Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Guide: Podcast i undervisningen

Kort beskrivelse

En podcast er en digital lydfil, der er tilgængelig på internettet via en digital tjeneste. Podcasts har typisk fokus på forskellige temaer, som man kan vælge imellem. Både undervisere og studerende kan drage fordele af, at der anvendes podcasts eller lydfiler i undervisningen. Der er dog også elementer, man skal være opmærksom på.

Motivation 

Podcast som rammesatte studieaktiviteter kan være med at at øge de studerendes studieaktivitet mellem undervisningsgange. Studerende kan eksempelvis selv producere faglige podcast eller lytte til podcasts om faglige emner. Podcast giver mulighed for at arbejde med en ny genre i en universitetsfaglig sammenhæng, som er velkendt for mange studerende fra deres fritid. 

Fra de studerendes synspunkt har anvendelsen af podcast forskellige potentialer afhængig af, om de studerende skal lytte til podcast, som andre har produceret, eller om de selv får mulighed for at producere dem.

 

1. Hvad er podcast og hvorfor podcast i undervisningen

Potentialer ved at lade de studerende producere podcasts:

  • De er aktive med det faglige indhold, og de kan producere et fagligt produkt uanset læse- og skrivefærdigheder.
  • De kan øve formidling af fagsproget, og har mulighed for at lytte til egen fremstilling af stoffet og dermed evaluere deres egen mundtlighed og formidlingsevner.
  • De kan interviewe eksperter, erfaringskilder, virksomheder, organisationer mm. og på den måde får de mulighed for, at interagere med omverden uden for campus.
  • De kan motiveres af at producere til et publikum uden for undervisningen og træne deres formidling til en eventuelt specifik målgruppe.
  • De kan motiveres af at bidrage til undervisningen med indhold de selv har valgt.

Herunder ses et eksempel på en podcast er udarbejdet  af studerende i forbindelse med kurset formidlings-kultur på Aarhus Universitet og som er offentligt tilgængelig. Podcasten indledes med, at den studerende fortæller, hvad podcasten handler om. I podcasten besvares to overordnede spørgsmål: “Hvad er et torv og hvad bliver det brugt til?”, samt “Hvad er karakteristisk ved Fredens Torv og hvordan er det anderledes end de andre torve i Aarhus?”

https://soundcloud.com/fredenstorv

Potentialer ved at lade de studerende lytte til en podcast:

  • Podcasts kan tilgås uafhængigt af tid og sted, og de kan genhøres fx i forbindelse med eksamenslæsning og repetition.

  • Podcasts er tilgængelige for studerende uanset deres læsefærdigheder og giver mulighed for at lytte til fagsprog som fx underviser eller anden fagperson taler det.

  • Podcasts kan supplere pensum og give variation i undervisningen og forberedelsen.

  • Podcasts kan levere ekstra information, fx. lyd fra optage-lokationen, lydeffekter eller fx tonefald ved oplæsning af poesi. Der kan også være tale om en beretning fra et museumsbesøg, eller feltstudie, hvor man i lydbilledet fornemmer omgivelserne. 

Potentialer ved at underviser selv producerer podcast:

  • Alle ovenstående potentialer.
  • Podcasts kan genbruges.
  • Podcasts kan høres i forberedelsestiden, og brugen kan derfor frigive tid til mere dialogiske aktiviteter, med de studerende, når man mødes på campus.
  • Podcasts kan anvendes til at knytte forklaringer til fx. beskrivelser af skriftlige opgaver eller anbefalinger til hvordan pensum-tekster forventes læst eller anvendt. Dvs. forklaringer og anbefalinger som det ville tage lang tid at skrive som tekst.

Man skal dog være opmærksom på, at podcasts er envejskommunikation. Du bør anvende podcasts i en bredere pædagogisk sammenhæng, der involverer interaktion og samarbejde (Fibiger 2010: 12). Værktøjer som Soundcloud muliggør i den forbindelse kommentarspor, der kan placeres på tidslinien. 

Herunder ses et eksempel på en undervisers produktion af en podcast, hvor underviseren interviewes om hendes forskningsområde.

https://soundcloud.com/aarhusuniversity/rubina-raja 

2. Vælg din form efter dit indhold

Du kan som underviser både benytte podcasts til at formidle viden om begreber eller felter fra dit fagområde eller få de studerende til øve mundtlighed og formidling ved selv at producere afsnit med fagligt indhold. 

