et dokumenteret behov for at optage undervisningen som lyd eller video. Det er deres eget ansvar at foretage optagelsen, men de skal informere dig og eventuelt medstuderende på forhånd. Læs om AU’s retningslinjer for streaming og optagelse af undervisningen her. |
Når du har forberedt undervisningen og læringsaktiviteter med henblik på at inkludere alle studerende, er din opgave undervejs at gennemføre planen – eller ændre planen, hvis der opstår en situation, hvor det er nødvendigt. Rådene herunder hjælper til at tydeliggøre og få de studerende med ombord på din plan og skabe aktiv deltagelse.
| Gentag vigtige pointer fra sidste gang. | For at skabe en rød tråd i din undervisning kan du lave en opsummering af de vigtige pointer fra sidste gang og koble dem til det, I skal beskæftige jer med i dag. Gør det eventuelt sammen med de studerende. |
| Lav en dagsorden | Visualiser og italesæt formålet og planen. Hvis du fortæller – gerne også viser – hvad der skal ske i dagens undervisning, og hvad formålet er, giver du de studerende overblik og forudsigelighed, og forventningerne mellem jer afstemmes. Genbesøg løbende dagsordenen. Vend jævnligt tilbage til dagens plan eller dagsorden, så de studerende også undervejs i undervisningen kan følge med i den. Du kan fx skrive dagsordenen på en tavle eller i dine slides. Afslut undervisningen med at samle op på, hvad I har lavet. I den sammenhæng kan du også italesætte, hvis du ikke nåede alt på din dagsorden og gøre det klart, hvordan du vil komme tilbage det. |
| Giv tydelige instruktioner | Tydelige instruktioner til aktiviteter er vigtige, så de studerende ikke er tvivl om, hvad de skal i hvor lang tid. Det hjælper de studerende til at komme i gang og fokusere på aktiviteten. Giv gerne instrukser både mundtligt og skriftligt, så de studerende kan genbesøge dem undervejs i deres arbejde. |
| Opsummér de vigtigste pointer | For at skabe overblik over dagens indhold kan du sammen med de studerende opsummere de vigtigste pointer. Gør det eventuelt sammen med de studerende eller i form af en quiz eller spørgsmål til emnet, som de studerende skal besvare i grupper eller individuelt. |
| Træk tråde til næste gang | Hvis du afrunder undervisningen med at ridse op, hvad der skal ske næste gang, og hvad de studerende skal forberede inden da, understøtter du både den røde tråd i din undervisning og de studerendes overblik, fordi undervisningens indhold bliver koblet sammen. |
| Giv plads til individuelle tilpasninger | Nogle studerende har behov for individuelle tilpasninger fx til gruppearbejde eller eksamen. Du kan give plads til, at studerende kan sidde for sig selv og arbejde eller holde en ekstra pause, som kan have stor betydning for læringen. Studerende med hørehandicap støtter sig ofte til mundaflæsning, og derfor er det en god idé at tale med front mod lokalet. Studerende med synshandicap eller dysleksi kan have brug for, at du forklarer det, du skriver på tavlen. |
| Giv plads til personlige hjælpere og hjælpemidler | Studerende med synshandicap eller bevægehandicap kan medbringe en personlig hjælper i undervisningen, og studerende med hørehandicap kan medbringe en tegnsprogstolk. Andre studerende medbringer måske hjælpemidler i form af en mikrofon, servicehund eller læse-/skriveteknologi. |
Hvis du vil arbejde mere indgående med forberedelse og gennemførsel af inkluderende undervisning, så du fremmer studerendes deltagelse og fjerner eventuelle barrierer for dem, kan du også hente inspiration fra Universal Design for Learning (UDL) (https://udloncampus.cast.org/home).
Inkluderende undervisning skaber rum for, at alle studerende kan deltage aktivt og ligeværdigt, og kan dermed forebygge visse former for diskrimination. Men forskning viser, at studerende fra minoritetsgrupper stadig kan opleve diskrimination i klasserummet og pensum og ofte trives dårligere, bl.a. fordi diskrimination kan svække deres oplevelse af at høre til. (1; 2)
Diskrimination skyldes ofte ubevidste fordomme, som vi alle bærer med os i større eller mindre grad. På universiteter ses denne form for diskrimination over for fx etnicitet, køn, seksualitet, religion og social baggrund. (3)
Nogle gange foregår diskriminationen tydeligt eksempelvis som en nedladende kommentar eller stereotypebaseret udsagn. Men ofte er det mere subtilt – så subtilt, at kun dem der rammes lægger mærke til det. Dette kaldes mikroaggressioner (4), som kan inddeles i:
Mikro-insults – bemærkninger forklædt som komplimenter, fx at udtrykke overraskelse over en studerendes sprogkundskaber på baggrund af deres etnicitet.
Mikro-invalidations – udsagn, der afviser andres oplevelse af diskrimination, som fx at sige “jeg ser ikke farver”.
Selvom den slags ytringer ikke er ment som sårende, kan de med tiden påvirke studerendes oplevelse af at høre til. (5)
Det er her, du som undervisere kommer ind i billedet for at styrke et inkluderende studiemiljø og undgå en diskriminerende omgangstone eller adfærd på holdet. Det handler ikke om at være fejlfri, men om at være nysgerrig, at opøve inkluderende kommunikation og at lære, hvordan vi respektfuldt kan håndtere diskriminerende adfærd – både hos andre og os selv.
Hvordan kan jeg designe aktiviteter for at inkludere alle mine studerende i undervisningen?
Hvordan skaber jeg en klar struktur og kommunikerer den til de studerende?
Hvordan kan jeg bruge teknologier, modaliteter og hjælpemidler, der kan støtte studerendes forskellige behov (ordblindhed mm.) til undervisning, gruppearbejde eller eksamen?
Hvilke ubevidste fordomme kommer til udtryk i dit klasserum?
Referencer i teksten:
Freire, D. S., & Hurd, N. M. (2023). Discrimination and Mental Health Outcomes Among Underrepresented College Students: The Role of Sense of Belonging at Predominantly White Institutions. Emerging Adulthood, 11(3), 654-668. https://doi.org/10.1177/21676968231166967.
Jochman, J. C., Cheadle, J. E., Goosby, B. J., Tomaso, C., Kozikowski, C., & Nelson, T. (2019). Mental Health Outcomes of Discrimination among College Students on a Predominately White Campus: A Prospective Study. Socius, 5. https://doi.org/10.1177/2378023119842728
Lincoln, Y. S., & Stanley, C. A. (2021). The Faces of Institutionalized Discrimination and Systemic Oppression in Higher Education: Uncovering the Lived Experience of Bias and Procedural Inequity. Qualitative Inquiry, 27(10), 1233-1245. https://doi.org/10.1177/10778004211026892
Sue D. W., Capodilupo C. M., Torino G. C., Bucceri J. M., Holder A. M., Nadal K. L., Esquilin M. E. (2007). Racial microaggressions in everyday life: Implications for counseling. American Psychologist, 62, 271–286.
Suárez-Orozco, C., Casanova, S., Martin, M., Katsiaficas, D., Cuellar, V., Smith, N. A., & Dias, S. I. (2015). Toxic Rain in Class: Classroom Interpersonal Microaggressions. Educational Researcher, 44(3), 151–160. http://www.jstor.org/stable/24571251
Indholdet er udarbejdet af Katrin Heimann, Karen Louise Møller og Simone Brendstrup fra Centre for Educational Development i samarbejde med Rådgivnings- og støttecentret samt Studievejledningen (VEST).
Kontakt redaktionen bag AU Educate
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.
