Aarhus Universitets segl

Chatbots

Kort beskrivelse

Chatbots, som eksempelvis ChatGPT, er et eksempel på en Large Language Model (LLM), der kan besvare spørgsmål og generere tekst med et resultat, der ligner noget, der er udarbejdet af et menneske. Brugen af chatbots giver mulighed for at reflektere over, hvordan vi selv og vores studerende arbejder med tekst inden for en videnskabelig sammenhæng.

   

   

Bør vi anvende chatbots på universitetet?

Studerende bliver uddannet til et arbejdsmarked, som i højere grad er præget af teknologi, fx ChatGPT og lignende Large Language Models. Ved at være på forkant med chatbots, samt informere og lære vores studerende at bruge dem, forbereder vi dem til deres fremtid på arbejdsmarkedet.  

Chatbots har selvfølgelig, ligesom al anden teknologi, sine begrænsninger og der er mange etiske overvejelser, der skal tages hensyn til, når den anvendes. Derfor er det afgørende, at vi lærer at bruge dem ansvarligt og med integritet – hvilket vi også kan lære de studerende.  

Hvordan kan chatbots anvendes på universitetet?

Chatbots kan benyttes som en værdifuld ressource fx til at generere idéer, kreative inputs og producere tekst. Derfor har chatbots også potentiale til at støtte undervisere og studerende i deres videnskabelige arbejde, hvis de anvendes bevidst, reflekteret og med en kritisk tilgang. Her er nogle eksempler på, hvordan chatbots kan anvendes på universitetet:

Oplys de studerende

Det er en god idé at informere de studerende om, hvordan de kan bruge chatbots og hvordan de ikke må bruge den. Hav gerne en dialog med de studerende om begrænsninger og etiske implikationer, der er ved at anvende en chatbot. Det er vigtigt at de studerende får en bedre forståelse af, hvordan de kan bruge chatbots på en ansvarlig måde. Det kan eksempelvis være relevant at drøfte: 

  • Ansvarlig brug af chatbots inden for fagets rammer og uden at snyde. Dette handler også om generelle råd og retningslinjer om videnskabelighed – som de studerende kan læse mere om på AU Studypedia.
  • Plagiat og snyd. De studerende bør være opmærksomme på AUs regler om plagiat og være sikre på, at de citerer korrekt, når de tager tekst fra andre kilder, herunder også chatbots. 
  • Manglende pålidelighed i chatbots. De studerende bør være opmærksomme på, at de ikke kan stole på alle informationer, som chatbots giver dem. Chatbots som ChatGPT baseres ofte på tekst fra internettet, der både kan være korrekt og ukorrekt, og det er derfor vigtigt, at de tjekker informationens pålidelighed andetsteds. 
  • Referencer til chatbots. De studerende bør vide, hvordan de kan referere til den valgte chatbot, hvis de vil henvise til den eller beslutter sig for at citere fra den eller inkludere information fra den i deres opgave. Hvis de bruger ChatGPT kan de referere til den således: "OpenAI. (2021). ChatGPT. Retrieved from openai.com/blog/chatgpt/". 
  • Chatbots begrænsninger. De studerende bør være opmærksomme på, at chatbots er et redskab og ikke en erstatning for egen kritisk tænkning og skrivning. Der er altid behov for at anvende deres egen vurdering og ekspertise, når de anvender chatbots.
  • Spørg de studerende om deres brug af chatbots. Vær nysgerrig og bliv klogere på, hvordan studerende bruger chatbots. Måske kan du finde interessante måder at inddrage det i undervisningen.

Aktiviteter med chatbots i undervisningen

Du kan enten bruge chatbots som en ressource til at forbedre de studerendes faglige kompetencer og studiekompetencer eller som et aktuelt emne, der belyses ud fra et fagligt perspektiv. Det kan gøres på mange måder, hvor nedenstående blot er nogle forslag:

Chatbots som aktuelt emne

  • Drøft brug af chatbots ud fra en faglig vinkel. Udnyt at chatbots er et aktuelt emne og drøft brugen heraf ud fra et fagligt perspektiv fx juridisk, filosofisk, etisk, pædagogisk, teknisk eller andet.
  • Turing-testen: Bed studerende om at besvare en række faglige spørgsmål før undervisningen. Til undervisningen skal de studerende gætte om besvarelsen er udarbejdet af en medstuderende eller af chatbotten. Udfør eventuelt aktiviteten som en Mentimeter-afstemning eller med håndsoprækning. (Turing-testen er en måde at afgøre, om en maskine udviser intelligens på et menneskeligt niveau)
  • Mythbuster: Be- eller afkræft chatbottens svar. De studerende skal forholde sig kildekritisk til chatbottens svar og eventuelt finde kilder til dens svar på specifikke spørgsmål. Dette træner de studerendes kritiske sans og giver dem indsigt i chatbottens begrænsninger.

Chatbots som ressource

  • Feedback-aktivitet. De studerende skal udarbejde et tekststykke og bede chatbotten om forbedringsforslag (brug gerne specifikke fokuspunkter til feedbacken), hvorefter de skal forbedre deres egen tekst. Dette kan eventuelt være et led i en større feedback proces med peer feedback eller feedback fra underviser efterfølgende.
  • Stil gode faglige spørgsmål. De studerende afprøver forskellige udgaver af samme faglige spørgsmål og vurderer chatbottens svar. De kan eksempelvis reflektere over hvilken type svar de får, om de misforstås eller får generiske svar, når de formulerer sig på forskellige måder. De studerende træner herigennem at stille gode spørgsmål.
  • Analyser chatbottens svar ud fra et fagligt perspektiv, fx retoriske, i produktion af en specifik tekstgenre, i oversættelsesarbejde på sproguddannelser eller andet.
  • Lav skarpe formuleringer. Studerende kan bede chatbots om at give forslag til variationer af tekstens titel eller til at vinkle problemformuleringen eller hypotesen på nye måder.
  • Test studerendes vidensniveau. De studerende definerer eller beskriver et emne og sammenligner herefter deres tekst med chatbottens besvarelse. Sammenlign svarene og kig eksempelvis på overlap, formidlingsform, videnhuller.
  • Find 5 fejl. Underviser får ChatGPT til at generere en tekst og finder tekstens fejl. I undervisningen skal de studerende i par gennemgå teksten og finde X antal fejl (svarende til det antal fejl underviser fandt) og herefter rette dem, evt. med korrekte litteraturhenvisninger, beregninger mm.
  • Peer instruction. Stil et spørgsmål i undervisningen og lav en afstemning med de studerendes svar. Herefter skal de rådføre sig med ChatGPT og se om deres opfattelse kan ændres. Derefter foretages en ny afstemning og det rette svar diskuteres i plenum.
  • 1 minute paper. De studerende kan få ChatGPT til at lave det første udkast til en kort beskrivelse af fagets emner, teorier metoder eller andet. Herefter tilpasser de studerende beskrivelsen. Dette kan eksempelvis bruges som del af de studerendes eksamensforberedelse.
  • Få produceret eksempler. Få konkretiseret det faglige indhold eller gode/dårlige skriftlige opgaver for de studerende og brug det i undervisningen for at lette de studerendes forståelse.

 

Få selv erfaringer med chatbots

Du kan selv afprøve chatbots som ChatGPT og eksperimentere med, hvordan de kan anvendes på en ansvarlig måde inden for dit faglige område. Det er en god idé at lære teknologien at kende, så du kan oplyse de studerende og være en rollemodel for, hvordan chatbots kan anvendes inden for dit felt. Her er blot nogle eksempler på, hvordan du selv kan arbejde med chatbots: 

  • Feedback på egen tekst ved at få forbedringsforslag fra chatbots.
  • En hjælp til brainstorm, fx på titler, formuleringer af undersøgelsesspørgsmål eller andet. 
  • Undgå skriveblokering ved at lade chatbots inspirere dig til at komme i gang med et afsnit om et specifikt emne. 
  • Få en kort introduktion til et emne, begreb eller teori, som kan være startskuddet til egen dybere undersøgelse. 
  • Et objektivt blik på data da den nemt kan identificere mønstre i tekst. 

En støtte til studiearbejdet

Chatbots kan være en værdifuld ressource i de studerendes studiearbejde. Den skal selvfølgelig ikke benyttes til at producere deres tekster for dem, men hvis de bruger den med omtanke og med ansvarlighed, kan det være med til at løfte de studerendes arbejde med det faglige indhold og særligt i deres skriveproces. De kan eksempelvis bruge chatbots som ChatGPT til:

Feedback på egen tekst

Studerende kan give chatbotten et tekststykke, for eksempel fra en redegørelse eller analyse, og bede den om at give feedback på fx grammatik, sammenhæng i teksten, klarhed osv.

Få alternative formuleringer

Studerende kan bede chatbotten om at give forslag til variationer af tekstens titel eller til at vinkle problemformuleringen eller hypotesen på nye måder.

Komme i gang med at skrive

Chatbotten kan hjælpe studerende med at komme i gang med at skrive ved at give dem de første forslag til sætninger eller tekststykker, som de så kan arbejde videre ud fra. Det kan hjælpe de studerende, hvis de eksempelvis oplever skriveblokering.