Generelt skal du være opmærksom på:

  • Hav gerne et fokus på et element i et afsnit, fx en tidsperiode eller et begreb
  • Forsøg at dan dig et overblik over hvor mange afsnit af podcasten, der er materiale til i dit fag
  • Overvej på forhånd hvor ofte du eller dine studerende skal lave afsnit til podcasten (er det et afsnit hver uge i 14 uger eller er det blot en engangsforestilling?)
  • Vælg hensigtsmæssige formater for din podcast (se nedenfor), som kan blive gentaget afsnit for afsnit. Det giver en struktur, som lytteren hurtigt kan genkende.

Podcasts har i litteraturen fem grundlæggende formater til vidensformidling, som I kan tage udgangspunkt for både studenter- og underviserproducerede podcasts. Dog er valget af et hensigtsmæssigt format vigtigt for formidlingens effekt. 

Formater af podcasts:

Der findes fem grundlæggende formater for podcasts, som alle kan anvendes i undervisningen alt efter, hvad der giver mening for undervisningen og det faglige stof. 

  • Solo Podcasts uden andre deltagere end speakeren, der formidler det ønskede indhold. Det gør formatet fleksibelt ift. tid og aftaler. Dog sidder du også selv med selve produktionen og har ikke lige så mange muligheder for at gøre stoffet interessant og skabe dynamik med en samtalepartner.
  • Multi-Host Podcasts kunne være to undervisere, der diskuterer et emne eller en gruppe af studerende, som formidler stoffet. Dette sikrer ofte et bedre flow i formidlingen og flere nuancer i samtalen omkring fx et begreb.
  • Interview Podcasts er et format, hvor hvert afsnit har en ny gæst inde, som præsenterer en faglig indsigt eller benyttes som analyseobjekt. Det giver muligheder for at bringe mange interessante faglige synspunkter i spil og skaber dynamik, men kræver også mere i planlægningen.
  • Narration podcasts er et dokumentarisk, fagligt eller fiktivt indhold styret af en fortæller. Formatet kan indeholde optagelser fra interviews eller lignende, men speakeren formidler løbende en sammenhæng i fortællingen. Dette kræver mere produktionstid og et klart storyboard i processen, men resultatet er ofte interessant at lytte til. 
  • Radio Drama fortæller historier med flere forskellige deltagere, der spiller roller og hvor lydeffekter og musik også er meget anvendt. Her kan lytteren synke ned i en specifik tidsperiode eller en tur på museet med fortællerne. Formatet er dog krævende at producere inkl. lydeffekter og musik og dermed at finde tid til. 

 

3. Skriv et manuskript

Det kan være en god ide at skrive et manuskript, så du får en klar struktur. Så undgår du ofte også, at du skal indspille podcasten flere gange. Behovet for et manuskript afhænger selvfølgelig af, hvilket podcast-format, du har valgt. Et meget detaljeret manuskript er eksempelvis ikke fordelagtigt, hvis der skal være en dynamisk dialog, dog kan forskellige “talking points” i form af vejledende stikord også være en måde at strukturere samtalen. Hvis du vælger at benytte interview-format udgør dine interviewspørgsmål allerede en form for manuskript. Se skabelon til podcast-manuskript her.

Struktur

En grundstruktur for en podcast-episode kunne se ud som nedenstående:

De fleste podcast-episoder introduceres med et lille stykke musik som en jingle, der kan genkendes. Herefter følger en introduktion, som vi anbefaler indeholder et overblik over episodens indholdselementer. Det kunne være forskellige begreber, perspektiver eller dimensioner af det beskrevne fænomen. Både introduktionen og afrundingen kan indeholdede samme punkter. De fire punkter kan benyttes som ankerpunkter i formidlingen, så det er tydeligt for lytterne, hvor i episoden de er. Det adskiller sig ikke for anden mundtlig formidling, udover at man naturligvis ikke kan vise slides eller gestikulere. 

Hvis lytteren ikke i forvejen er bevidst om, hvad de lytter til, kan det være en god idé at give din podcast struktur ved at redegøre for de emner, som du vil komme omkring. Dette kan både gøres skriftligt ved siden af podcasten eller du kan indspille en voice-over og placere den indledningsvist i podcasten. Dette gør din podcast lettere at finde rundt i, og den bliver derfor i højere grad en ressource, som lytteren kan vende tilbage til uden at skulle høre det hele igennem på ny. 

4. Klar til optagelse

Når du har valgt et format og skrevet et manuskript til din podcast, skal du finde ud af, hvilke muligheder du har for at udføre dit koncept. Der kan opstå en række forskellige situationer, som man skal forholde sig til i selve optagelsen, hvilket der vil blive præsenteret nogle løsninger på nedenfor. 

Udstyr

Der findes en lang række muligheder, hvad angår udstyr til at optage en podcast. Det er derfor vigtigt at klarlægge sig et formål og derudfra vælge det udstyr, der bedst tilgodeser dette formål. Har du fx kun adgang til din smartphone, bør du undgå store produktioner, der omfatter mange personer, hvor dit udstyr ikke er i god nok kvalitet. Når du skal lave mobile optagelser, kan du med fordel følge guiden til optagelse med memoer. Det kan også ske, at det ikke er muligt at mødes fysisk med de deltagere, du vil have med i podcasten, og her kan videotjenesten Skype være en løsning. Se guiden til optagelse i Skype. Et andet program, du kan bruge til at optage i, er Audacity, som er let at anvende og særlig god for nybegyndere. Her har du en guide til optagelse i Audacity. Hvis det er meningen, at podcasten fx skal anvendes til flere undervisningsforløb, kan det være en god idé at gøre noget ekstra ud af lyden ved at benytte bedre udstyr til optagelsen. 

Det er altid en god idé at have høretelefoner tilsluttet, når du optager. Det kan ske, at lyden falder ud og derfor giver huller i din optagelser, hvor der ikke er nogen lyd. Det kan også være, at personer, som medvirker i din podcast, kommer for langt væk fra mikrofonen eller der er statisk støj. Har du høretelefoner tilsluttet, opfanger du disse problematikker i opløbet, og du undgår således at stå tilbage med ubrugelige optagelser.

Lav altid en lydprøve inden du optager

Uden tidligere erfaring kan man let tage det for givet, at optagelserne bliver, som man regner med. Når det er muligt, bør du derfor altid teste dit setup inden du går i gang med de egentlige optagelser. Hvis du eksempelvis har en gæst med, kan det være fristende ikke at spilde personens tid med det tekniske, men du kan på den anden side risikere at ende med optagelser, der ikke kan bruges, hvis din mikrofon skratter eller på anden måde giver problemer. 

Begynd derfor med at lave en test af dit udstyr i den sammenhæng, som det skal bruges i for at minimere risikoen for uforudsete tekniske problemer. Det er først og fremmest en god ide at tjekke hvordan ens mikrofon virker, og om lyden er af ordentlig kvalitet, når den afspilles bagefter. Har du en diktafon eller en mikrofon, bør du tjekke, hvor langt mikrofonen skal placeres fra personen, der snakker.

5. Redigering af din optagelse

I denne fase har du muligheder for at skære unødvendige elementer fra i optagelsen såsom forkerte indledninger, irrelevante sidehistorier eller rod med teknikken. Derudover kan du tilføje musik til introduktionen, afslutningen og som breaks i udsendelsen, ændre i lydniveauer og lave fade op og ned samt evt. indsætte lydeffekter, soundbites eller reallyde fra omgivelserne. Det giver alt i alt et mere professionelt udtryk med få virkemidler. 

Du kan bruge programmet Audacity til at redigere dine optagelser. Programmet er gratis og har de funktioner, som du kan få brug for i løbet af redigeringen af din podcast. Audacity virker både for brugere på Mac og Windows. Ønsker du at downloade programmet til din computer, kan du følge nedenstående links:

Audacity til Windows: https://www.audacityteam.org/download/windows/ 

Audacity til Apple: https://www.audacityteam.org/download/mac/ 

Se handout for hvordan man redigerer i Audacity. Denne vejledning beskriver grundlæggende funktioner i programmet og beskriver, hvordan de skal bruges og med hvilket formål. 

Brug af musik-jingler og lydeffekter

En nem måde at forbedre kvaliteten af din podcast er ved brugen af jingles, drops eller andre lydeffekter, der eksempelvis signalerer en overgang fra et emne til det næste. Der findes en lang række hjemmesider, der tilbyder royaltyfrie lydeffekter, hvilket betyder, at de er til fri afbenyttelse. Et eksempel er www.freesound.org

Brug af citater og soundbites

Taler du om noget specifikt i din podcast - det kan eksempelvis være, at en forsker har udtalt sig i medierne om det emne, du berører - kan du desuden med fordel inddrage en soundbite af udtalelsen og lade det indgå i din podcast. Det giver din podcast indlevelse, især hvis podcasten er opstillet som en monolog. På denne måde skaber du en smule afveksling podcasten og holder i højere grad lytteren interesseret. Når du benytter soundbites er det vigtigt, at du angiver din kilde.     

Undgå udsving i volumen

En ting, der kan ødelægge oplevelsen af din podcast, er for store udsving i lydniveauet. Dette er noget du skal tage hensyn til under optagelserne af din podcast. Står du i redigeringen af din podcast og oplever store udsving i lydniveauet, kan dette til en vis grad reddes i programmet Audacity. Du kan i disse tilfælde forbedre lydniveauet af dine optagelser ved at benytte funktionerne normalizer og compression. Disse funktioner justerer lydniveauet, så den falder indenfor et ønsket niveau. Du undgår på denne måde for store udsving. Disse funktioner bliver yderligere gennemgået i Audacity-vejledningen.   

6. Distribution

Tilgængeligheden af podcast-episoderne er traditionelt en vigtig del af formatet. De fleste podcast-brugere gør brug af podcast-afspillere som iTunes, Podbean og Spotify, som kræver en del arbejde at komme ind på. Den umiddelbare løsning er at lægge podcast-afsnittene i Blackboard direkte til holdet, som det angår. Det kan både underviser og studerende gøre. Se guiden til upload af lyd til en blog i BlackBoard. Derudover har platformen Soundcloud en gratis løsning, som giver dig mulighed for at udgive podcast-afsnit i arrangerede spillelister, der enten er tilgængelige for alle eller ligger skjult på din brugerprofil. Se handout for hvordan man distribuerer sin podcasts via Soundcloud. 

7. Variationsmuligheder

Herunder følger forslag til, hvordan podcasts kan benyttes meningsfuldt i forbindelse med undervisningen.

Podcast som del af studerendes forberedelse:

  • Podcast med en indføring i de studerendes tekster til den følgende undervisningsgang.

  • Underviseren rammesætter de studerendes læsning og gruppearbejde ved at pege på bærende begreber, som de skal læse efter og påpege forbindelser mellem teksterne.

  • De studerende har muligheder for at møde mere velforberedte op til undervisningen og tale ind i sammenhængene fra begyndelsen af undervisningen. 

Podcast som afleveringsform for studerende:

Der er mange muligheder for at lave studenterproducerede podcasts. Herunder ses nogle af de rammer, det kan gøres under:

  • Interview med ekspertkilde

  • Interview med case-repræsentant (brug af audio som analysemateriale)

  • Et indslag inspireret af “Ugens optur” fra Radio Information

  • Gennemgang af begreb i lyd overfor anden person “i rummet” (dialog)

  • Løbende podcast fra én læsegruppe ad gangen: en podcastrække om teorier eller fremgangen i projektet for undervisning mv. Interview med underviser eller anden ekspertkilde

  • Dan Turell-eksempel: fra beskrivelse til lydbilleder

  • Sprogfag: aktiveret sprog i podcast

  • Første udkast til opgave og problemfelt på lydfil af studerende

Værd at overveje

  • Overvej om du selv som underviser vil producere podcast, eller om du vil lade de studerende producere. Husk anvende podcasts i en bredere pædagogisk sammenhæng, der involverer interaktion og samarbejde:
    • Hvis du producerer podcast til dine studerende, kan de lytte til dem i forberedelsestiden. Dette kan frigive tid til mere dialogiske aktiviteter med de studerende, når man mødes på campus. Podcasts er tilgængelige for studerende uanset deres læsefærdigheder og giver mulighed for at lytte til fagsprog som fx underviser eller anden fagperson taler det.
    • Hvis du lader dine studerende producere podcasts, kan de øve formidling i fagsproget, og har derudover mulighed for at lytte til egen fremstilling af stoffet. Dermed kan de evaluere deres egen mundtlighed og formidlingsevner. De kan desuden interviewe eksperter, erfaringskilder, virksomheder, organisationer mm. og således få mulighed for, at interagere med omverden uden for campus.

Søg