Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Panopto

AUs videoplatform til undervisning

Panopto er en videoplatform, der gør det nemt at bruge video i forbindelse med undervisningen. Via Panopto kan undervisere både sikkert og let optage og dele videomateriale fra egen computer samt aktivere de studerende i videoerne via eksempelvis quiz, debat og automatisk indeksering. Derudover gør Panopto det muligt at optage og streame undervisning fra store forelæsningslokaler.

Brug værktøjet til:

  • Optage og dele video-materiale på en sikker platform, der  er en integreret del af universitetets LMS. 
  • Redigere videoer online

  • Nemt lave studenteraktiverende elementer i videoerne, eksempelvis quiz

  • Afholde live streaming og foretage optagelse fra forelæsningslokaler


Værktøjets funktioner

Optagelse, redigering og deling fra egen computer 

Med Panopto kan du optage videoer direkte fra din egen computer, som automatisk bliver uploadet, så du nemt kan dele den. Din video er som udgangspunkt ikke delt med noget, med mindre du har startet din optagelse fra Blackboard – i det tilfælde bliver videoen automatisk delt med de studerende i kurset. Du kan installere Panopto på din computer, så har nem adgang. Via hjemmesiden panopto.au.dk kan du kontrollere privatindstillinger, redigere i din video og meget mere.  

Studenteraktiverende værktøjer 

Ønsker du at aktivere de studerende, når de ser dine videoer, har Panopto en serie værktøjer til at understøtte dette, bl.a. brug af oversigter, integration af quiz'er og brug af links. På den måde kan Panopto medtænkes i et pædagogisk design, hvor du faciliterer aktiviteter omkring videoen. Du får desuden adgang til quiz-svar og statistik, så du løbende kan følge med i de studerendes læring. 

Optagelse og live streaming af undervisning

I udvalgte auditorier bliver der være permanente installationer af Panopto (se mere på AU's medarbejderportal), så forelæsninger kan optages og/eller livestreames til studerende. Ved at oprette og indtaste en nøgle deles optagelsen automatisk til studerende via LMS, og du vil kunne koncentrere dig om undervisningen. 

Interaktiv afspilning 

Når du deler en video, får dine studerende adgang til værktøjer såsom diskussion, noter og bogmærker. På den måde kan platformen understøtte deres note-tagning og facilitere dialog på holdene. Panopto indekserer automatisk videoen ud fra tekst på eksempelvis PowerPoint. En video optaget med Panopto bliver altså som udgang delt som en interaktiv video, som man kan navigere i via slides, men du kan også dele din video, som en “ren” video. 

Brug værktøjet i din undervisning

Nedenfor kan du finde eksempler på læringsaktiviteter, som du med tage udgangspunkt i eller lade dig inspirere af, når du vil anvende Panopto

Video med quiz 

Du kan fremme de studerendes læring ved at aktivere dem med indlagte quiz'er og diskussioner i videoerne. På den måde kommer der et liv omkring videoerne, og du understøtter deres aktive anvendelse af materialet. 

Mundtlig feedback på video

Spar tid på feedback ved at optage en video med din feedback til de studerendes arbejde. Det kan spare tid i forhold til skriftlig feedback. Du kan også bede de studerende om at give feedback på hinandens arbejde på video og uploade dem.

 

Aflevering med video 

En måde at bruge video i din undervisning er også at få de studerende til selv at producere video-materiale og dele det via LMS. På den måde er det let at dele indhold, fx. hvis de studerende har været i praktik eller de øver sproglige færdigheder. 

Brug af asynkron video til flipped classroom 

Du kan bruge asynkron video til at spille ind i dit kursus' overordnede læringsdesign. Fx. ved at bruge bruge videoer som out-of-class-foreberedelse, hvor teoretiske modeller eller praktiske instrukser bliver præsenteret. 

Optagelse og streaming af forelæsninger 

Du kan afholde live streaminger med automatisk optagelse af mikrofoner, powerpoints og kamera. 

Best practice: To slags videoer - to slags mapper

Der er overordnet to typer af mapper på Panopto.

  • Kursus-mappe, der oprettes for det enkelte Brightspace-kursus hvert semester og hvor videoer slettes efter XX måneder. Denne mappe bruges til optagelser med studerende fx optaget Zoom-undervisning, optagede øvelser/holdundervisning, studenterproduceret video mv.
  • Personlig mappe, hvor optagelserne kan genbruges på tværs af semestre og fag og hvor de bevares. Denne kan bruges til optagelser uden studerende, fx screencast, instruksvideo, mv. Videoer, der tidligere har ligget i Kaltura, vil være tilgængelige i den personlige mappe for den medarbejder, der oprindeligt har uploadet videoen.

Desuden eksisterer der Institutmapper, som særlige medarbejdere (fx kursus- og studiesekretærer) har adgang til. Disse fungerer ligesom personlige mapper, men hvor indholdet er tilgængeligt på tværs af flere undervisere.


Tekniske vejledninger for Panopto: