Chatbots, som eksempelvis ChatGPT, er et eksempel på en Large Language Model (LLM), der kan besvare spørgsmål og generere tekst med et resultat, der ligner noget, der er udarbejdet af et menneske. Brugen af chatbots giver mulighed for at reflektere over, hvordan vi selv og vores studerende arbejder med tekst inden for en videnskabelig sammenhæng.
Studerende bliver uddannet til et arbejdsmarked, som i højere grad er præget af teknologi, fx ChatGPT og lignende Large Language Models. Ved at være på forkant med chatbots, samt informere og lære vores studerende at bruge dem, forbereder vi dem til deres fremtid på arbejdsmarkedet.
Chatbots har selvfølgelig, ligesom al anden teknologi, sine begrænsninger og der er mange etiske overvejelser, der skal tages hensyn til, når den anvendes. Derfor er det afgørende, at vi lærer at bruge dem ansvarligt og med integritet – hvilket vi også kan lære de studerende.
Chatbots kan benyttes som en værdifuld ressource fx til at generere idéer, kreative inputs og producere tekst. Derfor har chatbots også potentiale til at støtte undervisere og studerende i deres videnskabelige arbejde, hvis de anvendes bevidst, reflekteret og med en kritisk tilgang. Her er nogle eksempler på, hvordan chatbots kan anvendes på universitetet:
Det er en god idé at informere de studerende om, hvordan de kan bruge chatbots og hvordan de ikke må bruge den. Hav gerne en dialog med de studerende om begrænsninger og etiske implikationer, der er ved at anvende en chatbot. Det er vigtigt at de studerende får en bedre forståelse af, hvordan de kan bruge chatbots på en ansvarlig måde. Det kan eksempelvis være relevant at drøfte:
|
|
|
|
|
|
|
Du kan enten bruge chatbots som en ressource til at forbedre de studerendes faglige kompetencer og studiekompetencer eller som et aktuelt emne, der belyses ud fra et fagligt perspektiv. Det kan gøres på mange måder, hvor nedenstående blot er nogle forslag:
Chatbots som aktuelt emne |
|---|
|
|
|
Chatbots som ressource |
|---|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Du kan selv afprøve chatbots som ChatGPT og eksperimentere med, hvordan de kan anvendes på en ansvarlig måde inden for dit faglige område. Det er en god idé at lære teknologien at kende, så du kan oplyse de studerende og være en rollemodel for, hvordan chatbots kan anvendes inden for dit felt. Her er blot nogle eksempler på, hvordan du selv kan arbejde med chatbots:
|
|
|
|
|
Chatbots kan være en værdifuld ressource i de studerendes studiearbejde. Den skal selvfølgelig ikke benyttes til at producere deres tekster for dem, men hvis de bruger den med omtanke og med ansvarlighed, kan det være med til at løfte de studerendes arbejde med det faglige indhold og særligt i deres skriveproces. De kan eksempelvis bruge chatbots som ChatGPT til:
Feedback på egen tekst: | Studerende kan give chatbotten et tekststykke, for eksempel fra en redegørelse eller analyse, og bede den om at give feedback på fx grammatik, sammenhæng i teksten, klarhed osv. |
|---|---|
Få alternative formuleringer: | Studerende kan bede chatbotten om at give forslag til variationer af tekstens titel eller til at vinkle problemformuleringen eller hypotesen på nye måder. |
Komme i gang med at skrive: | Chatbotten kan hjælpe studerende med at komme i gang med at skrive ved at give dem de første forslag til sætninger eller tekststykker, som de så kan arbejde videre ud fra. Det kan hjælpe de studerende, hvis de eksempelvis oplever skriveblokering. |
At forstå et emne bedre: | Chatbotten kan være et godt redskab til hurtigt at få et overblik over et komplekst emne, teori eller begreb, inden man undersøger det nærmere og i dybden. |
En hjælp i læseprocessen: | At få en basal forståelse for et emne via chatbotten kan også være særligt anvendeligt ved læsning af komplekse primærtekster. Det kan nemlig være startskuddet for, at studerende nemmere kan forholde sig til teksten og vide, hvad de skal tage med fra den og hvordan de skal gribe teksten an. De studerende kan læse mere om læsestrategier på AU Studypedia. |
Det er som udgangspunkt ikke tilladt at bruge ChatGPT og lignende LLMs i forbindelse med eksamen, medmindre det står eksplicit i kursusbeskrivelsen. Hvis ChatGPT og LLMs bliver tilladt til en eksamen, er det vigtigt at de studerende er opmærksomme på, at dette er en kilde.
