Det er vigtigt for de studerendes trivsel, motivation og læring at være en del af et velfungerende fagligt fællesskab. Det gælder på holdet, på årgangen, på tværs af årgange og på hele faget med både medstuderende og undervisere og andre fagfæller. Som underviser kan du styrke de studerendes faglige fællesskab på flere måder.
Et første og vigtigt skridt er, at du deler din egen entusiasme for faget og det faglige fællesskab - det smitter nemlig. Herunder finder du inspiration til, hvordan du ellers kan styrke det faglige fællesskab.
Faglige succesoplevelser kan give de studerende en oplevelse af, at de mestrer faget, og at de hører til, Især førsteårsstuderende, som kan være usikre på både deres valg af studie og deres egne evner, har brug for netop at opleve, at de mestrer fagligt arbejde. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan du i undervisningen skaber gode vilkår for de studerendes succes. Du kan eksempelvis:
Få studerende til at bidrage med viden og erfaringer fra tidligere uddannelse, fra hverdagsliv eller lignende for at give dem en oplevelse af, at de har noget at byde ind med.
Italesæt hvilke færdigheder og kompetencer, de studerende har udviklet på uddannelsen og i arbejdet med faget. Det kan være styrke tilhørsforholdet og den faglige identitet at få sat ord på tilegnede kompetencer.
Bed studerende om at stille spørgsmål til noget, de undrer sig over. Dette tydeliggør, at alle undrer sig over noget. Det viser, at det er helt i orden at være fagligt usikker, og at det faktisk er meningen, at de skal stille spørgsmål til det, de ikke forstår. Det kan for eksempel ske anonymt på TaskCards eller i Mentimeter, eller ved at tale med sidemanden og sammen formulere et spørgsmål til plenum.
Anerkend usikkerheder. Vejen til succesoplevelser kan være kortere, hvis de studerendes usikkerhed bliver anerkendt. Det kan være godt for fællesskabet at understrege, at usikkerheden kun kan blive mindre, hvis man deler den med andre.
Det faglige fællesskab styrkes ved at skabe noget sammen, idet de studerende udvikler en fælles forståelse for det faglige stof, dyrker deres faglighed i en fælles kontekst og tager ejerskab over fagligt indhold og læring. Du kan eksempelvis:
Lav en fælles fagressource, hvor studerende på holdet eller i grupper opbygger fælles noter, oplæg, referater eller opgavebesvarelser til faget. På den måde samarbejder de om at opbygge en vidensdatabase, rette hinandens misforståelser og kan bruge deres fælles arbejde til eksamensforberedelse. Se et eksempel, hvor en underviser får studerende til at skrive fælles noter.
Lad studerende planlægge en faglig aktivitet for på den måde at tage fælles ejerskab over det faglige indhold. Det kan eksempelvis være en seminardag, en udflugt, en temadag eller andet. Se et eksempel på en underviser, der får studerende til at afholde studenterseminar med selvvagte oplæg for resten af holdet.
Skab rammerne for online skriftligt samarbejde, hvor studerende enten giver peer feedback på hinandens skriftlige delafleveringer, sammen udarbejder tekster eller på anden vis samarbejder om et skriftlige produkt. Se mere om online skriftlig samarbejde.
Det faglige fællesskab er ikke begrænset til holdet, men rækker helt ud i fagmiljøet - på tværs af årgange, ud i afdelingen og ud til fagfæller uden for universitetet. Ved at interagere med repræsentanter fra forskellige dele af det faglige fællesskab får de studerende lejlighed til at lære fællesskabet og fagligheden bedre at kende samt opleve, at de også har en plads der. Idéer kunne være:
Bed studerende undersøge fagfeltet for at få en forståelse af, hvad fagpersonerne arbejder med, og hvad uddannelsen kan føre til. Det kan de eksempelvis gøre ved at interviewe forskere i afdelingen eller lave et mindmap over forskningsområder. Se et eksempel, hvor en underviser lader de studerende få indblik i faglighedens praksis.
Inviter alumner ind for at fortælle om, hvordan faget er relevant uden for universitetet, og hvordan fagligheden kan bruges. Det kan også være med til at gøre de faglige færdigheder og kompetencer mere synlige for de studerende. Det kan ligeledes være motiverende for de studerende at se konkrete eksempler på hvilke jobs, uddannelsen kan føre til.
Foreslå en faglig studiecafé, hvor de studerende har mulighed for at møde op i et bestemt tidsrum (eksempelvis tre timer én gang i ugen). Dette kan styrke ikke kun det faglige fællesskab men også den faglige dialog og forståelse. Den faglige studiecafé kan også give rum til feedback. Studiecaféen skal nemlig give de studerende mulighed for at få hjælp til det faglige arbejde eller til at diskutere faglige emner. I tidsrummet skal der enten være undervisere, instruktorer eller ældre studerende til rådighed til at hjælpe eller diskutere med.
Se et eksempel på, hvordan en studiecafé kan struktureres.
Foreslå en mentorordning, hvor de studerende kan få støtte og opbygge faglige relationer enten 1-1 eller organiseret i grupper. Se eksempler på, hvordan mentorordninger kan tilrettelægges.
Feedback kan styrke det faglige fællesskab og den faglige identitet, fordi de studerende bliver klar over, hvad de ved eller ikke ved, hvad de kan eller ikke kan. Det giver dem grobund for at udvikle sig. Dermed kan feedback ligeledes være et greb til at få succesoplevelser.
Desuden er peer feedback en måde, hvorpå de studerende praktiserer deres faglighed og dermed udvikler deres faglige identitet. Når de indgår i faglige samtaler med medstuderende om, hvordan man arbejder i faget, indgår de samtidig i et fagligt fællesskab.
Studiegrupper er i sig selv små faglige fællesskaber, hvor de studerende kan arbejde sig ind i deres fag. Men studiegrupper fungerer bedst, hvis de har noget konkret at arbejde sammen om og har et klart formål med deres samarbejde, fx som at løse en opgave eller en problemstilling.
Derudover hjælper det ofte gruppesamarbejdet, hvis der er en enighed om, hvordan de vil arbejde sammen. Du kan orientere dig om gode råd til arbejdet i studiegrupper - og bede dine studerende gør det samme - på AU Studypedia om gruppearbejde.
Gruppearbejde kan være udfordrende på flere måder og skubbe til mistrivsel blandt studerende. Ikke alle studerende er glade for eller gode til det samarbejde som gruppearbejde kræver. Nogle undervisere har eksempelvis oplevet:
At studerende mangler kompetencer til at indgå hensigtsmæssigt i et gruppearbejde.
At viljen til at samarbejde mangler
At studerende har brugt deres diagnose som begrundelse for ikke at deltage i gruppearbejdet.
At studerende med forskellige etniske ophav ikke har ville være i gruppe sammen.
At enkelte studerendes adfærd kan være ødelæggende for sammenholdet i gruppen, eksempelvis dominerende eller utilfredse studerende.
Før gruppearbejde
Under gruppearbejde
Efter gruppearbejde
Hvordan skaber vi noget sammen på holdet?
Hvordan understøtter jeg samarbejdet i gruppearbejdet?
Karin Scager, Johannes Boonstra, Ton Peeters, Jonne Vulperhorst, and Fred Wiegant (2017): Collaborative Learning in Higher Education: Evoking Positive Interdependence in: CBE- Life Sciences Education Vol. 15, No. 4
Indholdet er udarbejdet af Hanne Balsby Thingholm ved Rådgivnings- og støttecentret i samarbejde med Centre for Educational Development samt Studievejledningen (VEST).
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.