At forstå et emne bedre:

Chatbotten kan være et godt redskab til hurtigt at få et overblik over et komplekst emne, teori eller begreb, inden man undersøger det nærmere og i dybden.

En hjælp i læseprocessen:

At få en basal forståelse for et emne via chatbotten kan også være særligt anvendeligt ved læsning af komplekse primærtekster. Det kan nemlig være startskuddet for, at studerende nemmere kan forholde sig til teksten og vide, hvad de skal tage med fra den og hvordan de skal gribe teksten an. De studerende kan læse mere om læsestrategier på AU Studypedia.

Undgå at chatbots bruges til at snyde

Regler om chatbots til eksamen

Det er som udgangspunkt ikke tilladt at bruge ChatGPT og lignende LLMs i forbindelse med eksamen, medmindre det står eksplicit i kursusbeskrivelsen. Hvis ChatGPT og LLMs bliver tilladt til en eksamen, er det vigtigt at de studerende er opmærksomme på, at dette er en kilde.

  

Chatbot som kilde

Hvis det er tilladt at bruge ChatGPT og andre LLMs til eksamen, skal de studerende være opmærksomme på, at der gælder de samme krav om brug af citationstegn og kildehenvisning som ved alle andre kilder, da det ellers vil være plagiat. Studerende kan læse mere om AUs regler til eksamen samt om brugen af chatbots på AU Studypedia.

   

Hvad kan du gøre som underviser?

For at mindske sandsynligheden for, at chatbots benyttes til at snyde, kan du overveje nogle af følgende tiltag:

Tiltag

  • Afprøv selv chatbots. Få selv erfaringer med chatbots, så du ved, hvad de kan og hvad de ikke kan.
  • Omformulér eksamensspørgsmålene. Du kan teste tidligere eksamensspørgsmål og se, hvordan chatbots besvarer det. Hvis besvarelsen er korrekt ud fra et fagligt perspektiv, så kan du teste typer af eksamensspørgsmål, som chatbots ikke kan besvare tilfredsstillende.
    • En god tommelfingerregel er at gå fra bredt redegørende og beskrivende til diskuterede og perspektiverende af konkrete cases hvor chatbots ikke kender konteksten – dvs udvidet abstrakt og fremadrettet.
  • Derudover kan du overveje at indarbejde
    • Etik, normer, holdninger og dilemmaer
    • Andre modaliteter (se nedenfor)
    • Forskningslitteratur, peer review journals, aktuelle emner
  • Brug andre modaliteter, fx billeder eller video, hvilket gør det sværere for studerende at bruge chatbots, som er afhængig af tekst-input.
  • Udprøv på højere taksonomisk niveau. Det kan være at eksamensspørgsmålene let kan besvares af chatbots, fordi de udprøver på et lavt taksonomisk niveau. Overvej at teste på højere taksonomiske niveauer, hvor chatbots svar ofte vil være tydeligt begrænsede, da de ofte mangler kontekst, faglig indsigt eller andet for at besvare spørgsmålene korrekt. 
  • Informér om korrekt referering til chatbots, hvis der henvises til den eller citeres fra den. Der kan eksempelvis refereres til ChatGPT således: OpenAI. (2021). ChatGPT. Retrieved from https://openai.com/blog/chatgpt/.
  • Brug evt. bilag i opgaver. Du kan overveje, om studerende skal vedlægge deres samtaler med chatbots som bilag, hvis de vælger at benytte dem i forbindelse med deres opgave. Det kan være en måde at tydeliggøre hvordan, de har anvendt den. 

Eksempler på, hvordan undervisere bruger chatbots

Flere undervisere er i gang med at gøre sig erfaringer med og undersøge, hvordan de kan bruge chatbots i undervisningen.
Her er nogle eksempler:

Eksempler på, hvordan studerende bruger chatbots

En underviser fra BSS har lavet en fokusgruppe med sine studerende og spurgt til deres brug af chatbots.