Hvis det er tilladt at bruge ChatGPT og andre LLMs til eksamen, skal de studerende være opmærksomme på, at der gælder de samme krav om brug af citationstegn og kildehenvisning som ved alle andre kilder, da det ellers vil være plagiat. Studerende kan læse mere om AUs regler til eksamen samt om brugen af chatbots på AU Studypedia.
For at mindske sandsynligheden for, at chatbots benyttes til at snyde, kan du overveje nogle af følgende tiltag:
Tiltag |
|---|
|
|
|
|
|
|
|
En underviser fra BSS har lavet en fokusgruppe med sine studerende og spurgt til deres brug af chatbots.
Redaktionen har spurgt nogle studerende om, hvordan de har brugt chatGPT i fbm. deres studiearbejde. Her er nogle eksempler:
Jeg har brugt botten til at finde en kondensering af John Deweys dannelsesbegreb, da jeg ikke kunne overskue de massive søgeresultater der dukkede op på Google. Så jeg brugte Chat GPT til at finde ”bouillonterningen” og så kunne jeg nemt søge videre på de enkelte ”buzz words” på Google.
- Kandidatstuderende på IT-didaktisk design (2. semester)
Jeg har brugt chatbot til afklaring af begreber og teoretikere og til at opstille en diskussion mellem de to teorier jeg brugte i mine opgaver, for at se om jeg var på rette spor i min egen diskussion. Den bekræftende mig i, at min forståelse af teorierne og deres forskelle og ligheder var legitim, men den gav mig ikke et fyldestgørende svar. Så jeg har brugt den til at udvikle min faglige forståelse under skrivningen af opgaven.
- Bachelorstuderende på Uddannelsesvidenskab (6. semester)
Jeg bruger ChatGPT i stedet for google til at fremsøge information. Den er langt mere avanceret end en almindelig søgemaskine.
- Kandidatstuderende på IT-didaktisk design (2. semester)
Jeg har brugt ChatGPT til at genbesøge og få et overblik over Max Weber og hans teorier i stedet for at hive den tunge tekst frem igen. Her var resultaterne af svingende kvalitet. Generelt i forhold til teorier, kan GPT pege en i den rigtige retning, lidt ala google scholar, men jeg har også oplevet at den har taget fejl.
- Kandidatstuderende på Arts (2. semester)
Ligesom ved enhver anden teknologi er der både fordele og ulemper ved chatbots. Det vigtige er, at have indsigt i teknologiens begrænsninger og tilpasse sin anvendelse af den hertil. Her er nogle eksempler på fordele og ulemper ved chatbots.
Adgang til store mængder information
Giver mulighed for at uddrage pointer fra, referere, opsummere eller forkorte tekst
Den kan komme med forklaringer, der er lettere at forstå end lærebøgerne og kan derfor give det første spadestik ned i et komplekst emne
Objektivt blik på data, da den kan identificere mønstre i tekst
Kan give forslag til forbedring af egen tekst og derfor hjælpe en med at udvikle sig som skribent.
Begrænsning i tilgængelig data: Chatbots genererer deres svar ud fra noget indhold, hvor eksempelvis ChatGPTs svar genereres på baggrund af data fra internettet fra før et bestemt tidspunkt (pt. fra før 2021). Det betyder, at svarene kan være utilstrækkelige, hvis der er kommet ny viden siden dette tidspunkt. Både nyt og niche-præget information er sandsynligvis begrænset.
En dygtig bedrager: Chatbots kan generere mange forskellige typer af tekst, men ikke uden fejl. De har til opgave at generere tekst, der er sammenhængende og flydende, hvorfor man hurtigt kan blive overbevist. Teksten er dog ikke nødvendigvis korrekt og kan indeholde fejl, mangler, unøjagtigheder og endda falske data, der blot præsenteres på en overbevisende måde.
Begrænset faglig viden. Chatbots har ikke nødvendigvis viden indenfor alle områder på et niveau, som de studerende forventes at have. Det kan influere dens evne til at analysere og fortolke data korrekt.
Manglende kontekst. Hvis chatbots ikke har nok kontekst fra spørgsmålet udfylder de selv hullerne og kan derfor komme med svar der er urelateret eller generisk.
Ingen kilder: Det er ikke muligt at se, hvilket data chatbotten genererer sine svar fra. Dens svar genereres ud fra mønstre i tekst og den har derfor ikke specifikke kilder til sin information. Svarene vil altså ikke basere sig på forskning eller undersøgelser, men på generel tekst fra internettet om emnet.
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.