  • Studerende bruger AI-værktøjer til:

    • Forberedelse af undervisning (fx opsummering af artikler, afklaring af begreber)
    • Støtte i klassen (fx afklaring af begreber, generering af svar, facilitering af gruppediskussioner)
    • Eksamensforberedelser (fx forklaring af koncepter, eksempler, tolkning af resultater)
    • Specialeforberedelse (fx emnevalg, forslagsskrivning)
  • Studerende udtrykker bekymring omkring AI-anvendelse ved AU:

    • Usikkerhed om acceptabelt omfang af AI-brug
    • Inkonsistens mellem universitetspolitik og joboplevelser i den virkelige verden
    • Oplevet beskyldning om dårlige hensigter og dovenskab
    • Bekymringer om at blive fejlagtigt anklaget for AI-genereret eksamensskrivning
    • Inkonsistens i værktøjstilladelse (fx Grammarly vs. ChatGPT)
    • Håndtering af studerende med forskellige AI-kompetenceniveauer (fx ChatGPT forbudt i Italien)
  • Studerende ønsker åben kommunikation om AI-anvendelse fra universitet og undervisere
       

Konkrete eksempler fra studerende

Redaktionen har spurgt nogle studerende om, hvordan de har brugt chatGPT i fbm. deres studiearbejde. Her er nogle eksempler:

Jeg har brugt botten til at finde en kondensering af John Deweys dannelsesbegreb, da jeg ikke kunne overskue de massive søgeresultater der dukkede op på Google. Så jeg brugte Chat GPT til at finde ”bouillonterningen” og så kunne jeg nemt søge videre på de enkelte ”buzz words” på Google.

               - Kandidatstuderende på IT-didaktisk design (2. semester)

Jeg har brugt chatbot til afklaring af begreber og teoretikere og til at opstille en diskussion mellem de to teorier jeg brugte i mine opgaver, for at se om jeg var på rette spor i min egen diskussion. Den bekræftende mig i, at min forståelse af teorierne og deres forskelle og ligheder var legitim, men den gav mig ikke et fyldestgørende svar. Så jeg har brugt den til at udvikle min faglige forståelse under skrivningen af opgaven.

               - Bachelorstuderende på Uddannelsesvidenskab (6. semester)

Jeg bruger ChatGPT i stedet for google til at fremsøge information. Den er langt mere avanceret end en almindelig søgemaskine.

               - Kandidatstuderende på IT-didaktisk design (2. semester)

Jeg har brugt ChatGPT til at genbesøge og få et overblik over Max Weber og hans teorier i stedet for at hive den tunge tekst frem igen. Her var resultaterne af svingende kvalitet. Generelt i forhold til teorier, kan GPT pege en i den rigtige retning, lidt ala google scholar, men jeg har også oplevet at den har taget fejl.

               - Kandidatstuderende på Arts (2. semester)

   

Fordele og ulemper ved chatbots

Ligesom ved enhver anden teknologi er der både fordele og ulemper ved chatbots. Det vigtige er, at have indsigt i teknologiens begrænsninger og tilpasse sin anvendelse af den hertil. Her er nogle eksempler på fordele og ulemper ved chatbots.

Fordele

  • Adgang til store mængder information 

  • Giver mulighed for at uddrage pointer fra, referere, opsummere eller forkorte tekst 

  • Den kan komme med forklaringer, der er lettere at forstå end lærebøgerne og kan derfor give det første spadestik ned i et komplekst emne 

  • Objektivt blik på data, da den kan identificere mønstre i tekst 

  • Kan give forslag til forbedring af egen tekst og derfor hjælpe en med at udvikle sig som skribent. 

Ulemper

  • Begrænsning i tilgængelig data: Chatbots genererer deres svar ud fra noget indhold, hvor eksempelvis ChatGPTs svar genereres på baggrund af data fra internettet fra før et bestemt tidspunkt (pt. fra før 2021). Det betyder, at svarene kan være utilstrækkelige, hvis der er kommet ny viden siden dette tidspunkt. Både nyt og niche-præget information er sandsynligvis begrænset. 

  • En dygtig bedrager: Chatbots kan generere mange forskellige typer af tekst, men ikke uden fejl. De har til opgave at generere tekst, der er sammenhængende og flydende, hvorfor man hurtigt kan blive overbevist. Teksten er dog ikke nødvendigvis korrekt og kan indeholde fejl, mangler, unøjagtigheder og endda falske data, der blot præsenteres på en overbevisende måde. 

  • Begrænset faglig viden. Chatbots har ikke nødvendigvis viden indenfor alle områder på et niveau, som de studerende forventes at have. Det kan influere dens evne til at analysere og fortolke data korrekt.  

  • Manglende kontekst. Hvis chatbots ikke har nok kontekst fra spørgsmålet udfylder de selv hullerne og kan derfor komme med svar der er urelateret eller generisk 

  • Ingen kilder: Det er ikke muligt at se, hvilket data chatbotten genererer sine svar fra. Dens svar genereres ud fra mønstre i tekst og den har derfor ikke specifikke kilder til sin information. Svarene vil altså ikke basere sig på forskning eller undersøgelser, men på generel tekst fra internettet om emnet.   


Kontakt

Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development